DTU-studerende finder 95 nye planeter
Opdagelsen er gjort med hjælp fra det ’handikappede’ rumteleskop Kepler
exoplaneter Kepler k2 DTU universet liv

Siden de første exoplaneter blev opdaget i 1990'erne, er der blevet fundet omkring 3.600 planeter. Nu er der føjet yderligere 95 til listen. (Illustration: ESA/Hubble/ESO/M. Kornmesser)

Siden de første exoplaneter blev opdaget i 1990'erne, er der blevet fundet omkring 3.600 planeter. Nu er der føjet yderligere 95 til listen. (Illustration: ESA/Hubble/ESO/M. Kornmesser)

95 nye exoplaneter – planeter, der kredser om andre stjerner end Solen – er blevet kortlagt af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det er ph.d-studerende Andrew Mayo fra DTU Space, som er hovedforfatter på det nye studie, og han fortæller, at det har været spændende at opdage helt ukendte verdener.

»De er ekstremt seje. Folk er fascinerede af at finde nye verdener. Og vi kommer tættere på at finde en tvillingejord. Det her er den bedst mulige vej for forskere og menneskeheden at finde et andet sted at fortsætte. Det er ikke i vores eget solsystem. Det er denne vej, vi skal gå,« siger han til Videnskab.dk.

I halvandet år har Andrew Mayo og hans kolleger studeret data fra det delvist ’handikappede’ rumteleskop Kepler, og de har nu konstateret, at der er 95 planeter, som ikke er bekræftet som planeter før. Dermed er der nu fundet næsten 300 planeter med Kepler, efter at teleskopet blev beskadiget og begyndte en ny og ændret mission kaldet K2.

Kepler mission måtte stoppe

»Noget af det, der er sjovt ved denne historie, er K2-missionen. Den har været utrolig succesfuld på mange måder,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi og Center for Stellar Astrofysik ved Aarhus Universitet. Han har læst studiet, men har ikke været involveret i det.

Den oprindelige Keplermission blev stoppet efter fire år, fordi der var problemer med to af dens fire styrehjul. Man troede derfor, at teleskopet var gået tabt.

Men i 2014 lykkedes det forskere at løse problemet, så teleskopet kunne bruges igen. Dog på en lidt anden måde, så teleskopet ikke ser helt så klart og langt som før.

Kepler og K2

Hvor Kepler før så et bestemt sted hen i universet, roterer det nu en lille smule hver gang der er gået omkring 80 dage.

Det betyder, at det ikke kan se helt så lang tid det enkelte sted som før, men til gengæld kan se mange flere retninger.

Det er altså en ny type observationer, der bliver lavet. Derfor har missionen ændret fokus og dermed navn. Læs mere om Kepler og K2 her.

Mange exoplaneter er allerede fundet

Der er nu i omegnen af 3.600 kendte exoplaneter. Det er altså ikke et usædvanligt fund, DTU-forskerne har gjort.

Men med det nye studie har DTU-forskerne ifølge Jørgen Christensen-Dalsgaard begået »en kæmpe stor indsats, som de har gjort overbevisende«. Men det er ifølge professoren ikke det store antal af nye planeter, der gør det nye fund interessant. Observationen er interessant, fordi teleskopet har kigget andre steder, end det har gjort før.

»Det giver en bredere oversigt over, hvordan planetsystemer ser ud. Det er i sig selv værdifuldt,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Derudover har Andrew Mayos hold observeret en planet om den hidtil klareste stjerne, hvor Kepler og K2 har observeret planeter.

»Det er et virkelig godt mål for opfølgende observationer. Jo klarere stjernen er, des lettere er det at lave detaljerede opfølgende observationer og undersøge planetens atmosfære,« fortæller Andrew Mayo.

Finder vi liv?

Der er ingen af de 95 nye planeter, som ligger i den beboelige zone om deres stjerner – den afstand fra stjernen, hvor der planeten hverken er for langt fra eller for tæt på stjernen til, at der kan være liv ligesom på vores egen planet Jorden.

Ifølge Jørgen Christensen-Dalsgaard er det endelige mål med søgen efter exoplaneter at finde liv.

Der kommer inden for de næste år flere teleskoper, som for alvor kan søge efter liv, blandt andet James Webb Space Telescope og ESO’s jordbaserede Extremely Large Telescope.

»Det ærgerlige vil være, hvis vi finder planeter, hvor der kunne være liv, og vi ikke ser tegn på noget. Det bliver meget meget spændende at følge over de næste 10-15 år,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Jørgen Christensen Dalsgaard har også med sine kolleger på Aarhus Universitet analyseret data fra K2 og gjort opdagelser om stjerneskælv, som du kan læse mere om her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk