Jomfrufødsel: Truet fisk formerer sig uden sex
Amerikanske forskere har opdaget, at den småtandede savrokke kan formere sig uden at have sex. Det er det første kendte eksempel på et vildtlevende hvirveldyr, som kan reproducere sig ved jomfrufødsel – såkaldt 'partenogenese'.

Den småtandede savrokke er stærkt truet. Forskere mener, at fisken nu er blevet så sjælden, at den kan have svært ved at finde partnere - og teorien lyder, at det er derfor den reproducerer sig ved 'jomfrufødsler'. (Foto: DAVID ILIFF. License: CC-BY-SA 3.0)

Den småtandede savrokke er stærkt truet. Forskere mener, at fisken nu er blevet så sjælden, at den kan have svært ved at finde partnere - og teorien lyder, at det er derfor den reproducerer sig ved 'jomfrufødsler'. (Foto: DAVID ILIFF. License: CC-BY-SA 3.0)

 

Som regel skal der både en han og en hun til at lave børn.

Men nu har forskere opdaget, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for den småtandede savrokke.

Ved hjælp af genetiske analyser har de fundet ud af, at den kritisk truede rokkefisk er i stand til at formere sig ved partenogenese – bedre kendt som jomfrufødsel.

»Hvad DNA-fingeraftrykkene viste os var meget overraskende; kvindelige savrokker kan sommetider reproducere sig selv uden parring,« siger ph.d.-studerende Andrew Fields fra det amerikanske Stony Brook Univerity i en pressemeddelelse.

I den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, anslår forskerne, at omkring fire procent af de småtandede savrokker i Florida reproducerer sig selv ved jomfrufødsler.

Andre dyr får også børn uden sex

Det er langt fra første gang, at forskere finder tegn på, at jomfrufødsler kan forekomme i dyreriget.

Den aseksuelle reproduktion er tidligere blevet dokumenteret i en håndfuld hvirveldyr, som lever i fangenskab – herunder slanger, fugle og komodovaraner.

»Man hører om det fra tid til anden – især fra dyr, som lever i fangenskab. Der er blandt andet et eksempel på nogle hun-hajer, som levede i et akvarium uden hanner og alligevel fik unger,« fortæller lektor Peter Rask Møller, som forsker i fisk ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Ifølge Nature News er det imidlertid første gang, at jomfrufødsler er blevet dokumenteret blandt hvirveldyr, som lever i det fri.

Måske er jomfrufødsler relativt udbredt

Forskerne har i den nye undersøgelse fanget 190 savrokker, og genetiske analyser peger på, at syv af dem var undfanget ved jomfrufødsler.

Fakta

Partenogenese - eller mere populært jomfrufødsler - er en form for reproduktion, hvor afkom bliver udviklet uden parring. Partenogenese kendes blandt en række planter og hvirvelløse dyr, herunder bladlus, snegle, visse skorpioner og bier. Partenogenese er også blevet fundet blandt en håndfuld hvirveldyr, som lever i fangenskab - herunder visse slanger (nogle som var indsamlet i det fri), firben samt i meget sjældne tilfælde fugle. Den nye undersøgelse er det første dokumenterede eksempel på, at vildtlevende hvirveldyr også reproducerer sig ved partenogenese . Kilder: Stony Brooks University, Nature News

Alle syv rokker havde ifølge den ledende forsker bag indsamlingen af fiskene et »perfekt helbred og en normal størrelse i forhold til deres alder.«

Forskerne opfordrer nu andre til at undersøge, om andre vildtlevende arter end den småtandede savrokke kan finde på at reproducere sig selv ved partenogenese.

»Det her kan omskrive biologibøgerne. Lejlighedsvis partenogenese kan være langt mere rutinepræget i naturen end hidtil antaget,« siger Kevin Feldheim fra Pritzker Laboratory ved The Field Museum in Chicago i pressemeddelelsen.

Peter Rask Møller er enig:

»Noget tyder på, at det åbenbart ikke er så usædvanligt, at det forekommer. Men i virkeligheden kan det også være en meget smart overlevelsesstrategi for arten. Det kan være en måde at få lavet lidt flere afkom på – især hvis man er en meget truet art som savrokken,« siger Peter Rask Møller.

Så sjælden, at det er svært at finde mage

Forskerne bag den nye undersøgelse mener netop også, at de småtandende savrokker måske er begyndt at ty til jomfrufødsler, fordi deres art er blevet stærkt truet – eller som forskeren Andrew Fields udtrykker det, kan dyrene have »svært ved at finde hinanden.«

Peter Rask Møller påpeger, at den lange sav på hovedet af rokken er en af årsagerne til, at savrokken i dag er blevet så truet.

»Deres imponerende våben – saven – er blevet en hæmsko for dem, fordi den nemt sidder fast i fiskeredskaber, garn og så videre. Oven i det har de ekstra problemer, fordi de skal yngle i ferskvand. Men ligesom for mange andre fisk kan det være helt håbløst at vandre op gennem floderne på grund af spærringer,« forklarer Peter Rask Møller.

De småtandede savrokker levede tidligere langs USA’s østlige og sydlige kyststrækninger, men ifølge Nature News findes dyrene i dag kun ud for kysten af det sydvestlige Florida.

Videoen viser unge småtandede savrokker i Peace River i Florida. Video: Herb Olson/Stony Brook Univerity

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk