Øjet er vores vindue til hjernen
Øjet hjælper lægerne med at stille diagnoser på mange sygdomme, og den stadig mere avancerede teknologi OCT gør det muligt at diagnosticere forskellige øjensygdomme hurtigere og mere præcist end hidtil.

Øjet afslører sygdomme og er et vigtigt led i diagnosticeringen af en lang række sygdomme.
(Foto: Shutterstock)

Øjet afslører sygdomme og er et vigtigt led i diagnosticeringen af en lang række sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Menneskehjernen er det mest komplicerede organ i universet. Gennem vores fem sanser fordøjer den enorme mængder information, som gør os i stand til at se, høre, smage, føle og holde balancen.

Den regerer over vores muskler, den lærer, husker, længes, elsker og hader.

Det er en stor videnskablig udfordring at forstå, hvordan hjernen fungerer. Tusindvis af forskere studerer den i forventningen om, at en større forståelse vil hjælpe os til overvinde mange tragiske sygdomme og skader.

Hvad er det, der går galt under et slagtilfælde eller demens? Hvad er årsagerne og genetikken bag hjernesygdomme, aldersrelateret hørenedsættelse og neurologiske sygdomme? Hvilke behandlingsmetoder kan hjælpe, og vil psykologiske indgreb være nyttige? 

Så er der dem, som udforsker hjernen for at finde ud af, hvordan den fungerer, og hvordan vi for eksempel er i stand til at se og læse.

Øjet hjælper med at stille diagnoser

Øjet er den eneste del af hjernen, som er direkte synlig. Eksempelvis når en optiker med et oftalmoskop ved hjælp af en lyskilde ser ind i det indre øje som en del af en øjenundersøgelse. Gennem et oftalmoskop kan man se det inderste af øjet (nethinden) og den nerve (langs synsnerven), som sender synsimpulserne fra nethinden til hjernen.

Ved mange neurologiske sygdomme som multipel sklerose og slagtilfælde ses forandringer i synsnerven, som kan være med til at stille diagnosen. Og hvis trykket i hjernen stiger ved for eksempel en hjernesvulst, ses det ved, at synsnerven er hævet.

Forandringer bagerst i øjet kan hjælpe med at diagnosticere forhøjet blodtryk, diabetes, grøn stær, aldersrelateret øjenforkalkning eller genetiske sygdomme som retinal dystrofi, der gradvist ødelægger nethinden.

OCT opdager øjensygdomme tidligt

Gennem en ny avanceret metode, som kaldes Optical Coherence Tomography eller OCT (på dansk optisk kohærenstomografi), kan nethinden undersøges meget mere detaljeret.

Vi kan se alle 10 nethindelag, og vi kan scanne dem på få sekunder i næsten mikroskopisk opløsning.

OCT har i høj grad forbedret diagnosticeringen og behandlingen af sygdomme i nethinden og synsnerven hos voksne patienter. Eksempelvis kan tabet af nervefibre ved grøn stær opdages, hvilket igen kan hjælpe med at at diagnosticere sygdommen og opdage, om den er fremskridende.

Indtil for nylig var det ikke muligt at undersøge børn med OCT, fordi de ikke kan sidde stille gennem længere tid. Håndscannere er bedre egnede til børn. Men vi ved faktisk ikke meget om, hvad der udgør en ‘normal’ nethinde i børn, og selvfølgelig ændrer det sig også, når børn vokser og udvikler sig.

Nethinden er umoden ved fødslen

På University of Leicesters Ulverscroft øjenafdeling er forskerne i gang med at undersøge nethindens normale og unormale udvikling som en hjælp til fremtidig diagnosticering.

Forskerne fandt, at nethinden er umoden ved fødslen. Eksempelvis er fotoreceptorerne, de nethindesensorer der sanser lys, meget små ved fødslen og bliver gradvist 30 gange større og længere inden seksårsalderen.

Forskerne kan også følge udviklingen og dannelsen af fovea (den centrale fordybning i øjets gule plet og sæde for det skarpeste syn dannet af tætpakkede tappe), og det viser, at nethinden og synsnerven ikke er færdigdannede før tidligt i voksenlivet.

Adskillige øjensygdomme forsinker eller stopper den normale udvikling af fovea. Fotoreceptorerne forbliver små, og nethindens indre lag bevæger sig ikke ordenligt.

Dette kaldes foveal hypoplasia. En forstyrret udvikling kan skyldes genetiske sygdomme, for eksempel albinisme, eller forekomme i for tidligt fødte børn.

Forandringer forårsaget af sygdom kan ses i øjet

Disse børns syn er nedsat. De kan ofte ikke holde deres øje stille og udvikler umotiverede, ufrivillige øjenbevægelser, som kaldes nystagmus. Ved retinal dystrofi er ‘foret’ mellem nethindens lag i uorden.

Unormal udvikling af fovea og forandringer på nethinden kan opdages meget tidligt med OCT. En tidlig diagnose kan føre til yderligere undersøgelser og genetisk efterforskning, så man har en chance for at undgå unødige undersøgelser under fuld narkose.

Øjet er det eneste sted på kroppen, hvor nervevæv og kar direkte kan ses. Derved kan man direkte se de forandringer, som sygdomme forårsager.

Øjet er et meget velegnet forskningsemne, fordi man har direkte indkig til nethinden og synsnerven, så man kan observere for eksempel udvikling i nervesygdomme og forandringer i neurologiske sygdomme.

Irene Gottlob modtager støtte fra MRC, Ulverscroft Foundation, Action Research, NERC. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos theconversation.com.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk