58 millioner år.
Ja, så gammelt er det enorme Hiawatha-krater, der ligger begravet en kilometer under en iskappe, hvor det blev opdaget i det nordvestlige Grønland i 2015.
Og det er altså langt, langt ældre end først antaget. Forskerne, der undersøgte krateret, mente nemlig dengang på baggrund af målinger med radar, at det blev skabt af en jernmeteor for 'bare' 12.000 år siden, altså i slutningen af den sidste istid.
De nye resultater, der baseret på analyser af sandkorn og sten, er blevet publiceret i Science Advances.
Og der er »ingen tvivl« om, at forskerne denne gang har ret: Krateret er 58 millioner år gammelt. Det slår Kurt H. Kjær, én af forfatterne til studiet og professor i Geologi ved Københavns Universitet, og som arbejder ved Center for GeoGenetik på GLOBE Institute, fast.
»Det er en stor bedrift, at det lykkedes at komme op med en alder med så stor præcision på det her krater. Det er noget ældre, end vi havde forestillet os,« siger Kurt H. Kjær.
»Men sådan er videnskab. Vi har en hypotese. Vi tester den. Vi finder nyt materiale. Vi analyserer det. Og så kommer vi op med det resultat, vi har nu,« tilføjer han.
Også Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er overbevist om de nye resultater.
»Det passer da også bedre i mit hoved end den tidligere idé. Og så sparede vi da en iskerneboring,« griner han og tilføjer så:
»De nye data har gjort, at vi glaciologer er blevet uinteressante. Vi kan ikke hjælpe med at datere alderen, når krateret er så gammelt. Så gammel is findes ikke.«
Blev ikke nødvendigt at få »svesken på disken«
Da det første studie blev publiceret i Science Advances i 2018, skrev Videnskab.dk artiklen 'Kæmpe krater opdaget: Meteor ramte Indlandsisen med kraft som 47 mio. Hiroshima-bomber' om det - og om spekulationerne om, hvorvidt nedslaget var udslagsgivende for, at istiden sluttede.
For hvis meteoren, som forskerne dengang troede, ramte Jorden for 12.000 år siden, er det nærliggende at tro, at den kan have haft betydning for afslutningen på den sidste istid. Den seneste mindre istid sluttede nemlig for omkring 11.500 år siden. Den blev efterfulgt af den varmere mellemistid, vi befinder os i i dag. En tidsperiode, vi kalder for holocæn.
»Men det var det i hvert fald ikke,« slår Kurt H. Kjær fast.
I artiklen dengang sagde Jørgen Peder Steffensen, at »de kan lave alle de her indirekte målinger, men i princippet er det hele en erstatning for ‘the real stuff’. Den eneste måde, man kan få det (hvorvidt meteornedslaget gjorde, at istiden sluttede, red.) at vide, er ved at bore det op i en iskerne - helst lige i midten af krateret - og få svesken på disken.«
»I artiklen refererede forskerne bag studiet til, at krateret blev skabt for omkring 12.000 år siden. Og så ville vi kunne se det i iskernen, for så ville lag i isen være væk. Men nu har de data, der kigger på tiden, før Grønland blev isdækket. Og så giver det ikke længere mening at bore i isen,« siger Jørgen Peder Steffensen.
Det blev altså ikke nødvendigt med »svesken på disken«.
»Sådan er det med videnskab«
Den nye datering begraver tidligere spekulationer om, at nedslaget skulle være sket i menneskets levetid og åbner for en ny forståelse af Jordens udvikling i tiden efter dinosaurerne.
For siden Hiawatha-krateret blev opdaget i 2015 i det nordvestlige Grønland, har uvisheden omkring kraterets alder givet anledning til mange spekulationer.
»Det var et groft estimat, vi kom med dengang,« siger Kurt H. Kjær og tilføjer:
»Dengang havde vi kun indicier. Det viste sig så ikke at være rigtigt. Men nu har vi fundet nedslagsbjergarter, der direkte blev dannet under nedslaget, og fået dem dateret. Krateret er 58 millioner år gammelt. Og det kan vi være fuldstændig sikre på,« siger han med overbevisning.
Og faktisk er det en lettelse, fordi det får brikkerne til at falde på plads.
»Som geolog har man en idé om det landskab, man går rundt i,« siger Kurt H. Kjær og uddyber:
»Landskabet omkring krateret ser utrolig geologisk gammelt ud. Det er stærkt eroderet. Og hvis det var ungt, ville det ikke se sådan ud. Det var én af de ting, der skar mig i øjnene, for det passede ikke ind i det billede, at krateret kun var 12.000 år gammelt,« siger Kurt H. Kjær, der har været på flere feltture af et par ugers varighed for at undersøge krateret.
Analyser af sandkorn og sten
Det var radar-målinger, der i de første undersøgelser gav forskerne en fornemmelse af, at krateret var omkring 12.000 år gammelt.
De nye analyser, fortaget af danske og svenske forskere, er af sandkorn og sten fra krateret.
Det betyder, at da jernmeteoren ramte det nordvestlige Grønland for 58 millioner år siden, med en kraft på flere millioner gange en atombombe, var der ingen kilometer tyk iskappe, som der er i dag.
Der var derimod en tempereret regnskov, et rigt dyreliv og over 20 grader varmt. Meteoren smadrede ned gennem jorden og efterlod sig det 31 kilometer brede og en kilometer dybe krater.
I dag ligger krateret under den Indlandsisen, og ud fra det løber forskellige smeltevandsfloder. Og det er fra dem, forskerne har indsamlet sand og sten, som for 58 millioner år siden undergik en enorm opvarmning fra nedslaget.
Prøverne er blevet analyseret på Statens Naturhistoriske Museum i København ved at opvarme sandkornene med laser, indtil de frigiver gasarten argon, som forskerne har brugt til at aldersbestemme krateret. På Det Naturhistoriske Museum i Stockholm har de undersøgt sten fra krateret for mineralet zirkonium og brugt det til at datere alderen.
Ifølge Jørgen Peder Steffensen er undersøgelserne grundige.
»De har tænkt sig rigtig godt om,« siger Jørgen Peder Steffensen og tilføjer:
»De har været rigtig smarte ved at være ude og samle grus og sten.«
Og så er det faktisk lidt sjovt, mener han. At de nye resultater betyder, at det fine, runde krater slet ikke er så spændende, som forskerne først troede.
»Det kunne være rigtig spændende, hvis meteoren faldt ned i sidste istid. Det ville være en stor begivenhed. Nu er det bare et ordinært krater fra engang lige efter dinosaurtiden,« siger han.
Også geologen Adrian Jones, der er professor ved University of College London, finder studiet »spændende og interessant«, fortæller han til Videnskab.dk efter at have gransket det.
»Metoderne til at datere både sandkorn med beskadigede træk og tilsyneladende stødbeskadigede zirkonkorn er acceptable,« siger Adrian Jones og tilføjer, at der dog kan være unøjagtigheder.
Han er spændt på, hvad de nye undersøgelser fremover kan afsløre om nedslagets effekt på klimaet, og hvad isen i Grønland ellers gemmer på af hemmeligheder.
»Mere interessant er måske sandsynligheden for at finde yderligere impact-strukturer under Indlandsisen generelt,« siger Adrian Jones.
Animation af Hiawatha-krateret med og uden is. (Kilde: NASA/Cindy Starr/CC0 1.0)
Har nedslaget haft effekt på klimaet?
Der er fortsat ikke nogle klare beviser for, at nedslaget skulle have forstyrret det globale klima. Men den nye aldersbestemmelse af krateret gør, at Kurt H. Kjær og hans forskerne kolleger nu kan begynde at efterprøve forskellige hypoteser, for bedre at forstå hvilken påvirkning meteoren har haft på både det lokale og globale klima.
»Krateret er 58 millioner år gammelt, men hvad betyder det så?« siger Kurt H. Kjær.
»Det var relativt varmt på Jorden på det tidspunkt, og det er heller ikke så lang tid, efter en asteroide faldt ned på Yucatán-halvøen i Mexico, der udslettede dinosaurerne. Er der noget, vi overser? Er der sker noget, som vi ikke har lagt mærke til i den geologiske historie?«
»Har det haft en global effekt? Det er det, vi prøver at finde ud af nu.«
