En løsning på klimakrisen i strandkanten: Kan Smart Tang blive et supermiddel?

Forestil dig et banebrydende materiale – et materiale, der både kan bidrage til at forbedre klimaet og havmiljøet, og som kan bruges til at producere nye, bæredygtige fødevarer og sundere dyrefoder.

Det lyder måske som noget fra en science fiction-roman, men faktisk findes materialet på danske strande. For udover at ligge og stinke i vandkanten om sommeren og vikle sig rundt om fødderne på svømmeturen, kan tang potentielt bidrage til at løse alt dette.

Aarhus Universitet kickstartede i april 2022 et forskningsprojekt i samarbejde med blandt andet DTU Aqua. Projektet holder til hos Skaldyrcentret i Nykøbing Mors og kaldes Smart Tang. Målet er at finde effektive metoder til i fremtiden at dyrke sukkertang for at gøre det til en rentabel forretning for virksomheder.

Tang har nemlig ganske særlige egenskaber til at optage både CO₂ og kvælstof fra landbruget. Derfor kan det vise sig at blive én af fremtidens klimahelte.

Mette Møller Nielsen er seniorforsker ved DTU Aqua. Til daglig arbejder hun på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, hvor hun er tilknyttet den del af Smart Tang-projektet, der afprøver forskellige dyrkningsmetoder til kommerciel tangdyrkning. Projektet er ledet af Aarhus Universitet.

Mette Møller Nielsen har hovedsageligt været med til at indsamle og pode sporer – tangens tidligste stadie – så de senere kan sættes ud i havet. Det er den indledende fase af dyrkningen.

Langs væggene i laboratoriet

I skabene hænger hvide kitler. En træbænk deler det mennesketomme omklædningsrum i to.

Det er stedet, der transformerer civile mennesker til skarpe videnskabsmænd, når de på den ene side stiller deres dagligdagssko for siden at træde hen over bænken og iføre sig et par klinisk hvide laboratoriesko.

Mette Møller Nielsen træder ned i skoene og stamper på en lille våd måtte, der desinficerer skoene. Hun åbner døren ind til en lang gang med døre på begge sider. For enden af gangen kan man svagt høre et par herrestemmer, mens en højtaler banker derudad med rockmusik.

Ved den første dør på højre hånd stopper hun op. Det er en stor metaldør, der mest af alt ligner en låge til et amerikanerkøleskab.

Gennem det iPad-formede vindue i midten kan man skimte knapper, ledninger og plastkar – alt sammen oplyst i lyserød.

Det er som en portal til et helt andet univers.

Mette Møller Nielsen skubber den store metaldør ind og viser tang-laboratoriet frem. ‘Klækkeriet’, kalder de det.

»Vi vidste ikke, hvad vi skulle kalde det. Klækkerier er normalt noget, man har til kyllinger,« siger den kortklippede tangspecialist, inden hun smågriner lidt over et stillingsopslag, der skabte en del forvirring, efter det blev oversat til engelsk, og en masse ikke-kvalificerede ansøgninger pludselig fandt frem til hendes indbakke.

Hvad kan vi med sukkertang?

Smart Tang er et projekt, der skal undersøge mulighederne for at opskalere dansk tangdyrkning – nærmere bestemt arten sukkertang.

Lederen på projektet er Annette Bruhn. Hun er seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og har 15 års erfaring med tangforskning.

»Jo mere tang, man kan dyrke på de danske tangfarme, desto billigere bliver tangen. På den måde bliver det mere attraktivt for danske virksomheder at benytte dansk tang i sine produkter,« siger Annette Bruhn.

Og der er flere årsager til at fokusere på dansk dyrket tang:

»En positiv ting er, at vi kan producere en biomasse, som vi kan bruge til at erstatte andre biomasser med, som vi importerer udefra, for eksempel soja,« forklarer Annette Bruhn.

I Danmark importerer vi typisk tang fra Norge, Færøerne og Island, fordi vi hverken kan følge med efterspørgslen eller konkurrere på prisen.

Smart Tang-projektet fokuserer hovedsageligt på to slutprodukter: I form af fødevarer såsom tangchips og tangsnacks og som ingrediens i foder til grise, som skal forhindre tarmproblemer hos grisene.

Derudover har tang en konsistensregulerende effekt og kan bruges i kosmetiske produkter som hudcremer eller tandpasta.

En anden dimension ved opskalering af tangdyrkningen i Danmark er, at tang kan være med til at forbedre havmiljøet og dermed biodiversiteten under vand.

Limfjorden, hvor tangen opdyrkes, er fyldt med næringsstoffer fra landbruget som fosfor og kvælstof. En stor koncentration af disse stoffer i havene kan føre til iltsvind, men tangen optager disse stoffer for at vokse.

Kig ind i Klækkeriet: »Nu bliver det lidt nørdet«

Der er lige omkring 10 grader varmt i rummet, og det er kun oplyst af det lyserøde skær fra vækstlamperne, der skal hjælpe de massevis af tangplanter i karrene med at vokse.

Der lugter af salt. Ledninger er filtret ind i flere ledninger og hænger slapt langs siderne af reolerne.

»Nu bliver det lidt nørdet,« siger Mette Møller Nielsen, inden hun viser et aflangt kar frem og detaljeret forklarer tangens livscyklus.

»I juni indsamler vi sukkertang og tager det med hertil. Her poder vi linerne med tangsporer, som modnes indtil august eller september,« forklarer forskeren.

Her podes tangen ved at lægge dem i kar med vand og sammenrullede ligner og net. Når tangen er begyndt at gro på linerne og nettene, sættes den ud i havet.

Udover at være halvt fyldt med saltvand og et rør med en lang line viklet omkring, ser karret helt tomt ud. Men det er det langt fra.

Faktisk svømmer flere millioner tangceller rundt i karret for at finde noget at sætte sig fast på. Målet er, at så mange som muligt sætter sig på linen, der er viklet rundt om røret. Lige nu er det ikke sukkertang, der klækkes, men arten “søl”.

Sukkertangen er allerede blevet sat i havet, hvilket er grunden til, at der nu er søl i laboratoriekarrene. Principperne for at dyrke begge er dog på nogle områder ens, især når den indledende dyrkning er begyndt.

Den nye metode

I Danmark har vi hidtil hovedsageligt dyrket tang på liner i havet, men Smart Tang-projektet undersøger, om man kan dyrke det mere effektivt ved at erstatte linerne med noget, der minder om netmaskerne fra et fodboldmål, da det gør overfladearealet større.

»Projektet skal vise, om tang kan være rentabelt ved at sænke omkostningerne, for business-casen er der,« forklarer Mette Møller Nielsen og hentyder til, at tang allerede bliver brugt i flere forskellige produkter.

»Når tangen er spiret, er hver alge omkring en centimeter stor. Til oktober sættes algerne ud i vandet igen, hvor de vokser hen over vinteren. De bliver høstet i april eller maj, og så bliver det spændende at se hvor meget, det er vokset,« siger hun, mens hun trækker på skuldrene.

Da Videnskab.dk’s udsendte kigger forbi, er der ingen sukkertang i Klækkeriets kar.

Til gengæld fremviser Mette Møller Nielsen stolt den lidt mere gakket tangart “søl”, der også går under navnet »havets bacon«.

»Måske ligner den bacon lidt. Det ved jeg ikke. Men hvis man tørrer det og steger i smør, bliver det sprødt og smager lidt røget – lidt en umamismag,« siger forskeren.

Men den er ikke helt lige så nem at dyrke som sukkertang, fordi man ikke kan gemme tangsporene på samme måde, som man kan gemme den indsamlede sukkertang. Derfor er søl temmelig dyrt. For en halvtredser kan du få 20 gram.

Vi kan ikke nøjes med tang

Danmark har mange kyststrækninger, der egner sig godt til dyrkning af tang. Særligt i Limfjorden, det nordvestlige Jylland, Østjylland og omkring Fyn og Sjælland er dyrkningspotentialet højt.

Alligevel oplever Annette Bruhn, at der er pladsmangel, når der skal findes nye arealer til tangdyrkning:

»Der er virkelig, virkelig meget af pladsen, der er underlagt energiproduktion. Der er trafikruter, der er råstofindvinding, der er klapningspladser, der er fritidsarrangementer med sejlads og sådan nogle ting.«

En anden udfordring i forbindelse med opskaleringen er, at det kræver store investeringer at få den søsat. For at få succes med projektet kræver det, at der findes virksomheder, som vil finansiere det på længere sigt.

Annette Bruhn understreger samtidig, at tang ikke er et mirakelmiddel for klima og miljø. I stedet skal tangdyrkning i højere grad ses som ét af en række initiativer, der kan mildne udfordringerne, vi står over for:

»Der bliver skyllet alt for meget kvælstof ud i havet fra land, helt sikkert. Og det er ikke sådan, at vi kan redde alle vores problemer og bare blive ved med at udlede næringsstoffer, hvis vi bare dyrker noget tang. Det er ikke sådan, det skal forstås. Det er helt sikkert stadigvæk det allervigtigste at skrue ned for udledningen af næringsstoffer fra land.«

Hvorfor lige tang?

Tang har et lavt klima- og miljøaftryk, da det både binder CO₂ og overskydende næringsstoffer i havmiljøet, hvilket er to af hovedårsagerne til, at Smart Tang-projektet er igangsat.

»Når vi dyrker det her tang ude i havet, så skal vi ikke gøde det. Tværtimod optager tangen nogle af de næringsstoffer, som landbruget og andre kilder har skyllet ud i havmiljøet igennem mange, mange år,« siger Annette Bruhn.

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen blev der i 2020 udledt omkring 57.000 ton kvælstof i danske vandmiljøer, og det er problematisk af flere årsager.

Kvælstoffet øger væksten af alger, som gør vandet mere uklart og skaber iltsvind. Det giver svære levevilkår for fisk, der som konsekvens langsomt dør ud.

Men problemet har dog også en positiv dimension i Limfjorden. Sukkertang i Limfjorden vil kunne opnå en god kvalitet. På grund af den store koncentration af næringsstoffer i Limfjorden, kan tangen opnå en bedre proteinsammensætning end flere andre plantebaserede proteiner.

Annette Bruhn understreger dog, at proteinindholdet ikke er nær så højt som i soya, og tang derfor ikke kan erstatte soja én til én.

Til gengæld er det langt mere klimavenligt at bruge:

»Produktion af tang kan være ‘carbonnegativt’, fordi tangen optager mere kulstof, end vi bruger på at producere det. Det er jo positivt,« siger Annette Bruhn.