Er det farligt at bruge gift mod skægkræ?

En ny bofælle er flyttet ind i mange danske hjem: skægkræet.

Det lille insekt er i løbet af de seneste årtier eksploderet i antal i både Norge, Sverige og Danmark, og selvom det lille kræ er fuldstændig ufarligt for mennesker, er det ikke blevet modtaget som en populær ny gæst.

»De er ret glubske og kan gnave løs på papirer, malerier og lignende. På den måde kan de udgøre et problem på arkiver, museer og den slags, hvor de kan gøre skade på ting af værdi,« siger Thomas Pape, som er insektforsker og lektor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

»Og så er det måske heller ikke alle, som synes, det er hyggeligt at dele deres private hjem med dem,« tilføjer han.

Bekæmpes i stor stil

I 2020 skrev Videnskab.dk en udførlig guide til, hvordan du kan bekæmpe skægkræ. Dengang lød anbefalingen fra forskerne, at du helt generelt skal undgå at bruge gift.

Ikke alle har imidlertid lyttet til rådet. Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer oplyser, at skægkræ i løbet af få år er blevet et af de skadedyr, som professionelle skadedyrsbekæmpere oftest er ude for at slå ned på.

»Tilbage i 2019 talte vi med nogle norske kolleger, som brugte meget krudt på at bekæmpe skægkræ, og dengang havde vi aldrig hørt om dem i Danmark. Men siden da har det taget fart. I en sådan grad at de i flere år har været det skadedyr, vi bekæmpede næstflest gange,« siger Claus Schultz, som arbejder for firmaet Rentokil og er formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer.

Han oplyser, at firmaerne bruger flere forskellige giftprodukter i deres bekæmpelse.

Men er det den rigtige fremgangsmåde at bruge gift i kampen mod skægkræ?

I denne artikel får du forskernes svar på:

• Bør du bruge gift mod skægkræ?
• Virker gift mod skægkræ?
• Hvilken slags gift virker bedst mod skægkræ?
• Er det farligt for kæledyr eller småbørn at bruge gift mod skægkræ?
• Øger gift risikoen for allergi og resistens?
• Bør skægkræ bekæmpes i fællesskab?

Bør du bruge gift?

Spørger man insektforsker Thomas Pape, fastholder han samme standpunkt som i 2020: At man som udgangspunkt bør undgå at bruge gift i bekæmpelsen af skægkræ.

»Selvfølgelig skal man bekæmpe skægkræ de steder, hvor de udgør et reelt problem og kan gøre stor skade, for eksempel på museer, arkiver og den slags,« siger Thomas Pape.

»Men brug af gift mod skægkræ i private hjem vil jeg ikke anbefale som en god bekæmpelsesmetode, for det har ikke rigtig en langtidseffekt. Man vil kunne forvente at skulle behandle igen efter nogle måneder. Lad os sige, at det bliver et par behandlinger hvert år i private hjem. Det er i mine øjne en uholdbar strategi på den lange bane.«

Læs mere om alternative bekæmpelsesmetoder uden gift i denne artikel.

Den norske forsker Bjørn Arne Rukke, som formentlig er den i verden, der har forsket mest i bekæmpelse af skægkræ, ser imidlertid anderledes på sagen. I de seneste par år har han sammen med sine kolleger udført flere studier på området (se eksempelvis her, her, her og her) og er nået frem til, at den mest effektive metode er at bekæmpe skægkræ med forgiftet lokkemad.

»Da vi pludselig stod med en eksplosion i antallet af tilfælde af skægkræ i Norge, opstod der nærmest panik og en fornemmelse af, at der ikke var noget at stille op. Men nu har vi efterhånden vist med vores forskning, at der faktisk findes en relativt god og sikker måde at bekæmpe dem på,« siger Bjørn Arne Rukke, som har forsket i skægkræsbekæmpelse ved Afdelingen for skadedyrskontrol på Norges Folkehelseinstituttet.

Hvilken slags gift?

Bjørn Arne Rukke anbefaler IKKE, at man sprøjter med insektgift mod skægkræ eller bruger de såkaldte limfælder, som sælges ud fra idéen om, at skægkræene bliver fanget af limen. Ingen af metoderne er ifølge Bjørn Arne Rukkes forskning særligt effektive.

»Hvis man sprøjter mod skægkræ eller andre insekter, kommer man også hurtigt til at bruge giften i større mængder,« siger Bjørn Arne Rukke.

Derimod anbefaler den norske forsker, at man bekæmper skægkræ med lokkemad, som indeholder giftstoffet indoxacarb og findes i en slags gelé. Denne gelé skal ifølge Bjørn Arne Rukke udlægges af professionelle skadedyrsbekæmpere, som uddeler geléen i meget små mængder i revner og sprækker i gulvlister og dørtærskler.

»Ud over at dyrene vil dø af at spise selve lokkemaden, vil der også være sekundær forgiftning, fordi skægkræene vil spise deres døde artsfæller,« siger Bjørn Arne Rukke.

»I et nyt studie (endnu ikke offentliggjort, red.) har vi også indsamlet gammel lokkemad, som har ligget i lejligheder i næsten fire år. Den gamle lokkemad virker lige så godt som ny, så der er ikke behov for at lægge ny lokkemad ud regelmæssigt. Alt det gør metoden ekstra effektiv,« tilføjer han.

Er det farligt for børn og kæledyr?

I samarbejde med norske toksikologer ved Folkehelseinstituttet er Bjørn Arne Rukke nået frem til, at metoden ikke udgør nogen sundhedsrisiko for børn og kæledyr. I hvert fald ikke så længe man får professionelle til at udlægge giften, og at disse professionelle nøje følger anbefalingerne fra de norske forskere.

»Lokkemaden bliver udlagt i bittesmå dråber, som ikke må være større end 10 milligram. Man lægger en dråbe ud per kvadratmeter, så hvis man har en lejlighed på 100 kvadratmeter, er det nok med et gram lokkemad i alt fordelt på et stort område. Det er meget små mængder, som ikke udgør en forgiftningsfare for børn og heller ikke små kæledyr som marsvin,« siger Bjørn Arne Rukke.

»Samtidig skal man øge sikkerheden ved at placere lokkemaden i sprækker og åbninger, så det ikke er muligt for kæledyr og babyer at få fat på den rent fysisk,« tilføjer Bjørn Arne Rukke.

Videnskab.dk har også bedt overlæge ved Giftlinjen Anja Julie Huusom om at forholde sig til, hvorvidt skægkræ-lokkemad med giftstoffet indoxacarb udgør en sundhedsrisiko for småbørn.

Hun fortæller, at det samme giftstof i forvejen er kendt fra landbruget, hvor man i mange år har brugt det i høje koncentrationer til at bekæmpe insekter på afgrøder.

»Nu er stoffet også begyndt at komme ind i vores hjem, men så vidt jeg kan se på produkterne til indendørs brug, er indholdet af indoxacarb i meget lavere koncentrationer, end hvad vi kender fra produkterne til landbruget,« siger Anja Julie Huusom, som er overlæge og ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital.

»I landbruget findes det i koncentrationer på 15-16 procent, og så kan det slå ihjel, hvis børn og husdyr får fat i det. Men i de produkter, jeg har fundet til indendørs brug, er koncentrationen under én procent, og det vil svare til, at et barn skal spise 10 gram gelé, før det bliver rigtig farligt.«

Hun fortæller, at stoffet er testet i dyreforsøg og generelt har en »lav toksicitet«, hvilket betyder, at der altså ikke er den store fare for akut og dødelig forgiftning, særligt når det gælder produkterne med lav koncentration af indoxacarb.

Og hvis de samtidig er lagt ud i de meget små mængder, sådan som de norske forskere anbefaler, bekræfter hun, at man ikke behøver være bange for akut forgiftning.

»Så konklusionen er, at jeg ikke ville være bekymret for det lille barn, som har kravlet rundt på gulvet og har smagt på det. Det skal spises i store mængder, før der sker noget som helst med det enkelte barn, og jeg vil heller ikke være bekymret for den enkelte gravide mor, som går rundt i hjemmet. Men jeg kunne godt være bekymret samfundsmæssigt, hvis mange begynder at bruge stoffet i deres hjem,« siger Anja Julie Huusom.

Risiko for allergi og resistens

Den samfundsmæssige bekymring handler om, at stoffet indoxacarb er klassificeret som allergifremkaldende. Så mens der ikke er fare for akut forgiftning, hvis stoffet håndteres korrekt, er der altså risiko for, at brugen af stoffet i vores hjem kan fremkalde allergi.

Samtidig påpeger alle tre forskere, at brugen af giftstoffet på sigt risikerer at medføre resistens blandt skægkræ, hvilket altså vil betyde, at insekterne udvikler en evne til at overleve, selvom de spiser giftstoffet.

»Indoxacarb er en nervegift, som påvirker insekternes nerveceller. Så det er ikke utænkeligt, at de udvikler resistens, og vi bliver nødt til at følge udviklingen. Men der er ingen tegn på resistens endnu,« siger Bjørn Arne Rukke.

Risikoen for udvikling af resistens er blot én af årsagerne til, at den norske forskning ikke har overbevist den danske insektforsker Thomas Pape om, at udlægning af giftig lokkemad er den rette metode til at bekæmpe skægkræ i private hjem.

»De norske undersøgelser er gode og veludførte, og de viser, at det er muligt med relativt små indsatser at holde bestanden nogenlunde nede,« siger Thomas Pape.

»Men jeg fastholder stadig, at private som udgangspunkt ikke bør bruge gift i deres eget hjem. Ikke fordi jeg er bange for, at giften er farlig for mennesker, men jeg synes ikke, det giver mening med regelmæssige giftbehandlinger i boligen ud fra et bæredygtighedsprincip. Samtidig kan det også blive en dyr affære at få professionelle ud til bekæmpelse med jævne mellemrum,« siger Thomas Pape.

Skægkræ bør bekæmpes i fællesskab

Særligt i lejligheder kan det være svært at blive skægkræ kvit, fordi dyrene kravler rundt i affaldsskakter, udluftningssystemer og lignende.

Så medmindre alle i ejendommen bliver enige om at give den en ordentlig skalle i kampen mod skægkræ, hvad enten det er med rengøringsmidler eller professionel bekæmpelse, kan det være svært at gøre en forskel, lyder det samstemmigt fra forskerne.

Hvis du vælger at bruge gift mod skægkræ i dit hjem, så vær desuden opmærksom på, at metoden, som er beskrevet af de norske forskere, kun må udføres af professionelle skadedyrsbekæmpere i Danmark.

Det er imidlertid ikke alle skadedyrsbekæmpere, som bruger den norske metode til bekæmpelse af skægkræ, så hvis du vil være sikker på at få en behandling, hvis sikkerhed og virkning er testet af forskere, så spørg ind til, hvilken metode firmaet bruger.

Informationerne om brugen af gift i denne artikel baserer sig som sagt på gelé-lokkemad med giftstoffet indoxacarb, som de norske forskere opnåede de bedste resultater med.

Danske Thomas Pape mener derimod, at vi i stedet for at forgifte skægkræene i højere grad bør vænne os til tanken om at dele bolig med dem.

»Vi skal lære at leve i en form for balance med den fauna, vi har indendørs i vores boliger. De fleste kunne jo heller ikke drømme om at sprøjte mod edderkopper, tusindben og andet i deres kældre og loftsrum,« siger Thomas Pape.

Du kan læse meget mere om, hvordan du kan identificere skægkræ, og hvordan du kan bekæmpe dem med andre metoder end gift i denne udførlige guide på Videnskab.dk.