Livet på bunden af havet ved Antarktis
For første gang er livet i de sydende, sorte skorstene på havbunden nær Antarktis kortlagt. Og der går det hedt for sig blandt nye arter af søstjerner, yeti-krabber og en bleg blæksprutte.

Uidentificeret bleg blæksprutte fotograferet med kameraet i den ubemandede mini-ubåd ’Isis’ ved den sorte skorsten på East Scotia Ridge. (Foto: Oxford University)

Uidentificeret bleg blæksprutte fotograferet med kameraet i den ubemandede mini-ubåd ’Isis’ ved den sorte skorsten på East Scotia Ridge. (Foto: Oxford University)

Lyset fra mini-ubåden har kastet sit kolde lys over varmt liv i det evige mørke tæt på undersøiske varmekilder i Atlanterhavet. De er stødt på hidtil ukendte arter:

En rovsøstjerne, som famlede sig frem med sine syv arme over et tæppe af kravlende krebsdyr, en ny variant af yeti-krabben med kæmpeklør, og en bleg blæksprutte af ukendt oprindelse.

De nye dyr bliver nu verdenskendte gennem en artikel i tidsskriftet PLoS Biology. Men historien om, hvordan de blev fundet, starter egentlig tolv år tidligere.

Sydatlanten gemmer på undersøisk springvand

I 1999 sejlede et forskningsskib omkring 150 kilometer vest for ørkenen og de stejle, sydlige Sandwich-øer i Sydatlanten.

Båden slæbte en sonar dybt nede i havet lige over havbunden på 2.500 meters dybde. Den udsendte kraftige lydsignaler, som sendte ekko tilbage. På den måde kunne forskerne kortlægge havbunden. 

Et instrument, som målte lysspredningen i vandet, var også fæstet til sonaren, som kunne registrere partikler i vandet. Det tydede på, at der var et undersøisk springvand af varmt vand og gasser fra Jordens indre - det som kan kaldes en sort ryger (black smoker) eller en sort skorsten.

»Djævelens punch bowle«

Elleve år senere vendte britiske, amerikanske og spanske forskere tilbage til området for at kortlægge livet i de undersøiske gejsere på East Scotia Ridge.

Langs denne undersøiske fjælryg er tektoniske plader gledet fra hinanden med en fart på omkring 7 centimeter i året de sidste 15 millioner år.

Kameraerne i den ubemandede mini-ubåd, Isis, fejede over havbunden, blandt andet to kilometer nord for et undersøisk krater, der har fået navnet ”Djævelens punch bowle”.

Livets oprindelseskilde

Disse sorte skorstene ligger i et område, der kaldes ’Elfenbenstårnet’ på East Scotia Ridge. På selve skorstenen lever en type kreps, kaldet Kiwa, og i området mellem skorstenene lever en tidligere ubeskrevet snegle af familien Peltospiridae. (Foto: Leigh Marsh, University of Southampton, Southampton)

Og det syder godt dernede i mørket. Vandet rundt om de varme strømme, der fræser op fra Jordens indre, er ved frysepunktet. Det enorme tryk hindrer vandet i at koge - selv ved 400 plusgrader.

Mørk røg af hydrogensulfid og metaller lader de sorte skorsten leve op til sit navn.

De stinkende stoffer giver næring til en bakterieflora, der udnytter den kemiske energi som erstatning for den manglende sollys.

Disse bakterier danner fundamentet i en af verdens måske første fødekæder. Forskerne tror nemlig, at livet kan være opstået ved samme typer af undersøiske gejsere.

Og nogle af disse fødekæder er også ganske mærkelige.

Dyrene i havet ved Antarktis deles om goderne

Her findes nemlig dyr, der har erstattet kæden med flad organisering. Forestil dig, at du ikke havde mave og tarme, men at du i stedet havde kammerater i en pose rundt livet, der fordøjede maden for dig.

Så kan du leve dig ind i hverdagen for svovlormen Riftia pachyptila. Den voksne kæmpeorm kan blive tre meter lang og vifter maden ind med tentakler.

Men den har ikke sit eget fordøjelsessystem. I stedet fodrer den bakterier, der holder til i en dertil egnet pose, trophosomen. Bakterierne deler goderne med svovlormen i det, der hedder endosymbiose.

Også rejer, havsnegle og andre dyr benytter sig af bakteriernes goder. Det er stor og underlig livsmangfoldighed i de sorte skorstene.

Mere mangfoldig i syd

En enorm koloni af en ny art Yeti-krabbe i en sort skorsten på East Scotia Ridge (Foto: Oxford University)

Denne livsmangfoldighed er helt modsat af, hvordan det er på land. Her øges livsmangfoldigheden jo tættere vi kommer på ækvator. Den største mangfoldighed findes i de tropiske regnskove.

Dybt nede på havbunden øges mangfoldigheden faktisk for nogle dyregrupper jo længere væk fra ækvator du kommer i retning mod Antarktis. Og de sorte skorstene er ingen undtagelse.

De er specielt spændende, fordi hver skorsten er et økosystem for sig selv, som varme oaser i en ørken af kulde.

Udvinding truer det mangfoldige dyreliv i Antarktis

Men det forskelligartede dyreliv kan være truet. De sorte skorstene er nemlig også et afkom af svovlforbindelser med værdifulde metaller som blandt andet kobber.

Interessen for disse metaller stiger, og et canadisk firma planlægger minedrift ved en uddød sort skorsten ved Ny Guinea i 2013.

Derfor tager forskerne kampen op for, at de sorte skorstene må fredes. Områderne på East Scotia Ridge vil være beskyttet af Antarktistraktaten.

Protokollen om miljøværn blev vedtaget i 1998. Den udpeger Antarktis til et naturreservat og forpligter til beskyttelse af miljø og økosystemer.
 

© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.