Er det farligt at ‘knække’ nakken?

Efter en lang dag med koncentreret arbejde foran computerskærmen hører du måske til blandt dem, som finder det fristende at vride nakken, så den siger et lille knæk.

Eller måske hører du snarere til blandt dem, der finder knæklydene fra kollegaerne i kontorlandskabet uudholdelige.

Men er det egentligt farligt at 'knække' nakken?

For at afdække, om et 'nakkeknæk' er farligt, harmløst eller ligefrem sundt, har forskning.no, Videnskab.dk's norske søstermedie, spurgt tre eksperter til råds:

• En kiropraktor, der er i gang med en ph.d.
• En neurobiolog og professor i medicin
• En manuelterapeut (en fysioterapeut, som har gennemgået en efteruddannelse i undersøgelse, diagnostik og behandling af problemer i 'bevægeapparatet', red.).

Samme lyd, som når vi 'knækker' fingre

Nakken er en kompleks anordning.

Hos mennesket består den af syv ryghvirvler, knogler stablet ovenpå hinanden, som fortsætter ned ad rygsøjlen, før knoglerækken ender ved bagdelen.

Langs rygraden løber adskillige blodårer, som fragter blod til hjernen. Indesluttet mellem ryghvirvlerne finder man rygmarven, der sammen med hjernen udgør centralnervesystemet.

I betragtning af hvor livsvigtig nakken er, er det måske ikke så mærkeligt, at knæklydene fra nakken kan lyde temmelig foruroligende.

Dét, vi kan høre, er formentlig (og heldigvis) ikke lyden af ryghvirvler, som støder sammen, men snarere den samme lyd, som vi hører, når vi 'knækker' fingre:

Lyden kommer fra leddene, som holder knoglerne sammen, så de ikke skraber mod hinanden.

Leddene er som to glasplader, der ligger mod hinanden. Mellem 'glaspladerne', eller ledfladerne, ligger en skvæt tyktflydende væske, som gør pladerne i stand til at glide mod hinanden.

Luftboble vokser sig større og større

Den lyd, vi hører, når vi 'knækker' fingre eller andre led, er pladerne, som bliver trukket fra hinanden.

Lyden opstår, fordi der dannes et vakuum i leddet, der gør, at den gas, som ligger i ledvæsken, bliver til en lille luftboble, som stille og roligt vokser sig større og større, indtil den brister med et 'pop'.

Der er tale om et negativt tryk, som kan sammenlignes med at løfte en våd stegepande, der nærmest har klistret sig fast til køkkenbordet.

Det tager som regel et sted mellem 10 og 30 minutter, før trykket igen er opbygget, og knæk-lyden kan fremmanes på ny.

»Knæklyden i nakken opstår formentlig i de små sideled, som sidder på siden af hver hvirvel,« siger Per Brodal, som er neurobiolog og professor i medicin.

»Det kan ske, at sener kan lave lignede lyde, men det er mere almindeligt omkring anklen.«

Internettet bugner af uhyggelige eksempler

En hurtig 'cracking neck'-internetsøgning resulterer i adskillige skræmmeeksempler.

En 24-årig paramediciner blev tilsyneladende delvis lam efter et voldsomt knæk, da hun strakte nakken lidt.

En 26-årig fra Oklahoma rev efter sigende en blodåre til hjernen over og mistede følelsen i halvdelen af kroppen, da han strakte sin ømme nakke. Mediet NBC2 har endda lagt en video ud, hvor en professor forklarer, hvorfor det er så farligt at 'knække' nakken.

Fælles for alle søgningens resultater er ord som slagtilfælde, blodpropper og rifter i vigtige blodårer.

Er det farligt?

Mange vrider nakken, indtil den knækker, fordi det føles godt bagefter.

»Det er i bund og grund ikke usundt at foretage en sådan bevægelse,« siger Tim Raven, der er kiropraktor og arbejder på sin ph.d.

»Men hvis det skal gøres ofte for at opnå den 'rare fornemmelse', er det ikke løsningen på det, som plager vedkommende. I så tilfælde skal man søge hjælp for at finde en bedre løsning,« tilføjer han.

Han siger, at han ikke kender til forskning, som understøtter, at nakken bliver svagere eller påført varig skade, hvis man knækker den selv.

Tim Raven fortæller om forskning, som viser, at det at knække fingre er associeret med reduceret grebstyrke og let hævelse omkring leddet, men han siger, at studiet ikke uden videre kan overføres på leddene i nakken.

»Uanset hvad er det en god idé at have en stærk og smidig nakke, så behovet for at knække den ikke opstår. Og så skal der træning til.«

Har knæk-metoden betydning?

Nogle sværger til at tage én side ad gangen, mens andre kan lide at rulle hovedet og tage hele omgange på én gang.

Har valget af metode noget at sige, når det kommer til, om nakkeknæk er skadeligt?

»Nakken er en utrolig sammensat struktur, som tillader bevægelser i mange retninger. Hvis den valgte bevægelse føles godt, er det nok ikke et problem,« siger Tim Raven.

»Jeg kender ikke til forskning, som siger, at den ene bevægelse er bedre end den anden.«

Gro Camilla Riis, der er manuelterapeut ved Norsk idrætsmedicinsk institut (NIMI) og lektor ved OsloMet, mener, at der er forskel på at bruge nakkens egne muskler kontra at tage armene til hjælp. Her siger hun, at man godt kan tage hænderne til hjælp, hvis man har lyst, men kun hvis det føles godt.

Kiropraktoren: Der er tale om ekstremt sjældne typer slagtilfælde

Alle de tre eksperter, som forskning.no har talt med, kender godt til risikoen for slagtilfælde i forbindelse med nakkeknæk.

Tim Raven er kiropraktor og arbejder på sin ph.d. Han siger, at sammenhængen mellem at få 'knækket' nakken professionelt og slagtilfælde er blevet gransket i flere store studier.

Det er vigtigt at bide mærke i, at studierne handler om fagfolk som kiropraktorer. På fagsprog kaldes vridning og strækning af leddene ‘manipulation’.

»Det er først og fremmest vigtigt at være klar over, at den type slagtilfælde, som bliver nævnt, er ekstremt sjældne,« siger Tim Raven.

Han forklarer, at én af de mest definitive studier, som er foretaget, er fra Canada. Her så forskerne på tilfælde af en særlig type slagtilfælde og på, om patienten havde været hos en kiropraktor eller praktiserende læge forud for hændelsen.

»Det viser sig, at der ikke er større risiko for slagtilfælde, hvis man været hos en kiropraktor fremfor en praktiserende læge. Fordi kiropraktoren ofte bruger manuel behandling af nakken, hvilket lægen ikke gør, var konklusionen, at der er en tilfældig sammenhæng mellem slagtilfælde og at 'knække' nakken,« siger Tim Raven.

Tim Raven siger desuden, at der ikke er foretaget studier om det at 'knække' nakken på sig selv.

»Forskning viser, at belastning af blodårerne gennem manipulation ikke er nok til at skade karvæggene. Der skal være en forudgående svaghed. Sådanne svagheder er sjældne, og ganske normale bevægelser af nakken kan have en effekt, for eksempel når vi vasker håret,« siger han.

»Jeg kender ikke til forskning, som støtter påstanden om, at regelmæssige 'nakkeknæk' - enten noget man selv gør eller i behandlingsøjemed - øger risikoen for denne slagtilfælde, som ganske enkelt er sjældent forekommende og tilfældig.«

Slagtilfælde har ikke noget at gøre med knækket

Manuelterapeuten Gro Camilla Riis henviser til studier omhandlende forholdet mellem (professionel) manipulation og slagtilfælde, foretaget af både norske myndigheder og forskere i Australien.

»Det (slagtilfælde, red.) har intet med manipulationen at gøre. Det har med patienten, som ofte kommer med et symptom som ondt i hovedet, at gøre. Ondt i hovedet er en markør for et begyndende slagtilfælde,« siger hun.

Hun fortæller, at hun i sin rolle som professionel behandler, stiller mange spørgsmål vedrørende patientens helbredshistorie, før hun kan afgøre, om det er sikkert at gennemføre behandlingen eller ej.

Så hvis man læner hovedet til den ene side og så knækker nakken, og derefter læner hovedet til den anden side og knækker den?

»Det er helt ufarligt.«

Neurobiolog Per Brodal fortæller, at knæklyden fortæller, at leddet midlertidigt udvides, og at det i grunden hverken er godt eller dårligt.

»Men hvis det bliver gjort for at tvinge nakkeleddene ud i en yderposition, kan jeg ikke se, hvad det skal gøre godt for.«

Så hvis man ikke hører et knæk med det samme, skal man altså ikke vride nakken hårdere og hårdere, indtil man hører et knæk?

»Nej, det kan jeg ikke se nogen som helst mening i,« siger Per Brodal.

Hyppige knæk kan give en betændelsesreaktion

Per Brodal siger også, at det ikke i sig selv er skadeligt, men at man risikerer at fremprovokere en betændelsesreaktion, hvis man knækker nakken ofte.

»Og så gør det ondt. Så jeg har svært ved at se det som noget gavnligt,« siger han og fortsætter:

»Det er noget andet, når en professionel kiropraktor behandler personer, som har symptomer som fastlåsninger eller muskelspændinger. Her ved vi, at det kan have god effekt for mange. Det er også noget helt andet end selv at tvinge leddet ud i en yderposition. De,t mener jeg ikke, er særlig gavnligt på nogen måde.«

Per Brodal siger, at der har været debat omkring mulige skadevirkninger og kritik rettet mod kiropraktorer, når det gælder manipulation af nakken.

I sjældne tilfælde har der været rapporteringer om alvorlige bivirkninger, så han mener, at det er vigtigt, at behandlingen bliver udført af erfarne klinikere, som kan vurdere, hvad der er sikkert for den enkelte patient.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Han siger samtidigt, at de årer, som løber tæt på nakkehvirvlerne, bliver stive og æggeskalsagtige, i takt med at vi bliver ældre.

Det er muligt, men ikke entydigt bevist, at kraftige bevægelser af nakken kan resultere i, at blodkar lukkes og slagtilfælde.

Han mener derfor, at man skal være ekstra varsom ved manipulation af nakken blandt ældre.

»Visse personer med leddegigt har en svaghed i de øverste nakkeled, fordi ledbåndene er svækkede. Med jeg er sikker på, at hverken kiropraktorer eller manuelterapeuter bruger manipulation af nakken i disse tilfælde,« siger han.

»Uanset hvad er manipulation af nakken noget, som kun bør udføres af professionelle. Man skal altså ikke bare kaste sig ud i det og begynde at vride og dreje nakken på hverken sig selv eller andre.«

Neurobiologen mener dog ikke, at det er særligt farligt at vride eller knække nakken lidt, hvis man eksempelvis har siddet længe foran computerskærmen, så længe man ikke vrider nakken voldsomt.

»Hvis man gør det selv, så stopper man, når det bliver ubehageligt. Så medmindre man er helt ekstrem og bare fortsætter, så tror jeg ikke, at det er farligt,« siger Per Brodal og tilføjer:

»Og hvis man føler, at denne slags selvbehandling hjælper, så gør det.«

Nakken er stærk fra naturens side

Tim Raven understreger, at der skal meget til, før en person påfører sig selv skader ved at 'knække' nakken.

»Menneskekroppen har en iboende selvbeskyttende egenskab, der forhindrer for voldsomme bevægelser,« siger kiropraktoren Tim Raven.

»I værste fald risikerer man at forstrække en muskel, ledkapsel eller et ledbånd. Det er skader, der går over af sig selv efter kort tid eller med en smule behandling eller hjælp.«

Han siger, at evolutionen har sikret, at nakkestrukturen er, som den er, og at den beskytter rygmarven og nerverne mod skader.

Han fortæller også, at den muliggør mange former for bevægelighed, som at vi eksempelvis kan kigge os over skulderen eller lede efter noget under køkkenvasken.

»Det giver ingen mening, at nakken er så skrøbelig, at den ikke kan tåle 'normale' bevægelser, som vi alle kan gøre.«

Tim Raven definerer alt, som er indenfor kroppens fysiologiske grænser, som normale bevægelser - også selvom bevægelsen af og til er mere eller mindre gavnlig.

»Hvis man synes, det føles godt, så er det en helbredsfordel i sig selv. Måske kan det få en til at slappe mere af, end hvis nakken er stiv. Som sagt så gør vi det jo, fordi det føles godt,« siger Tim Raven.

»Man ønsker jo ikke at gøre skade på sig selv, og det er også usandsynligt. Det er overhovedet ikke almindeligt at se patienter med 'selv-knækning' som skademekanisme bag nakkesmerter.«

Han tilføjer dog, at alt kan gøre skade, hvis man er for hårdhændet.

Opsummering: Hvis det føles godt, er det okay

Kiropraktor Tim Raven vil ikke opfordre til selvmanipulation af nakken, men ønsker ikke at skræmme dem, som allerede gør det. Han understreger, at man absolut ikke må lade ikke-professionelle forsøge sig med at knække ens nakke.

»Hvis man selv gør det og har det fint med at gøre det af og til, så kan man vel blive ved. Men hvis man er nødt til at gøre det ofte, for at nakken føles okay, er det et tegn på, at man hellere skal gøre noget andet, som giver en bedre og vedvarende effekt.«

Gro Camilla Riis mener, at det er helt uproblematisk at vride og bøje hovedet lidt foran computerskærmen, hvis man er anspændt - og hvis man ellers ikke oplever symptomer, som indikerer alvorlig sygdom.

Per Brodal understreger, at det allermest handler om sund fornuft.

»Hvis du hele tiden forsøger at fremkalde knæk, er det ikke godt, men hvis du kun gør det en gang imellem, er det nok helt ufarligt.«

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Redigeret af Ditte Svane-Knudsen.