Dansk landbrug kan producere sig ud af miljøproblemer

Danmark får nogle gange på puklen for ikke at kunne leve op til EUs miljøkrav og vanddirektiver. Én af grundene til det er vores intensive landbrug.

Danske landbrug optager mere end 60 procent af Danmarks samlede areal, og det sætter pres på naturen. Der udledes nemlig næringsstoffer som kvælstof og nitrat, som kan sive ned til grundvandet og øge algeproduktionen i søer og have.

En løsning kunne umiddelbart være at have mindre landbrug. Men det er ikke ligetil.

En ny rapport, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Aarhus og Københavns universiteter, kommer med en lidt utraditionel løsning. De vil have landbrugene til at producere sig ud af miljøproblemerne.

Det kan de eksempelvis gøre ved at så græs og kløver i deres nyhøstede marker. Græsset kan suge det sidste kvælstof og nitrat til sig, og når kløvergræsset bliver høstet, kan det skabe et bæredygtigt grundlag for produktionen af protein til dyrefoder og energi herhjemme.

»Landbrugene kan faktisk producere sig ud af problemerne uden at skulle mindske deres produktion. Og det er de helt friske på. Det er alle faktisk. Industrien, NGO’erne, landmændene og embedsværket synes faktisk alle, at det her er en rigtig god idé,« siger Uffe Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og blandt andre står bag rapporten.

LÆS OGSÅ: Gennembrud: Sådan kan landbruget gøde mindre

Kvælstofudledning i nitrat kan reduceres med 20.000 ton

Rapporten, der netop er udkommet, er en opfølger på en rapport fra 2012. Rapporten fra 2012 skulle forsøge at give et bud på, hvordan Danmark kunne øge sin produktion af biomasse - eksempelvis halm, græs og gylle, og derved tiltrække virksomheder, der kunne være interesserede i at opstarte bioraffinaderier (se faktaboks) herhjemme.

De nye dele af rapporten viser, hvilke miljøfordele der er ved at producere mere biomasse i form af græs og kløver. Og det er ikke småting.

Hvis Danmark producerer 8 millioner ekstra ton biomasse om året, kan det reducere udledningen af kvælstof bundet i nitrat med cirka 20.000 ton om året.

»En biomassesatsning alene kan bidrage med den manglende målopfyldelse i EU’s Vandrammedirektiv. Det er blandt andet ved at dyrke flerårige afgrøder med mindre nitratudvaskning, at vi kan reducere nitratudvaskningen,« forklarer Uffe Jørgensen.

Han understreger, at det ikke vil påvirke landbrugenes fødevareproduktion.

LÆS OGSÅ: Landbrugspakke og vandmiljø: Hvad snakker forskerne om?

Flerårige afgrøder gavner naturen

Uffe Jørgensen fortæller, at vi herhjemme har mange afgrøder, som kun står på markerne i ét år ad gangen. Det er eksempelvis korn, raps, majs og roer, og det er ikke godt for naturen. Man bør derfor gøre som i udlandet.

»Vores nabolande har derimod flere græsarealer på deres landbrugsjorde, og det giver en mindre miljøbelastning, det er skillelinjen. Men man kan meget nemt halvere nitratudledningen med flerårige afgrøder,« siger han.

Grunden til, at de flerårige afgrøder fungerer så godt, er, at de som eksempelvis græs og kløver er gode til at binde kvælstof og nitrat. De kan derfor suge de næringsstoffer op, som den enårige afgrøde ikke selv har kunnet udnytte, og som med tiden ville blive udvasket til den omkringliggende natur.

LÆS OGSÅ: Naturen sætter en grænse – havet er et rammevilkår for dansk landbrug

20 procent reduktion i CO2-udledning

Udover at mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget har den ekstra biomasse også en gavnlig effekt på CO₂-udledningen.

De ekstra ton biomasse kan nemlig blive kørt til bioraffinaderier, hvor de kan omsættes til et væld af produkter som proteiner til dyrefoder og til energi inden for transport, el og varme.

»Hvis man vælger nogle af de scenarier, vi har sat op i rapporten, kan man få en reduktion i den samlede CO₂-udledning i Danmark på cirka 20 procent. Det tal var jeg selv meget overrasket over,« siger Uffe Jørgensen.

En reduktion på 20 procent svarer ifølge pressemeddelelsen fra DCA til de samlede udledninger af drivhusgasser fra hele landbrugssektoren.

Du kan se i videoen nedenunder, hvilke muligheder og potentialer der er ved at dyrke græs og kløvergræs.

LÆS OGSÅ: Tunge maskiner ødelægger dansk landbrugsjord

Rapporten er realistisk

En reduktion i udledningen af nitratkvælstof på 20.000 ton om året og tilmed en reduktion i CO₂-udledningen på 20 procent lyder nærmest utopisk.

Det er det ikke, forsikrer Mette Lübeck, der selv forsker i bioraffinering ved Institut for Kemi og Biovidenskab - Sektion for Bæredygtig Bioteknologi på Aalborg Universitet.

»Rent videnskabeligt er det meget realistiske bud, men det er stadig en udfordring at skabe den udvikling, der gør, at vi kommer hen mod det scenarie, og samtidig gøre det økonomisk attraktivt,« siger hun.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Dansk landbrug er endt i blindgyde

Løsningen på danske landbrugs miljøproblemer virker temmeligt simpel:

Kun ni procent af landbrugsarealet skal sås med flerårige afgrøder for at opnå de ovennævnte miljøgevinster. Så hvorfor er det ikke gjort endnu?

Uffe Jørgensen fortæller, at man i dansk landbrug i høj grad har fokuseret på at optimere de kendte teknologier og produktionsformer. Der er behov for at ryste posen og tænke i helt nye produktionsmåder.

»Jeg mener, at dansk landbrug er kommet ind i en blindgyde, man har udviklet på de produktionsformer, man kender og forsøgt at opfylde de stigende miljøkrav fra EU, og det er svært med de eksisterende former,« siger Uffe Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Biler skal køre på landbrugsaffald

Bioraffinaderiprojekter mangler investeringer

Desuden har der været en svingende opbakning til at investere i bioraffinaderier.

I begyndelsen af oktober droppede politikerne eksempelvis et storstilet bioraffinaderiprojekt ved Holstebro, Maabjerg Energy Center.

Maabjerg Energy Center skulle omdanne restprodukter fra landbruget i form af halm og gylle til strøm, varme og gas. Men pengene manglede.

Projektet ville kræve en investering på mindst to milliarder kroner, og det var der ikke lånegaranti for. Og det er er den primære årsag til, at bioraffinaderiprojekterne står stille, mener Mette Lübeck.

»Landbruget er presset på økonomien, firmaerne, der er relaterede til landbruget, er pressede og industrien er presset, så at skabe en finansiering i den størrelsesorden er rigtig svær. Bioraffineringsanlægget i Maabjerg faldt alene på, at Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond ikke ville udstille en lånegaranti,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Antibiotika til husdyr: billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet

Om fem år har vi bioraffinaderier herhjemme

Men på trods af, at landmændene og industrien er pressede, så er de ifølge Uffe Jørgensen og Mette Lübeck meget interesserede i at få bioraffinaderierne op at køre i Danmark.

Og det kan forhåbentlig ske inden for nogle år, er de enige om.

LÆS OGSÅ: Biomasse til energi har stort potentiale

»Der kan gå alt mellem to eller ti år, men jeg er helt sikker på, at det kommer. Det er dog usikkert, hvilken retning det går. De grønne anlæg ligger i millionklassen, og det ville i min optik være en bedre investering end anlæg i milliardklassen, der er mere risikobetonede,« siger han.

Mette Lübeck stemmer i.

»Personligt håber jeg meget, at der vil ske noget inden for de næste år. Især med de mindre anlæg. Og det er realistisk inden for de næste fem år. Og jeg tror, at det kunne være en enorm inspirationskilde, for folk er trætte af kun at høre om ting. Der skal ske noget,« siger hun.