3 teknologier træder på metan-bremsen: Det skal være nu, siger forskere

Skal vi komme i mål med klimakampen, så er det nødvendigt at reducere vores metanudledninger. Sådan lød det i en ny international kampagne fra forskere, klimaaktivister og NGO’er under et klimatopmøde i Bonn i juni.

I klimakampen er der ofte fokus på drivhusgassen CO₂. Men metan (CH₄) er en 28 gange kraftigere drivhusgas end CO₂ målt over en 100-årig periode.

Metan står for cirka en tredjedel af den globale opvarmning. Til gengæld er det en kortlivet klimagas, da det kun tager cirka 12 år, før metan er halveret i atmosfæren.

Reduktion af metan vil dermed være en hurtig måde at skrue ned for den globale opvarmning, som forskere tidligere har udtalt.

Metan kommer primært fra køers fordøjelse, men også fra husdyrgødning. Hvis man skal reducere metan, må man derfor også kigge mod landbruget.

Så hvordan kan vi gøre det i praksis?

Her er nogle af de mest interessante teknologier i dag for at nedbringe metanudledninger i landbruget ifølge to forskere.

1. Afbrænde metangas

Hvis man skal reducere metan, er én måde at stoppe det, inden det slipper ud i atmosfæren. Det kalder man også for en ‘end of pipe’-løsning.

Når husdyrgødning med grise og køers efterladenskaber opbevares i stalde og gylletanke, dannes der metan. Men ved at afbrænde metangas med fakler kan man mindske klimaaftrykket fra griseproduktionen.

Fakkelafbrænding er en relativt ny metode og foregår på den måde, at man opsamler metan fra overdækkede gylletanke. Det kan for eksempel være ved biogasanlæg, hvor man har metan i overskud.

I stedet for at metanen siver ud til atmosfæren, pumper man metangassen ud i en fakkel, hvor gassen afbrændes, så det bliver omdannet til CO₂ og vand.

Det lyder måske paradoksalt at ville omdanne det til CO₂. Men fordi metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO₂, vil man kunne reducere klimaaftrykket fra gyllen, forklarer Anders Peter Adamsen, der er seniorforsker ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Han har været leder for projektet og estimerer, at man vil kunne nedbringe landbrugets CO2-udledning med 1-2 millioner tons om året, hvis man indfanger metan fra gylletanke.

I et studie fra 2016 havde man på tre gårde i staten New York overdækkede gylletanke, hvor man også afbrændte metan i fakler. Forskerne bag studiet beregnede, at man fik omsat 80 procent af det opsamlede metan.

Og så er teknologien smart:

»Vi skal ikke bygge noget om,« siger Anders Peter Adamsen til Videnskab.dk.

»Derfor er der mange, der er fortaler for de her løsninger.«

Det er derfor en teknologi, der er lettere at implementere samt at kontrollere, da man kan måle mængden af metan, inden det ledes ud i faklen.

2. Forsuring af gylle med svovlsyre

I Danmark har man udviklet en løsning, hvor man ved at tilsætte svovlsyre til gylle kan reducere udledningen af metan. Faktisk er det noget, man allerede gør i dansk landbrug.

Så hvordan fungerer det?

Ligesom hvis man skal afbrænde metan, samler man det op fra overdækkede gylletanke eller stalde.

Når man blander gylle med svovlsyre, bliver gyllen sur. Det hæmmer de bakterier, der danner metan, og dermed vil gyllen udlede mindre metan. Ligeledes er gylleforsuring med til at reducere udledningerne af ammoniak, som forurener luften.

I et dansk studie har man testet, at man kan bruge mindre syre for at forsure gyllen og stadig få en stor klimaeffekt.

Mens andre studier har set en metanreduktion på 89 procent ved højere doser af syre, kunne man i det danske studie stadig reducere metanudledninger med 50 procent med lavere doser af syre.

Selvom den teknologi har vist sig at kunne reducere metan, er forsuring med lav-dosis endnu ikke blevet anvendt i praksis.

3. Biofilter, der omdanner metan

På en svinefarm i Gilleleje har man formået at reducere udledninger af metan markant. Det har man gjort ved hjælp af et såkaldt biofilter, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har designet i projektet BioMet.

Det foregår ved, at man udgraver et areal med et stenlag og et kompostlag, hvori der findes metan-ædende bakterier. Ved at pumpe gyllegas fra gylletanken og lede dampene over i biofilteret, kan bakterierne omdanne metan til CO₂.

I forsøget kunnet svinefarmen omdanne cirka 65 procent af metanudledningen.

Anders Michael Fredenslund fra DTU Sustain er en af dem, der har deltaget i pilotprojektet.

»Ved at opsamle gas tror jeg, at man kan komme rigtig langt med at reducere metanudledningen fra gylle,« siger Anders Michael Fredenslund.

Det er dog også nødvendigt at se på teknologiens omkostningerne.

»Der er selvfølgelig en del, der handler om økonomi, og hvor mange kroner, det koster at reducere en ton CO₂-ækvivalent,« siger han.

Kan teknologier redde landbrugets udledninger?

Det har før været fremsat, at det ikke er teknologierne, men afgifter eller en omlægning af landbruget til planteproduktion der er vejen til et klimavenligt landbrug. For i Danmark har vi stadig en stor kødproduktion, som bidrager til metanudledningerne.

Analyser har vist, at vi kan reducere landbrugets udledninger, hvis vi i stedet skærer ned på antallet af svin og kvæg.

Anders Peter Adamsen er egentlig enig i, at teknologier ikke kan stå alene i den grønne omstilling.

»Jeg mener også, at vores landbrug i dag er for intensivt. Så min personlige holdning er egentlig også, at vi skulle reducere antallet af dyr,« siger han og understreger, at det ikke er en forskningsmæssig vurdering.

Han mener desuden, at det er vigtigt at få indført rammevilkår, som vil give incitament til at implementere - og ikke blot udvikle - klimateknologier i landbruget.

Anders Michael Fredenslund fra DTU mener, at det stadig er relevant at investere i teknologier:

»Nu hvor vi har husdyr, og det har vi jo nok en del tid fremover, så mener jeg, at det er en fornuftig investering at gøre,« siger Anders Michael Fredenslund.

Han mener særligt, at det er vigtigt, fordi det også er relevant forskning uden for Danmarks grænser.

»Det er noget, man kan bruge andre steder, så jeg håber, man fortsætter med at udvikle det,« siger han.