Tunge maskiner ødelægger dansk landbrugsjord
Traktorer og andre landbrugsmaskiner er blevet så tunge, at de truer kvaliteten af jorden. Det konkluderer forskergruppe i ny rapport om truslerne mod dansk landbrugsjord.

Lasten på markmaskinernes hjul skal reduceres, ellers får dansk landbrugsjord skader, som bliver svære at rette op på igen. Det konkluderer danske forskere i ny rapport. (Foto: Colourbox)

Lasten på markmaskinernes hjul skal reduceres, ellers får dansk landbrugsjord skader, som bliver svære at rette op på igen. Det konkluderer danske forskere i ny rapport. (Foto: Colourbox)

Vi bliver flere og flere mennesker og det kræver bygninger og veje - og dermed mindskes det areal, som er til rådighed for jordbrug og fødevareproduktion.

Samtidig falder kvaliteten af dyrkningsjorden i mange områder. I det sydlige Europa forårsager klimaændringerne ørkendannelse og saltdannelse i jorden. I andre områder er jorden truet på grund af driftsmetoderne.

Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har nu udarbejdet en rapport, som behandler trusler mod jordens kvalitet og funktioner, som har særlig betydning under danske forhold.

Seniorforsker Per Schjønning fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø har koordineret arbejdet. Han peger på tre overordnede trusler for kvaliteten af den danske landbrugsjord, nemlig:

jordpakning,

nedgang i organisk stofindhold samt

erosion forårsaget af vand og jordbearbejdning.

Tunge maskiner er problemet

I rapporten vurderer forskerne, i hvilket omfang de forskellige trusler udgør et problem, og på hvilken måde, den enkelte trussel kan nedsætte jordens kvalitet og funktioner. Truslerne vurderes på basis af jordens "tilbagesvingningsevne". Det vil sige, om der sker permanent skade på jorden.

Set i det perspektiv, er det især anvendelsen af meget tunge maskiner, som er problemet.

»Pakning dybere end ca. 40 cm har vist sig at være stort set permanent. Endvidere har mange især østdanske jorde et kritisk lavt indhold organisk stof, som det vil tage meget lang tid at rette op på,« siger Per Schjønning.

Fakta

JORDRAMMEDIREKTIV

EU gennemførte fra 2001 til 2004 et stort udredningsarbejde, som bl.a. havde deltagelse af danske forskere.

I forlængelse heraf arbejder EU-kommissionen på et jordrammedirektiv, som skal beskytte Europas jorde mod yderligere forringelse.

Han peger derfor på, at der bør ske en tilpasning af driftsmetoderne, således at jordens organiske indhold øges - og at lasten på markmaskinernes hjul reduceres.

Vurdering af trusler

Jordbearbejdningserosion og - i mindre udstrækning - vanderosion vurderes også at give anledning til permanent reduktion af jordkvaliteten i et omfang, der ligeledes bør påkalde sig opmærksomhed.

I rapporten diskuteres for hver trussel konkrete muligheder for at udpege risikoområder, mål for nedbringelse af risici og virkemidler til at nå disse mål.

I et selvstændigt kapitel gennemgås strategien for udpegning af risikoområder. De eksisterende dokumenter, som er udarbejdet af EU's instanser, vurderes her at være ufuldstændige og tvetydige.

De danske forskere tilkendegiver, at det er helt afgørende, at dette arbejde baseres på en mere tydelig differentiering af elementerne omkring risikokortlægning (risk assessment). Der er således behov for meget eksplicit at definere de mekanismer, der påvirker jorden (dyrkningsmetoder og klimaet), i forhold til jordens sårbarhed overfor disse påvirkninger.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk