Hunde er normalt kvikke nok til at klare sig selv, men måske får deres tætte forhold til mennesker dem også til at give hurtigere op, når de bliver stillet over for en vanskelig opgave.

Det indikerer i hvert fald et nyt adfærdsstudie fra Oregon State University, ifølge sciencemag.org.

Måske skal vi derfor til at genoverveje, om det virkelig er et tegn på høj intelligens, at hunde er gode til at bede mennesker om hjælp, mener forskeren bag studiet.

»Folk har tendens til at tænke på hunde som intelligente, fordi de forstår, hvornår et problem er uløseligt, hvorimod ulve tilsyneladende ikke forstår det,« siger Monique Udell, der er ph.d. og lektor ved Oregon State University i USA til sciencemag.org.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Biology Letters.

Hiv i snoren - få en pølse

Til forsøget brugte Monique Udell 10 hunde, der var vokset op som kæledyr, samt 10 ulve, der var opfostret af mennesker.

Hun brugte også 10 hunde fra et dyreinternat, der skulle udgøre et slags midtpunkt imellem ulve og kæledyrshunde.

En forsker (eller hundens ejer for de hunde, der var kæledyr) kaldte hvert af dyrene hen til sig og gav den færten af et stykke pølse. Derefter lagde personen pølsen ind i en gennemsigtig plastikbeholder og klemte et låg fast, hvorfra der stak et stykke snor ud.

For at få fat i pølsen skulle hunden, eller ulven, blot hive hårdt i snoren, imens den holdt fast i plastikbeholderen med poterne.

Hundene gav op

Forskerne lavede to slags forsøg, der hver varede to minutter:

1. Under det ene stillede et menneske sig i nærheden af dyret, mens forsøget foregik.
    
2. Under det andet forsøg fik dyrene lov til at løse opgaven, uden der var mennesker i nærheden.

I begge tilfælde lykkedes det for otte af ulvene at åbne plastikbeholderen og nå ind til pølsen. Det samme lykkedes kun for én af hundene fra dyreinternat, når der ikke var mennesker til stede og for én af ’kælehundene’, når dens ejer stod ved siden af.

»Kælehundene lader til at foretrække at være forsigtige, selvom de sagtens kunne løse problemet alene, og deres ejer signalerer, at det er i orden. De foretrækker en socialt kognitiv løsning,« siger Monique Udell til sciencemag.org.

I denne video kan du se en ulv i fuld gang med at finde vej ind til pølsen. Ulven er helt upåvirket af, at der står et menneske ved siden af den. Video: Monique Udell / sciencemag.org

Opmuntring hjalp hundene

For at efterprøve den formodning, gentog forskerne forsøget med de hunde, der i første omgang ikke kunne løse opgaven, men denne gang talte mennesket ved siden af dem samtidig opmuntrende til hundene.

Opmuntringen havde en tydelig effekt: Pludselig kunne fire af hundene fra internatet løse opgaven, og det lykkedes også for en enkelt af kælehundene. Samtidig investerede alle hundene langt mere tid i at forsøge at løse opgaven.

»Det er ikke dét, at hundene ikke kan. Men de prøver ikke engang, med mindre de bliver socialt motiveret,« fortæller Monique Udell til sciencemag.org.

Hunde er ikke dummere end ulve

Det er ikke et tegn på, at hundene er mindre intelligente end ulve, når de foretrækker, at mennesker hjælper dem med opgaven, understreger Brian Hare, der er evolutionsantropolog ved Duke University i North Carolina, USA.

»Det er adaptivt for ulve at være uafhængige problemløsere og for hunde at aflæse menneskers [signaler],« siger han til sciencemag.org.

Det er også usikkert, om hunde og ulve er som udgangspunkt er lige motiverede, selvom de bliver stillet over for den samme opgave, mener adfærdsbiologen Zsófia Virányi fra Wolf Science Center i Østrig. Måske var ulvene simpelthen mere ivrige for at få fat i maden, foreslår Zsófia Virányi.

Eller også er den enkle forklaring, som Monique Udell foreslår, også den rigtige: At moderne hunde simpelthen ikke er vant til at klare sig selv, fordi mennesker altid er lige i nærheden for at hjælpe dem.