Denne sten bærer på dramatisk hemmelighed om Grønlands historie
En lille sten afslører et oldgammelt og hidtil ukendt nedslag fra rummet. Forskerne tror, at et større krater fra nedslaget kan ligge begravet dybt under Indlandsisen i Grønland.
En lille sten afslører et oldgammelt og hidtil ukendt nedslag fra rummet. Forskerne tror, at et større krater fra nedslaget kan ligge begravet dybt under Indlandsisen i Grønland.

Under en feltrejse til det nordøstlige Grønland, Inglefield Land, fandt en gruppe forskere i 2019 en lille sten på størrelse med en golfbold.
Umiddelbart var den lysebrune sten ikke et særlig opsigtsvækkende fund. Men da stenen senere blev analyseret, viste det sig, at den gemte på en gammel og dramatisk hemmelighed.
Engang i fortiden har den lille sten nemlig været vidne til et nedslag fra rummet. Altså en meteor eller et andet objekt fra rummet, som kom susende og ramlede ned på Jorden med voldsom kraft.
»Nedslaget fra rummet skete for omkring en milliard år siden, så det er et af de ældste, sikre spor efter et nedslag, som nogensinde er fundet på Jorden,« siger William Robert Hyde, der har udført forskning på stenen som ph.d.-studerende på Globe Instituttet på Københavns Universitet.
Han er førsteforfatter til et nyt studie, som er trykt i det videnskabelige tidsskrift Geology, og som afslører stenens hemmelighed.
Indtil videre har forskerne ikke andre spor efter nedslaget end den lille sten. Stenen kom ikke selv flyvende fra rummet, men den befandt sig på Jorden et sted i nærheden, da nedslaget skete. Og ifølge geolog Henning Haack bærer stenen tydelige aftegninger fra at have bevidnet den voldsomme hændelse:
»Den bærer tydelige tegn på, at der er sket et nedslag. Men hvor nedslaget skete, aner vi dybest set ikke på nuværende tidspunkt,« siger geolog Henning Haack, som selv har jagtet gamle nedslagskratere i Grønland, men ikke er involveret i det nye studie.
I det nye studie gætter forskerne på, at krateret fra det oldgamle nedslag potentielt kan ligge begravet dybt nede under kilometervis af indlandsis. Hvis altså krateret overhovedet stadig eksisterer og ikke er blevet eroderet væk af tidens tand og de voldsomme ændringer, som Jordens overflade har gennemlevet i den seneste milliard år.
Forskernes bedste vurdering lyder, at nedslaget fra rummet, som den lille sten var vidne til, var et temmelig voldsomt et af slagsen.
»Forskning har vist, at når man finder den slags aftegninger, som vi finder i vores prøve, er det mest sandsynligt, at prøven stammer fra et større krater. Vi taler et krater i kilometer-skalaen,« siger William Robert Hyde, som nu er postdoc ved Lund Universitet, til Videnskab.dk.
Hvis nedslaget, som stenen var vidne til, vitterligt efterlod et krater på flere kilometers størrelse, er det ikke usandsynligt, at krateret stadig kan findes i dag.
En mulighed, som nævnes i studiet, lyder, at krateret kan gemme sig lidt længere inde i landet end stedet, hvor stenen blev fundet.
Tidligere forskning har nemlig foreslået, at der herinde, dybt nede under indlandsisen, findes en større struktur, som kunne minde om et nedslagskrater (læs mere i denne artikel). Indtil videre er det imidlertid usikkert, om strukturen under isen overhovedet er et nedslagskrater, understreger NASA-forskeren doktor Joseph MacGregor, som selv var med til at opdage det mulige nedslagskrater i 2019.
»Men placeringen passer godt til potentielt at kunne forklare oprindelsen af denne milliard år gamle prøve (den lille sten, red.),« siger Joseph MacGregor, som også er medforfatter til det nye studie, i en pressemeddelelse om det nye fund.
Spørger man Henning Haack, som ikke har været involveret i det nye studie, understreger han dog, at teorierne om, hvor krateret befinder sig, er på et mere spekulativt plan.
»Krateret kan sagtens gemme sig under isen, som de foreslår i studiet. Men i princippet kan stenen godt være blevet flyttet langt væk fra der, hvor nedslaget skete. Så teoretisk set kunne krateret for eksempel også godt ligge i Canada eller et andet sted, hvis det altså stadig eksisterer,« siger Henning Haack.
Generelt er forskere enige om, at Jorden i sin tidlige ungdom med jævne mellemrum blev bombarderet med meteorer og andre voldsomme nedslag fra rummet. Men med tiden er masser af spor fra fortidens dramatiske nedslag blevet ødelagt eller helt forsvundet.
I alt findes der i dag omkring 200 bekræftede og videnskabeligt anerkendte nedslagskratere på Jorden. Herunder det berømte Chicxulub-krater i Mexico, som menes at være et levn fra en asteroide, der ramlede ned på Jorden og medførte dinosaurernes undergang.
Flere gange tidligere har forskere også fundet spor efter andre potentielle nedslagskratere i Grønland. Men de tidligere krater-fund har ad flere omgange givet anledning til vild debat mellem forskere, som er uenige om, hvorvidt der vitterligt er tale om nedslagskratere eller ej – læs mere her.
Fundet af den lille sten og dens indbyggede hemmeligheder har da også allerede givet anledning til debat blandt de kilder, Videnskab.dk har talt med.
Da forskerne fandt den lille sten, var de nemlig i virkeligheden på jagt efter spor fra et helt andet muligt nedslagskrater, det såkaldte Hiawatha-krater, som blev opdaget i Grønland i 2015.
Stenen blev netop indsamlet som et led i undersøgelserne af Hiawatha-strukturen. Og da den lille sten blev analyseret, indeholdt den både kvarts og zirkonmineraler, som bar særlige tegn på chokpåvirkning – et anerkendt tegn på et nedslag fra rummet.
I første omgang så den lille sten altså ud til at bekræfte, at Hiawatha-krateret vitterligt var et krater. Men da de små zirkon-mineraler i stenen senere blev dateret, viste det sig, at fundet slet ikke passede sammen med Hiawatha. Forskernes analyse anslog, at stenen havde oplevet et nedslag, som var sket for en milliard år siden, mens tidligere forskning har dateret Hiawatha-krateret til at være 58 millioner år gammelt. Altså mange gange yngre end den lille sten.
Dermed konkluderer det nye studie, at den lille sten altså ikke kan stamme fra Hiawatha-krateret, men må stamme fra et andet ukendt krater.
Den lille sten indeholder mineraler (både kvarts- og zirkon-mineraler), som bærer særlige tegn på chokpåvirkning. Altså at mineralerne er blevet påvirket af en chokbølge, som kommer i kølvandet på et nedslag fra rummet.
Stenen blev fundet i et område, hvor der tidligere er beskrevet et krater, Hiawatha-krateret. Tidligere forskning anslår, at krateret blev skabt ved et nedslag for 58 millioner år siden.
Ved hjælp af en metode kaldet uran-bly-datering fandt forskerne derimod, at zirkon-mineralerne i den lille sten har været udsat for et nedslag for cirka en milliard år siden. Tidspunktet for nedslaget passer altså ikke med Hiawatha-krateret, og forskerne finder det »usandsynligt«, at stenen stammer fra Hiawatha-krateret.
William Hyde forklarer, at zirkon-mineralers alder bliver ’nulstillet’ under de enorme tryk og temperaturer, som opstår ved et nedslag. Dermed kan forskerne altså sige, hvornår nedslaget er sket.
En anden forsker, som ikke har været en del af studiet, Kristoffer Szilas fra Københavns Universitet, er imidlertid uenig med konklusionen. Han vurderer, modsat forskerne bag studiet, at stenen må stamme fra Hiawatha-krateret.
»En mere simpel forklaring kunne være, at de zirkoner, der er blevet undersøgt i dette studie, oprindeligt blev dannet for mere end 2,5 milliarder år siden, men at de siden blev tektonisk overpræget for omkring en milliard år siden, hvilket præcist sammenfalder med dannelsen af superkontinentet Rodinia,« skriver geolog og lektor Kristoffer Szilas i en e-mail til Videnskab.dk.
»Meget senere kunne disse zirkoner så være blevet chok-påvirket af Hiawatha-nedslaget for 58 millioner år siden. I mine øjne ville dette være et mere plausibelt scenarie, og det er nærmest umuligt at afvise, hvis man da ikke lige finder de fysiske rester af et en milliard år gammelt krater i området.«
Som svar på kritikken skriver William Hyde, at scenariet, som Kristoffer Szilas foreslår, »overser vigtige observationer fra studiet« og strider med viden om, hvordan »uran-bly-systemet i zirkon-mineraler bliver påvirket af et nedslag. Viden, som er blevet opbygget over mange år og gennem studier af mange nedslagskratere rundtomkring i verden.«
Han påpeger, at forslaget om, at zirkon-mineralerne skulle have været udsat for et nedslag for 58 millioner år siden, uden at det skulle have afsat tydelige spor i zirkonernes uran-bly-system, »er fuldstændig i modstrid« med generel forskning inden for feltet.
»Desuden foreslår vi, at denne prøve stammer fra et sted under Grønlands Indlandsis i det nordlige Grønland. Dette er på ingen måde et ’lille område’, og ud fra vores kendskab til fordelingen af nedslagskratere på verdensplan bør vi faktisk forvente, at der ligger mange nedslagskratere fra forskellige tidsaldre og lurer under isen i det nordlige Grønland,« siger William Hyde.
Spørger man lektor og geolog Kristoffer Szilas, som også tidligere har været kritisk over for andre kraterteorier i Grønland, er han imidlertid ikke overbevist af påstanden om, at stenen ikke stammer fra Hiawatha-krateret.
»Jeg finder sandsynligheden astronomisk lille for, at man tilfældigvis finder evidens for to forskellige nedslag med én milliard års tidsforskel i samme lille område,« siger Kristoffer Szilas, som er geolog og lektor på Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Han har en anden »mere simpel forklaring«, som godtgør, at den lille sten måske alligevel kan stamme fra Hiawatha-krateret. Det kan du læse se mere i faktaboksen her på siden.
Spørger man forskerne bag studiet, lyder det imidlertid, at Kristoffer Szilas ’simple’ forklaring er »videnskabeligt usandsynlig« og strider med viden, som er »opbygget over mange år og gennem mange studier af nedslagskratere rundtomkring på kloden«.
Uanset hvad er det garanteret ikke det sidste, vi kommer til at høre til stenen og de hemmeligheder, som den fortsat bærer på.
'Evidence for ca. 1 Ga hypervelocity impact event found in northwest Greenland,' Geology, 2024