Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden
Den har mælkehvidt blod, et kæmpe hjerte og ekstremt få røde blodceller. Viden om hvordan det lykkes den at fungere alligevel, kan vise os vejen til bedre at behandle øjensygdomme.
isfisk antarktis nethinden sygdomme

Undersøgelser på isfiskeøjne. Ultralydsskanning af øjet af en bedøvet isfisk for at kortlægge blodkar over, under og i nethinden. I kombination med andre avancerede billeddannende teknikker kan de mikroskopiske tilpasninger, der muliggør en tæt besætning af skrøbelige kar i nethinden afkodes. (Foto: Henrik Lauridsen)

Undersøgelser på isfiskeøjne. Ultralydsskanning af øjet af en bedøvet isfisk for at kortlægge blodkar over, under og i nethinden. I kombination med andre avancerede billeddannende teknikker kan de mikroskopiske tilpasninger, der muliggør en tæt besætning af skrøbelige kar i nethinden afkodes. (Foto: Henrik Lauridsen)

Antarktis er det koldeste, tørreste og mest forblæste kontinent i verden.

De fleste kender til nogle af de ikoniske dyr, der bebor kysterne omkring dette ugæstfri kontinent:

Pingviner, der med stor hastighed 'flyver' igennem vandet, men er usædvanligt kluntede på land; store pukkelhvaler, der æder sig fede i de store mængder nekton, der findes i de antarktiske farvande; og glubske søleoparder, der gør kysterne usikre for pingvinerne og mindre sælarter.

Men dybere nede under havoverfladen findes en anden type dyr, som er mindre kendte, men mindst lige så specielle: Isfiskene!

Faktisk kan viden om nogle af isfiskens særlige tilpasninger måske hjælpe os med at udvikle behandlinger for øjensygdomme.

Mere om det senere. For at forstå, hvad der gør isfiskene så specielle, må vi først forstå nogle karakteristika ved det hav, de lever i.

Da Det Sydlige Ishav blev iskoldt

I modsætning til nordpolen, der er et hav omgivet af land (Grønland, Nordamerika og Eurasien), er sydpolen en landmasse (Antarktis) omgivet af et hav kaldet Det Sydlige Ishav.

Sådan har det ikke altid været. I hundrede millioner af år hang Antarktis sammen med Sydamerika, Australien, Afrika, Madagaskar og Indien i et sydligt superkontinent kaldet Gondwanaland.

For omkring 180 millioner år siden begyndte Gondwanaland at bryde op, og Afrika, Madagaskar og Indien efterlod Antarktis og Australien tilbage som ét forbundet kontinent tæt på Jordens sydpol.

Astrolabe Needle, Brabant Island på Antarktis. Et barskt, men også utroligt smukt sted at forske.

Antarktis. Astrolabe Needle, Brabant Island. Et barsk, men også utroligt smukt sted at forske. (Foto: Henrik Lauridsen)

Klimaet i Antarktis var væsentligt mildere end i dag, men det ændrede sig radikalt, da Australien endelig vandrede mod nord og forlod Antarktis for cirka 33 millioner år siden, og forbindelsen imellem Sydamerikas sydspids og Antarktis blev ligeledes brudt.

Da strædet imellem disse to kontinenter, Drakestrædet, var blevet tilpas bred og havet imellem Australien og Antarktis var blevet tilstrækkeligt dybt, opstod der for cirka 23 millioner år siden den Antarktiske Cirkumpolare Havstrøm, en kraftig havstrøm, der bevæger sig omkring kontinentet i urets retning og bevirker, at varmere vand fra mere nordlige himmelstrøg ikke har mulighed for at strømme til Antarktis (se havstrømmen på dette kort).

Gratis foredrag om isfisk

Henrik Lauridsen er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 29. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.

Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Hør Henrik Lauridsen fortælle mere om Antarktis, isfisk og hvordan vi kan blive klogere på menneskelige sygdomme ved at studere dyr med særlige tilpasninger i foredraget 'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?', og han kan bookes her

Dette strømfænomen til sammen med kontinentets placering på klodens sydlige pol bevirkede, at Antarktis frøs til og blev langt koldere end Jordens nordlige pol.

Frostvæske holder antarktiske fisk i live

Det Sydlige Ishav er koldt, rigtig koldt. Frysepunktet for vand med det saltindhold, man finder i dette hav er -1,86 ˚C, og havvandet omkring Antarktis holder da også en næsten konstant temperatur året rundt lige over dette niveau cirka -1.8 ˚C.

Egentlig er det mærkeligt, at der overhovedet kan eksistere fisk ved denne temperatur.

Da saltindholdet i fisk (og alle andre hvirveldyr) er lavere end i havvand, burde de antarktiske fisk faktisk allerede blive stivfrosne ved en temperatur på omkring -0,6 til -0,8 ˚C.

Men det gør de ikke, og det skyldes, at de antarktiske arter af fisk har en særlig tilpasning – de indeholder frostvæske!

Ved at udtrykke særlige antifryse glykoproteiner (et protein bundet til én eller flere kæder af kulhydrater), der formår at binde sig på overfladen af små iskrystaller, så de ikke kan vokse, er fiskene i Det Sydlige Ishav i stand til at sænke deres frysepunkt nok til at eksistere i deres iskolde habitat.

LÆS OGSÅ: Kan fisk tåle frostvejr?

Her ses Palmer Station, der er den mindste af de tre amerikanske forskningsstationer i Antarktis.

Palmer Station. Den mindste af de tre amerikanske forskningsstationer i Antarktis. (Foto: Henrik Lauridsen)

Isfisken: En bleg outsider

Det Sydlige Ishavs fiskefauna domineres totalt af én bestemt gruppe tilhørende en underorden af pigfinnefisk med det meget lidt mundrette navn: Notothenioidei (fra Græsk notos = syd og Euthenia = gudinde for overflod).

Da næsten alle andre fisketyper, der ikke indeholdt antifryse glykoproteiner, blev fortrængt under nedkølingen af Antarktis, eksploderede diversiteten af notothenioider til at opfylde stort set alle tilgængelige nicher i økosystemet.

Notothenioider varierer i størrelse fra få centimeter til to meter lange kæmper og udgør 90 procent af biomassen af fisk i Det Sydlige Ishav. De er fuldstændig afgørende for, at det marine antarktiske økosystem fungerer, og at der er føde til blandt andet pingviner, sæler og hvaler.

De fleste notothenioider minder i ret høj grad om fisk, vi kender herhjemmefra dog med én markant undtagelse: Isfiskene (familien Channichthyidae).

Navnet på disse fisk stammer både fra det faktum, at de lever i et yderst isrigt farvand, men skyldes også, at disse fisk, som de eneste hvirveldyr, ikke har det røde iltbærende pigment, hæmoglobin, i blodet og derfor fremstår blege og med mælkehvidt blod (se billedet herunder).

Uden hæmoglobin har blodet kun en kapacitet til at bære 10 procent af det normale iltindhold, og derfor har isfisk helt særlige tilpasninger, der muliggør, at tilstrækkelig ilt kan føres frem til kroppens væv.

LÆS OGSÅ: Er blod altid rødt?

Figur 3: Isfisk. Hvor gællerne er røde som i andre fisk hos en rødblodet notothenioid (A, Notothenia coriiceps) er de hvide i isfisk (B, Chaenocephalus aceratus). Også farven og mængden af blod er meget forskellig i isfisk i forhold til rødblodede notothe

Isfisk. Hvor gællerne er røde som i andre fisk hos en rødblodet notothenioid (A, Notothenia coriiceps) er de hvide i isfisk (B, Chaenocephalus aceratus). Også farven og mængden af blod er meget forskellig i isfisk i forhold til rødblodede notothenioider (C, isfiskeblod i sprøjten til venstre). (Foto: John S. Allerding)

Med så lidt ilt til øjnene burde isfisken være blind

Hjertet i isfisk er tre gange større end i andre rødblodede notothenioider af samme størrelse, og isfisk indeholder 2-4 gange mere blod, men kun cirka en tusindedel af antallet af røde blodceller.

Da disse blodceller ikke indeholder hæmoglobin, spiller de ikke den store rolle i transporten af ilt. Det er i stedet blot opløst i blodets væskefase.

Det er svært at forstå, hvordan isfisk er i stand til at forsyne de mest iltkrævende dele af kroppen. Hjernen har en enorm appetit på ilt, men øjets nethinde har en endnu større, faktisk er det den mest iltkrævende struktur i langt de fleste hvirveldyr.

Så kan en hæmoglobinfattig isfisk overhovedet se noget, og hvordan forsyner den i så fald nethinden med livsvigtig ilt?

Det ved vi en lille smule om, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Jagten på den fungerende nethinde i en hvidblodet fisk

Nethinden i en isfisk, der lever ved -1.8 ˚C, har et mindre energi- og dermed iltbehov end i en fisk i tempereret vand, simpelthen fordi stofskiftet er lavere ved lav temperatur.

Det er dog ikke nok til at forklare, hvordan en nethinde kan forsynes med tilstrækkelig ilt i en hvidblodet isfisk.

Man ved fra tidligere observationer, at der tilsyneladende er en del blodkar på indersiden af nethinden i isfisk, men hvor mange, og hvor tæt disse kar dækker nethinden, er aldrig blevet undersøgt systematisk.

I 2018 blev jeg af en amerikansk specialist i isfisk, professor H. William Detrich fra Northeastern University i Boston, inviteret til at arbejde 2,5 måneder på den amerikanske forskningsbase på den Antarktiske Halvø, Palmer Station (se billedet længere oppe), for at kaste mere lys over dette spørgsmål.

Analysearbejdet fra sådan et feltophold strækker sig over flere år efterfølgende, men allerede nu begynder de første mønstre at tegne sig.

Figur 4: Blodkar i nethinden. Dyrerigets tætteste besætning af blodkar på indersiden af nethinden findes i hvidblodede antarktiske isfisk, hvorimod deres nære slægtninge med rødt blod har en karforsyning i nethinden meget mere lig menneskets.

Blodkar i nethinden. Dyrerigets tætteste besætning af blodkar på indersiden af nethinden findes i hvidblodede antarktiske isfisk, hvorimod deres nære slægtninge med rødt blod har en karforsyning i nethinden meget mere lig menneskets. (Foto: Henrik Lauridsen)

Det er helt tydeligt, at isfiskens nethinde indeholder enormt mange blodkar (se foto).

Desuden kunne jeg med ultralyd måle en væsentligt større blodgennemstrømning i nethindens inderste dele i isfisk end i de nærtbeslægtede rødblodede notothenioider.

Ved at benytte ultratynde iltsensorer (cirka en tiendedel af en hårsbredde) kunne jeg desuden måle, at disse blodkar afleverer meget mere ilt til denne nervecelleholdige og iltkrævende del af nethinden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad kan vi bruge den viden til?

Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er interessant at beskæftige sig med nethindens karforsyning hos blege isfisk i kolde vande, udover at det fra et grundforskningssynspunkt altid er interessant at blive klogere på, hvordan verden omkring os fungerer.

Men faktisk er kar-nydannelse i og omkring nethinden en væsentlig faktor i en række menneskelige sygdomme i øjet såsom exsudativ (våd) aldersrelateret maculadegeneration.

Det er en svækkelse af nethindens ydre lag grundet aldring, der fører til karnydannelse bag nethinden og indvækst af nydannede kar i nethindens yderste lag, som resulterer i væskehævelse i nethinden og nedsat syn.

En anden sygdom, hvor kar-nydannelse spiller en rolle, er proliferativ diabetisk retinopati. Her sker der kar-nydannelse på indersiden af nethinden, der har let ved at briste, hvilket medfører blødning på nethindens inderside.

Derfor er det et mysterium, hvordan isfiskene har tilpasset sig til en ekstrem grad af kar-nydannelse i nethinden tilsyneladende uden at lide af de samme skavanker.

Forhåbentligt vil en dybere forståelse af de mekanismer, der er i spil i isfiskens øje, gøre os klogere på, hvordan disse kliniske problemstillinger bedre kan imødegås.

Henrik Lauridsens data fra Antarktis-ekspeditionen er endnu ikke publicerede. Studiet af isfiskenes nethinde er finansieret af US National Science Foundation, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Dr.phil. Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfond og Lægefonden (A. P. Møller).

LÆS OGSÅ: Livet på bunden af havet ved Antarktis

LÆS OGSÅ: Øjet er vores vindue til verden

Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark

Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid

Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?

Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde

Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line

Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?

Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling

Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Philip Hallenborg med foredraget 'Det uhyggelige DNA' - læs artiklen 'DNA's vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme'

Per Nørgaard med foredraget 'Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger' - læs artiklen 'Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?

Krop og Sundhed

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven

Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin

Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke

Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?

Henrik Lauridsens med foredraget  'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?' - læs artiklen 'Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden'

Line Hagner Nielsen med foredraget 'Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’  - læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'

Kultur & Samfund

Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden'. Læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.

Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend

Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?

Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode

Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina - en velfærdsstat?’ Læs artiklen 'Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab'

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker