Sex, sex, sex – det er over alt omkring os. Dyr og planter kaster bogstaveligt talt om sig med sæd i håbet om at føre deres gener videre.
Nogle handyr er målrettede i deres befrugtning af hunnerne, andre er ikke, og så er der nogle, som vælger at være både hun og han selv og dermed undgå udgiften ved en dyr date.
Du kan læse mere om fordelene ved at opdele arterne i køn.
Der er mange måder, naturen har muliggjort lyksaliggørelsen i dyreriget.
Dyrenes måder at dyrke sex på blegner dog i sammenligning, når det gælder planternes design af seksuelle eskapader i det grønne. Planterne har virkeligt formået at gøre det interessant.
Men før vi kommer til dem, så lad os starte fra begyndelsen.
Østers har primitiv sex
For mellem 3,5 og en halv milliard år siden fandtes der kun encellede organismer. Det var en kedelig tid. Naturen have endnu ikke fået øjnene op for kødets glæder, og datidens organismer havde derfor ikke meget sjov.
Encellede organismer kan ellers ret beset godt have forskellige køn, men egentlig sex kom altså først senere i udviklingen.
For cirka 500 millioner år siden skete der nemlig en eksplosion i antallet af forskellige flercellede organismer. Dermed opstod der også nye muligheder for at dyrke sex.
En af de mest primitive former for sex findes i dag hos mange dyr, der lever på bunden af havet. De kan lave både æg og sædceller (de er hermafroditter) og spytter deres æg og sædceller op i vandsøjlen i håb om, at nogle af dem finder sammen med æg og sædceller fra artsfæller.
LÆS OGSÅ: Sex er et våbenkapløb
Men selvom det kan virke som en nem måde at blande gener på, så er det ikke optimalt.
»Det er et generelt problem, når man ikke kontrollerer, hvilke sædceller der finder sammen med hvilke ægceller. For bunddyrene er der en chance for, at deres egne sæd- og ægceller finder sammen. Det skaber indavl og fremmer ikke spredningen af egne gener,« fortæller professor Freddy Bugge Christiansen fra Aarhus Universitets Bioinformatic Research Center (BIRC).
«Men der findes løsninger. En østers klarer eksempelvis dette problem ved kun at lave én slags kønsceller. Unge østers er hanner, som kun laver sædceller, men når de bliver ældre, skifter de til at blive hunner og udsender kun æg,« siger Freddy Bugge Christiansen.
Han har brugt sin lange forskerkarriere på at forstå evolutionen og har skrevet flere bøger om emnet.
Ørreder splitter kønnene
Med fiskenes ankomst var det dog slut med at være både han og hun i samme individ. Her blev kønscellerne delt op i to forskelligtkønnede dyr, der var gensidigt afhængige af hinanden.
Udviklingen af to adskilte køn ledte dog ikke automatisk til sex.
Inden for fiskene er der trods kønsdelingen nogle arter, der endnu ikke har fundet glæden ved den nære kropskontakt mellem kønnene.
Hos eksempelvis ørred gyder hunnen, hvorefter hannen blot spreder sin sæd ud over hunnens æg, der ligger mellem nogle sten på bunden af åen. Selvom kønscellerne er delt op i to køn, er der altså ikke sket meget udvikling fra bunddyrene.
Et trin op af stigen fra bunddyr og ørred finder vi fisk som guppier og ålekvabber. Her parrer de to køn sig, og hannen sprøjter sin sæd ind til æggene, som er i en sæk i hundens bug.
»Dette er decideret sex mellem hanner og hunner. Opfindelsen gentages og bliver mere raffineret, når vi kommer længere op ad evolutionsstigen,« siger Freddy Bugge Christiansen.
Efter fiskene kommer frøer og andre padder. Her bliver parringen lidt mere målrettet. Hannen klamrer sig fast på hunnens ryg og spreder sin sæd ud over hendes æg, efterhånden som hun lægger dem. Sexakten efterlader dog stadig en del at ønske for frøerne.
»Selvom parring mellem padder er et skridt i den rigtige retning, så er der stadig tale om ekstern befrugtning i vand,« siger Freddy Bugge Christiansen.
LÆS OGSÅ: Hvordan har champignoner sex?
Krybdyr gør næsten som mennesker
Først med krybdyrene begynder det at ligne sex, som vi gerne vil have det. Med krybdyrene opstår forstadiet til pattedyrenes befrugtning internt i hunnen, hvorefter hun lægger sine æg.
»Intern parring gælder både for fugle, pattedyr og krybdyr. Ved pattedyrene gælder det desuden, at udviklingen af fosteret også foregår inde i hunnen,« siger Freddy Bugge Christiansen.
Der er på den måde mange forskellige veje til god sex. En ting er dog gældende for alle dyrene. Der er kun to køn, selvom nogle arter har muligheden for at være begge dele i samme individ.
Naturen har trods alt undladt at kaste endnu et køn eller flere ind i sexakten og dermed forvirre os.
Med planter ser det derimod anderledes ud. Her har evolutionen nogle gange haft de sjove briller på, da den skulle designe kønnene.
LÆS OGSÅ: Ingen sex i 1,5 million år
De fleste planter er hermafroditter
Som hos dyrene findes der både hanner, hunner og hermafroditter blandt planter.
Porsebusken, der bruges til at lave porsesnaps, er delt op i han- og hunbuske. De vindbestøver hinanden ved, at deres arvemateriale i form af pollen bliver blæst fra en han til en hun i nærheden.
De fleste planter er dog hermafroditter og besidder både grifler, som indeholder æg, og frøanlæg og støvdragere, som på overfladen har pollen, der svare til dyrenes sædceller.
»Problemet for de hermafroditiske planter er, at de som bunddyr i havet har stor risiko for selvbefrugtning. Derfor har naturen indrettet mange af dem med et system, der gør at selvbestøvning ikke leder til befrugtning. Det er indrettet på nogenlunde samme måde som vores x og y kromosom,« forklarer Freddy Bugge Christiansen.
Systemet er nødvendigt, da det for planterne gælder på samme måde som for dyrene, at selvbefrugtning med tiden leder til indavl og genetisk ophobning af skadelige mutationer. Derfor er der behov for genetisk input udefra.
LÆS OGSÅ: Pokkers: Penis falder af efter sex
To gener forhindrer selvbefrugtning
Systemet der forhindrer selvbefrugtning, er styret af to gener, som sidder så tæt ved hinanden, at de nedarves, som om de var et gen.
Det ene gen danner proteiner i griflen, mens det andet danner proteiner i støvdrageren.
Systemet fungerer ved, at proteinet i griflen kan genkende proteinet på overfladen af pollen fra støvdrageren. Hvis de to gener passer sammen, forbliver pollenet på overfladen af griflen, og der sker ikke en sammensmeltningen mellem pollenet og et af griflens æg.
En planteart har ofte mange forskellige udgaver af det genpar, som forhindrer selvbefrugtning. Derfor kan man sige, at nogle planter ikke bare har to køn, men mange, ja ligefrem over hundrede forskellige køn.
Kønsceller fra samme køn kan ikke befrugte hinanden, men i stedet er der mange andre køn, som planterne kan dele gener med.
»Æbletræer er et godt eksempel på planter, der har denne indretning. Æbletræer er generelt selvsterile, og derfor er det en god idé at have æbletræer fra forskellige sorter, hvis man gerne vil have frugter på sine træer. Ved at plante forskellige sorter af mindst to forskellige køn, sikrer man sig en god høst,« fortæller Freddy Bugge Christiansen.
LÆS OGSÅ: Sex beskytter planter mod skadedyr
Jomfrufødsler duer ikke i det lange løb
Sex er altså over alt omkring os. Evolutionen har vist, at arter med kønnet formering er blevet fremherskende blandt i hvert fald de flercellede organismer.
Nogle arter kan dog en gang imellem fralægge sig alle lyster om intim omgang med et andet køn og i stedet ’gøre det med sig selv’.
LÆS OGSÅ: Jomfrufødsel: Truet fisk formerer sig uden sex
Dyr og planter kan tabe den kønnede formering og formere sig ved jomfrufødsel og selvbestøvning. Disse tilbagefald er oftest unge set i et evolutionær perspektiv, så disse tab er ikke langtidsholdbare, selvom det umiddelbart virker smart at få børn med sig selv.
»Det er et spørgsmål om afvejning mellem fordele og ulemper, men kønnet formering er nu en gang kommet for at blive. Med kønnet formering er der kommet mange nye muligheder for udvikling. Konsekvenserne er så desværre, at vi alle sammen må rende rundt og lede efter nogen at have sex med,« fortæller Freddy Bugge Christiansen.
LÆS OGSÅ: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
LÆS OGSÅ: Er det farligt ikke at få sex?
LÆS OGSÅ: Hvor ofte havde vi sex med neandertalerne?
LÆS OGSÅ: Sex: 4 simple teknikker giver kvinder mere nydelse
