Hvis man har planer om at tage til Ebeltoft Havn for at få en tidlig sommerdukkert, kan man hurtigt blive skuffet.
For vandet har de sidste 14 dage været fyldt med masser af giftige fisk – nemlig fjæsinger. En fisk, der normalt befinder sig på havbunden.
Det er ikke en fisk, man har lyst til at bade sammen med. Hvis man træder på den, kan det nemlig udløse stor smerte svarende til et kraftigt hvepsestik.

Mandag aften var Jens Sejersen, der bor i Ebeltoft, med sin kæreste ude og gå tur ved Ebeltoft havn, da de opdagede, at vandet så anderledes ud, end det plejede.
»Det så helt eksotisk ud med alle de fjæsinger, der hoppede rundt i overfladen, så vi valgte at filme det og lægge det op på Facebook for at blive klogere på, hvorfor de opfører sig sådan,« fortæller han.
Gang i spekulationer
Videoen blev i første omgang delt i Facebook-gruppen ‘Fiskeri Generelt’ og derefter på diverse medier, og så gik spekulationerne i gang.
Kunne det skyldes, at de mangler ilt?
Til TV 2 Østjylland, B.T. og TV 2 forklarede biologen Kaare Ebert, at »det mest sandsynlige er, at de oplever, at iltindholdet på bunden pludselig begynder at nå ned på et niveau, hvor de ikke bryder sig om at være. Så flygter de op til overfladen«.
Forklaringen virker måske nærliggende, fordi iltsvindet i de danske fjorde i disse år er »historisk stort«, som en række forskere konkluderede det i 2023.
Forskere afviser iltsvind som forklaring
Den forklaring på fjæsinge-træffet køber Henrik Carl, der er forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, dog ikke.
»Jeg har set teorien om iltsvind flere steder, men det har ikke noget på sig. Jeg er helt sikker på, at det ikke er derfor,« fortæller han.
Han mener, at de mange fisk svømmer op til overfladen, fordi de søger efter føde, eller fordi de skal gyde. Hvad der præcis sker af de to ting på videoen, kan han ikke afgøre.
Rune Kristiansen, der er kurator og biolog ved Kattegatcentret, mener også, at de er i overfladen, fordi de søger efter føde.
»Hvis der var tale om iltsvind, ville fiskene for det første se lidende ud, og for det andet ville der være flere fisk, søstjerner og krabber, som normalt lever på bunden, i overfladen,« fortæller han.
Flere fjæsinger end nogensinde før
Desuden mener Henrik Carl slet ikke, at fænomenet er nyt eller specielt usædvanligt, for han har set det flere gange før. Siden årtusindeskiftet er der nemlig kommet mange flere fjæsinger til, forklarer han.
»Bestanden er gigantisk stor – vi har ikke super gode tal på det, men der er flere indikationer på, at der er flere fjæsinger end nogensinde,« fortæller Henrik Carl og fortsætter:
»Og det betyder altså, at tætheden bliver enorm, der hvor de normalt lever – derfor bliver de nødt til at sprede sig for at finde føde.«
Rune Kristiansen oplever også, at der er kommet flere fjæsinger til – især i Kattegat, hvor han holder til.
»Det er ikke en art, der er under overvågning, men observationer fortæller os, at der er kommet flere til i løbet af de sidste 3-5 år – mest i indlansk farvand, men også omkring Skagen,« fortæller han.
At bestanden er blevet så stor er der flere forklaringer på.
»Der er ingen tvivl om, at de kan lide varmt vejr, så klimaforandringer taler til deres fordel,« fortæller han og nævner endnu en årsag:
»Der er meget få store rovfisk tilbage – for eksempel har torskebestanden det enormt dårligt. Så lige så snart man fjerner de store rovfisk, så er det klart, at den næste del i fødekæden får det bedre.«
Derudover kan fjæsingene selv holde mange af de andre fiskebestande ned, for de er selv »ret vilde rovfisk, der blandt andet spiser store mængder af fladfiskeyngel,« forklarer Henrik Carl.
»En glimrende spisefisk«
Kan man gøre noget ved det?
»Man kan fiske,« fortæller han og fortsætter:
»Desværre har vi rigtig gode erfaringer med at fiske vores bestande helt ned. Hvis der er noget, vi kan, så er det at fiske så meget, at bestandene kollapser.«
Så han mener, at en målrettet indsats vil gøre en forskel.
Er det en fisk, man har lyst til at spise?
»Det er en glimrende spisefisk, så hvis man som almindelig dansker vil gøre noget, så skal man købe fjæsing, når den er der,« fortæller Henrik Carl.
»Eller fange dem selv,« tilføjer Rune Kristiansen.































