Pokkers: Penis falder af efter sex
Kender du det? Det gør du forhåbentlig ikke, men det er den hårde hverdag for en særlig type søsnegl. Den smider nemlig sin penis væk efter brug, rapporterer japansk forsker. Dansk forsker er forbavset.

Søsneglen Chromodoris Reticulata tilhører de baggællede snegle og lever i havet ud for Filippinerne - og så har den virkelig usædvanlige sexvaner. (Foto: Stephen Childs).

Søsneglen Chromodoris Reticulata tilhører de baggællede snegle og lever i havet ud for Filippinerne - og så har den virkelig usædvanlige sexvaner. (Foto: Stephen Childs).

Den mærkværdige søsnegl kaldet Chromodoris reticulata, og som i øvrigt er hermafroditisk, har meget særlige seksuelle evner. Forskere har nemlig opdaget, at den parrer sig ved hjælp af en engangspenis, som falder af efter brug. Det skulle man umiddelbart tro var et stort problem for sneglen efterfølgende, men dukker der en ny mage op, så dukker der også en ny penis op.

»Nyt væv dukker frem på samme måde som blyet i en blyant,« siger evoloutionsbiolog Ayami Sekizawa fra Osaka University i Japan til Sciencenews.org. Ayami Sekizawa og hendes kolleger rapporterede for nylig deres forskning om sneglen i tidsskriftet Biology Letters.

Når søsneglen har parret sig, så falder det blottede lem af efter cirka 20 minutter, men der, hvor den er knækket af, gemmer der sig ekstra penisvæv, og får sneglen tid nok til at restituere, så vokser der en ny operativ penis frem. Den har væv nok til at kunne foretage denne proces cirka tre gange, og derefter er den nødt til at gro hele udstyret frem igen. Denne proces tager 24 timer.

At kunne tage sin penis af kan være en stor fordel, når man konkurrerer mod andre potentielle fædre. På overfladen af sneglepenissen er der nemlig en masse stikkende modhager, og er man kommet først med sådan en krabat, så kommer der ikke andre og afbryder akten lige foreløbig. Ayami Sekizawa og hendes kolleger mener, at modhagerne simpelthen er så stærke, at det er nemmere for sneglen at smide lemmet væk, end det er at få det tilbage igen.

Anden snegleart bider penis af

Hvor Chromodoris Reticulata-metoden kan virke smart, så kan Ariolimax Californicus, i daglig tale Banansneglen, virke direkte frygtindgydende for os mænd. Denne snegl kan nemlig finde på at bide sin partners penis af, og hvad der virker endnu mere bizart - bide sin egen penis af.

Disse tilfælde sker dog sjældent, så rapporten omkring søsneglens rutinemæssige afskaffelse af kønsorganer er stadig unik, mener Janet Leonard fra California University, der til dagligt forsker i den landlevende banansnegl og kalder det 'en spændende opdagelse' overfor ScienceNews.org.

Ayami Sekizawa og hendes forskerteam fik første gang mistanken om det aftagelige lem, da de opdagede en søsnegl med en afkortet penis under et tidligere eksperiment. Derefter gik de i gang med at overvære sneglenes seksuelle seancer. Efter 31 observationer måtte de konstatere, at den var god nok. Sneglen smider penis væk efter samleje.

Dansk forsker er forbavset

»jeg må tilstå, at jeg aldrig har set noget lignende. Jeg har hørt om snegle, hvor penis knækker af under parringen, eller hvor partneren bider penis af – men at der så vokser en ny ud på 24 timer, har jeg aldrig hørt om,« siger Kathe Jensen, der er gæsteforsker på Statens Naturhistoriske Museum og ekspert i de baggællede snegle, som denne art tilhører.

Hun mener, at de andre snegle, der knækker penis af efter sex, gør det for at forhindre andre 'hanner' adgang. Det gør de for at sikre, at det er deres sæd, som bliver brugt til befrugtningen. Som forklaring på denne snegls adfærd, tror hun, at sneglen simpelthen ikke har muskler i lemmet, som gør den i stand til at trække penis tilbage, og derfor knækker det altså af.

»Det er den eneste forklaring, jeg kan se, men en fornuftig forklaring på et sådant 'spild' af væv og sæd har jeg ikke,« siger hun.

Forhindrer foreløbig konkurrence

»Der kan være mange evolutionære grunde til at udvikle en aftagelig penis,« siger evolutionsforsker Nico Michiels fra University of Tübingen i Tyskland til Sciencenews.org.

Mange arter blokerer for den næste han, efter de har parret sig. Det kan de gøre på forskellig vis. I sådanne tilfælde fungerer sneglens penis nemlig som en prop, der gør, at den næste snegl ikke kan komme til. I hvert fald ikke lige foreløbig, fortæller han.

»Hos mandlige bier rives hele det reproduktive system af kroppen, og derefter fortsætter det med at pumpe sæd ind i dronningen, selv efter hannen har lagt sig til at dø,« siger Nico Michiels til Sciencenews.org.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.