Sex beskytter planter mod skadedyr
Kønnet formering gør nogle planter mere modstandsdygtige, viser ny forskning.

Gederams (Onagraceae-familien) (Foto: Wikimedia Commons)

Gederams (Onagraceae-familien) (Foto: Wikimedia Commons)

Hvorfor er nogle planter mere modstandsdygtige mod insektangreb end andre? Ny forskning viser, at noget af forskellen kan forklares ud fra hvordan planter formerer sig.

Planter, som befrugtes gennem bestøvning, og altså har en kønnet formering, er nemlig mere resistente overfor skadedyr.

Undersøgelsen er for nylig publiceret i 'Proceedings of the National Academy of Sciences' af forskere fra North Carolina State University og Duke University.

»Resultaterne er vigtige for at forstå hvordan planter har udviklet et forsvar mod skadedyr og insekter,« siger Dr. Marc Johnson, professor i biologi og hovedforfatter på undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Planteædere har præferencer

Forskerne undersøgte, hvordan arter fra natlys-familien (Onagraceae) reagerede på angreb fra skadedyr som larver og insekter. Og de undersøgte dette i sammenhæng med formeringsprocessen.

I alt har denne plantefamilie 259 forskellige arter. I norden er Gederams en af de almindeligste repræsentanter.

Flere arter af natlys-familien formerer sig ukønnet, det vil sige via egne udløbere eller stiklinge.

Forskerne fandt frem til, at de såkaldte 'generalist-planteædere', planteædere som foretrækker mange forskellige arter, valgte at spise de planter som formerede sig ukønnet.

Et planteædende skadedyr - sommerfuglelarven. (Foto: Wikimedia Commons)

Resultaterne var lidt anderledes for de planteædere, som kun holder sig til en art. Disse spiste fortsat lige grådigt, trods omfattende pollinering af planterne.

»Dette skyldes nok, at nogle planteædere udvikler sig i takt med deres værtsplanter. De har fundet måder at tackle planternes forsvarsmekanismer på. I stedet for at blive afskrækket af den kemiske cocktail som planterne producerer som forsvar, bliver de snarere tiltrukket af den,« siger Dr. Marc Johnson

Ukønnet befrugtning giver kortsigtet gevinst

»Kønnet formering gør at planterne skiller sig af med dårlige gener og beholder de gode,« fortsætter Dr. Marc Johnson.

»Dette hjælper dem til at udvikle et forsvar mod de fleste skadedyr.«

Ifølge Johnson giver en ukønnet reproduktion mange kortsigtede gevinster, som at bestanden kan vokse hurtigere og formeringen kan ske udenfor pollensæsonen.

Alligevel vil det på længere sigt være skadeligt, eftersom planteæderne foretrækker disse arter.

»Når alt kommer til alt, synes ukønnet reproduktion at være en evolutionær blindgyde,« siger Johnson afsluttende.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk