Drømmer denne blæksprutte virkelig?

Blæksprutten Heidi hænger på hovedet i sit akvarie. Over hendes sovende krop ses et bredt farvespektrum.

»Hun ser en krabbe, og hendes farve ændrer sig en smule,« hører vi Heidis ejer fortælle.

Pludselig begynder blækspruttens kridhvide krop at blive gul for i næste øjeblik at blive helt mørk.

»Det plejer blæksprutter at gøre, når de forlader havbunden,« kommenterer stemmen.

Til sidst bølger gulbrune mønstre henover kroppen; camouflage, mens krabben bliver fortæret i drømmeland.

»Hvis hun drømmer, så er dét drømmen!« afslutter fortælleren med latter i stemmen.

Klippet er fra en dokumentarserie ved navn Nature, som er fremstillet af amerikanske PBS. Fortælleren er David Scheel, som er blæksprutteforsker ved Alaska Pacific University.

Videoen er blevet set næsten 3 millioner gange på YouTube, så man må sige, at den har fanget opmærksomheden verden over. Men drømmer bløddyret Heidi egentlig?

Dyr drømmer

Forskerne ved med stor sikkerhed, at visse dyr drømmer.

Måske har du selv set en hund løbe over sletterne i drømmeland, mens poterne farer afsted i vild galop i hundekurven.

Men både mennesker og hunde er jo pattedyr, mens blæksprutter er fjernt beslægtede bløddyr.

Alle pattedyr er hvirveldyr med en rygsøjle, mens blæksprutterne er hvirvelløse.

Forskerne antager, at pattedyrenes og bløddyrenes forgængerne gik hvert til sit for cirka 500 millioner år siden.

Her hos Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om blækspruttens imponerende intelligens; noget de udvikler på trods af deres korte levetid.

REM-søvn i aktion

Petter Bøckman er zoolog og universitetslektor ved Naturhistorisk museum og Universitetet i Oslo. Han har også set videoen og er begejstret:

»Den er rigtig sjov, og det er et skægt eksempel på et forskningsfelt, som vi kun ved ganske lidt om. Det, vi ser i videoen, er en slags REM-søvn, som man finder blandt fugle og pattedyr, samt ganske få andre dyr. Med et stort nervesystem ser vi, at hjernen har brug for at bearbejde information.«

REM-søvn er én af de forskellige søvntyper, som alle pattedyr – heriblandt mennesker – oplever.

Navnet er en forkortelse af rapid eye movement, ‘hurtige øjenbevægelser’, og refererer til, hvordan øjnene bevæger sig hurtigt frem og tilbage under øjenlågene, mens vi sover.

Det er i løbet af REM-søvnfasen, at vi som regel drømmer.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er langt flere søvnstadier, end vi kender til

Når dyr drømmer

Selv om han undrer sig over, hvad der sker i blækspruttens hjerne i videoen, erkender David Scheel, at det er muligt, at vi bare observerer muskelspasmer, som styrer farveeffekterne.

Daniel Margoliash er neuro-etnolog ved University of Chicago. Han har tidligere stået bag forskning, som viser, at adskillige fuglearter har forskellige søvnstadier, heriblandt REM-søvn.

Hans forskning viser, at sovende sangfugles hjerneaktivitet afspejler den, man ser i vågne og kvidrende fugle. Det indikerer, at også fugle drømmer om deres daglige gøremål.

Han fortæller The New York Times, at søvnstadierne har udviklet sig ad flere omgange i hvirveldyr, noget som kan betyde, at lignende processer uafhængigt har fundet sted i andre dyrearter.

Han udelukker ikke muligheden for, at lignende hjernevirksomhed kan være opstået på tværs af dyreriget blandt forskellige dyr med veludviklede hjerner og nervesystemer.

Daniel Margoliash peger også på nylige studier, som viser, at sepiablæksprutter oplever REM-søvn, med hurtige øjenbevægelser og farvespil på kroppen.

Han mener, at han kan se lignende øjenbevægelser i videoen af Heidi, men understreger, at der er brug for yderligere forskning.

Hvad drømmer Heidi om?

»Blækspruttens hjerne er helt forskellig fra vores. Blæksprutten har en hjerne for hver arm samt en central hjerne,« fortæller Petter Bøckmann, som fortsætter:

»Derfor er det svært at sige, hvordan en blæksprutterne oplever verden. Med hele 9 hjerner kan det være, at den oplever verden set fra en slags komité; vi ved det ikke. Men det, vi ser i videoen, er ting, den foretager sig i vågen tilstand – akkurat lige som mennesker kan finde på at tale i søvne.«

Blæksprutternes evne til at ændre farve kommer af små celler kaldet kromatoforer. Kromatoforerne er fyldt med farvepigmenter, og ved at sammentrække eller udvide cellerne kan blæksprutten tvinge en række forskellige farver frem.

At bælksprutter er farvebinde, gør evnen endnu mere speciel.

LÆS OGSÅ: Forsker: Dyr har også følelser

Drømmenes funktion

Psykolog Roar Fosse, som har skrevet om drømme i sin ph.d, arbejder til daglig ved Vestre Viken Helseforetak.

Han har tidligere talt med forskning.no om drømmenes natur.

»Vi drømmer almindeligvis om dagligdagens hændelser,« fortæller han.

Det har forskerne afdækket ved at vække forsøgsdeltagerne systematisk i løbet af REM-søvnen for at spørge dem, hvad de oplevede i drømmen.

På denne måde kortlægger forskerne de drømme, vi har en tilbøjelighed til at glemme, og ikke kun de drømme, vi husker, når vi vågner.

Vi har nemlig en tilbøjelighed til at lade de hverdagsagtige drømme gå i glemmebogen, og så kun huske de mærkværdige drømme.

Men drømme kan også bide sig fast af andre årsager, forklarer Roar Fosse:

»Drømme fyldt med angst eller frygt husker vi også, fordi de ofte vækker os.«

Vi kan kun gisne

Blot 20 procent af al søvn er REM-søvn blandt voksne, i modsætning til 50 procent blandt spædbørn.

Den anden søvnfase kaldes ‘synkroniseret søvn’, fordi aktiviteten i hjernebarken er præget af synkrone elektriske svingninger.

I løbet af denne søvnfase forbliver skeletmusklerne spændte, og vi drømmer kun sjældent.

Det kan altså godt være, at blæksprutten Heidis drømme blev fanget på film i akvariet i Alaska.

Men hvad der sker i hendes mange hjerner, kan vi kun gisne om.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Blækspruttearme tænker selv og bevæger sig uden at bruge hjernen

LÆS OGSÅ: Forskere protesterer: Derfor bør vi absolut ikke opdrætte blæksprutter

LÆS OGSÅ: Se den opsigtsvækkende video: Kæmpeblæksprutte filmet i nordamerikansk farvand for første gang