År efter år hører vi om, at der mange steder i verden begås rovdrift på fiskene i havet. Vi fisker simpelthen for mange torsk, sild, tun og helleflynder i forhold til, hvor mange fisk der er til rådighed i havet.
Det har medført en række politiske tiltag – blandt andet i EU, hvor man løbende laver regulativer, der skal forhindre såkaldt overfiskning af arter, såsom laks, sperling og ål, der herhjemme er i fare for at blive udryddet.
For at sikre at vi ikke får hevet for mange fisk i land, i forhold til hvor hurtigt arterne kan regenerere sig selv – det vil sige nå at lægge nye æg - bliver der hvert år lavet vurderinger af, hvor mange fisk der eksisterer i havene på globalt plan.
Men de vurderinger har været stærkt overdrevne. Det konkluderer et nyt studie af australske og canadiske forskere, der har analyseret data fra 230 fiskerier i hele verden.
Mere specifikt handler det om, at antallet af fiskebestande, som hører under kategorien overfiskede bestande, er vurderet til at være langt større, end de i virkeligheden er – helt præcist 29 procent større.
De forskellige fiskearter i de overfiskede bestande, eksempelvis hajer, tun og sværdfisk, er blevet registreret, som om de var i stigning, selvom virkeligheden er, at deres forekomst har været faldende fra 1980 og frem til 2024.
Det betyder altså, at fiskerne har fisket mere, end der var til rådighed og i en tidshorisont, der gør det nær umuligt for fiskene at gendanne deres bestand.
»Det er globalt set et stort og reelt problem,« lyder det fra Mikael van Deurs, der er lektor på DTU Aqua, og som forsker i netop fiskebestande.
Ikke fiskernes skyld
Fejlberegningerne har gjort, at man har givet fiskere verden over grønt lys til at fiske på arter og bestande, der har været meget mere truede, end man har vidst, lyder det i det nye studie.
Forskerne vurderer nemlig, at antallet af fiskebestande, der er i fare for at uddø, er 85 procent større, end man hidtil har gået ud fra i de gængse vurderingsmodeller.
»Jeg er overrasket over, at omfanget er så stort,« siger Mikael van Deurs, der har læst det nye studie.
Han forklarer videre, at man globalt tager udgangspunkt i en bestemt type af modeller, når man vurderer fiskebestandes størrelse.
The International Council for the Exploration of the Seas (ICES) leverer for eksempel, på baggrund af sådanne modeller, rådgivning til EU, der i sidste ende fastlægger kvoter for, hvor mange fisk der må fanges om året.
Rådet ICES – som Mikael selv er en del af - udregner hvert år den samlede mængde fisk indenfor en masse forskellige fiskebestande.
Ud fra modellernes beregninger, der hvert år opdateres med de nyeste tal, bliver forvalterne af forskellige fiskeerhverv rådgivet i forhold til, hvor meget der må fiskes.
»Men problemerne opstår, når beregninger, som ligger til grund for rådgivningen, viser, at der er rigeligt med fisk, og det så senere viser sig, at det ikke var tilfældet. Det er det, forskerne viser i studiet. Det øger risikoen for, at man kan have overfisket disse bestande,« lyder det fra Mikael van Deurs.
Problematisk for dyr, mennesker og miljø
Overfiskeri har betydning for vores biodiversitet. Når flere arter uddør, falder biodiversiteten nemlig.
Økosystemet i havene påvirkes også af erhvervsfiskeriet, der benytter bundtrawl – et net, der glider langs havbunden og indfanger fisk, men som samtidig gør det svært for bunddyr som muslinger eller alger at leve.
Derudover er det også ærgerligt for os mennesker, når vi pludselig ikke kan købe torsk eller sild længere.
»Det, som forskerne i artiklen betegner som overfiskeri, skyldes, at nogle af beregningsmodellerne gennem tiden har overvurderet antallet af fisk – det kaldes en retrospektiv bias. I dag prøver man i ICES at minimere de her problemer og tage hånd om dem,« siger Mikael van Deurs.
\ Tre løsninger til mere bæredygtigt fiskeri
Ifølge to internationale forskere er den globale fejlvurdering af fiskebestandene »foruroligende«.
Det skriver Rainer Froese, der er seniorforsker på Helmholtz Center for Ocean Research i Tyskland og Daniel Pauly, der forsker på Institute for the Oceans and Fisheries i Vancouver i en artikel publiceret i tidsskriftet Science.
De to haveksperter pointerer i artiklen, at det er meget problematisk, når fiskerne bliver rådgivet på forkerte grundlag. De har tre gode råd til, hvordan man på globalt plan kan sikre mere bæredygtigt fiskeri:
- Vi må ikke fiske mere, end der kan nå at gendanne sig
- Vi bør bruge fiskeudstyr, der har minimal effekt på miljøet og andre arter
- Vi skal bevare fødevarefisk ved at reducere fangst af ansjoser, sardiner, sild og rejer.
Stadig et bedre fiskeliv end i 80’erne
Han pointerer også, at fiskeriet i det meste af Europa er gået fra næsten ingen regulering i 1980’er og 1990’erne til i dag at være et gennemreguleret område, hvor de fleste fiskerier lever op til målene.
»Man er også blevet bedre til at rapportere om de forskellige fiskearter, hvilket også er med til at gøre modellerne bedre,« forklarer Mikael van Deurs og slutter:
»Vi er nået et godt stykke i forhold til at gøre erhvervsfiskeriet mere bæredygtigt, men vi er ikke i mål endnu.«
