Hvorfor danser køerne, når de kommer på græs?
Forårets komme kan få os til at danse helt spontant. Selv køerne får danseskoene på, når de kommer ud i foråret. Dansk forsker forklarer, hvordan det hænger sammen.
Køer danser forår når de kommer på græs Økologiens dag

Hvert år kan danskerne se køerne danse vildt rundt, når de kommer fra staldens mørke og ud i forårets lys. Men forskeren Lene Munksgaard forklarer, at køernes reaktion også kan hænge sammen med frygt. (Foto: Colourbox)

Hvert år kan danskerne se køerne danse vildt rundt, når de kommer fra staldens mørke og ud i forårets lys. Men forskeren Lene Munksgaard forklarer, at køernes reaktion også kan hænge sammen med frygt. (Foto: Colourbox)

Efter vintermørkets kulde kommer forårets lysegrønne herlighed. Blomstrende træer, bare fødder, forelskelser, masser af helligdage og duften af grillet kød siver langsomt, men sikkert ind i vores humør.

Hele verden kan bare komme an!

Følelsen af opstemthed gælder ikke bare mennesker, men tilsyneladende også køer.

Når foråret kommer, bliver de sluppet ud i friheden på græsset efter at have tilbragt vinteren i stalden, der beskytter dem mod vind og vejr.

Og når køerne vælter ud i foråret, danser de vildt rundt, som man kan se i videoen herunder.

Økologiske landmænd inviterer hvert forår til køernes forårsdans, og for enhver der kun har set en ko stå og gumle, er det ret fantastisk at se dem springe rundt som rodeotyre. (Video: Mrsscharle)

Fænomenet har fået vores læser Nikolaj Egebjerg Hansen til at undre sig over, hvad i alverden der ligger bag den pudseløjerlige adfærd.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Køernes kådhed skyldes mere plads og skridsikkert underlag

Spørg Videnskaben sender straks spørgsmålet videre til Lene Munksgaard, der forsker i malkekvægs adfærd ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hun forklarer, at de nye omgivelser ganske rigtigt er den vigtigste årsag til køernes kådhed.

Det hænger især sammen med to forskelle på vintertiden i stalden og forårstiden på græsset.

  1. »Når køerne kommer ud på græs, har de jo en langt større bevægelsesfrihed end de har inde i stalden. De større græsarealer får dem ganske simpelt til at bevæge sig mere.«
     
  2. »Underlaget inde i stalden er tit mere glat og hårdt, så køerne tøver mere med at bevæge sig for voldsomt rundt. Når så de kommer ud på græsmarken, har de pludselig et underlag, hvor de typisk kan bevæge sig noget mere sikkert,« siger Lene Munksgaard.

Nogle køer danser mere end andre

Hvorfor er der så nogle køer, der bliver så kåde, at de ligefrem giver sig til at danse?

Lene Munksgaard forklarer, at alle ko-racer har det med at danse, når de kommer på græs første gang.

Men ligesom der er forskel på mennesker, er der også forskel på køer.

Hvis køernes forårsiver hænger så meget sammen med et bedre underlag og mere bevægelsesfrihed, er det måske nærliggende at drage denne konklusion:

Køer tilbringer det meste af vinteren i trange stalde med hårde underlag. Ifølge Lene Munksgaard er adgangen til større omgivelser og mere skridsikre underlag de vigtigste årsager til køernes kådhed. (Foto: Colourbox)

De køer, der danser mest, når de bliver sluppet ud i foråret, er også de køer, som har mest brug for det. Med andre ord: de mest dansende køer er også de køer, der har haft den mindste bevægelsesfrihed og det værste underlag inde i staldene.

Omvendt gælder det, at køer, som danser knap så meget, har haft mere bevægelsesfrihed og bedre underlag inde i stalden. Eller hvad?

Køernes dans kan være et tegn på frygt

Men så let kan man ikke stille det op, mener Lene Munksgaard. Ko-dansen er nemlig ikke bare et glædesudbrud, men kan også være et tegn på frygt:

»Det er ikke sådan, at de køer, der danser mest, har haft det værre inde i staldene. Selvom bevægelsesfriheden og underlaget forklarer en del, så er der også andre faktorer, der spiller ind.«

Køer er ikke farveblinde

Vidste du, at køer kan se i farver?

En udbredt myte om køer er, at de er farveblinde. Men hvis du konsekvent tager en blå kedeldragt på, når du fodrer en ko og nusser den bag øret i samme åndedrag, vil koen ofte være mest imødekommende over for dig, når du har en blå kedeldragt på.

»Hvis de køer, der bliver lukket ud, kender hinanden i forvejen, vil de ofte løbe mindre rundt. Derimod vil de løbe mere, når de er blandt fremmede. Det skyldes, at der også kan være en frygtreaktion forbundet med fænomenet. Køerne bliver skræmte, når så mange andre fremmede køer løber rundt om dem.«

»Men allerede efter få dage går køerne som regel stille og roligt ud fra stalden,« siger Lene Munksgaard.

Køer er altså ikke bare en flok glade dansetrolde, når de kommer på græs. Også køer kan være bange for det nye, men de vænner sig hurtigt til det.

Således oplyste siger Videnskab.dk tak til Lene Munksgaard for hendes svar og til Nikolaj Egbjerg Hansen for hans spørgsmål – en vaske ægte ko-produktion.

Du kan læse flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Du kan også stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk