11-årige Peter: Bliver Danmark koldere, hvis Golfstrømmen bliver svagere?
Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark.

Hvilken betydning har Golfstrømmen for klimaforandringerne? 11-årige Peter får svar på sit spørgsmål her. (Foto: Shutterstock)

Hvilken betydning har Golfstrømmen for klimaforandringerne? 11-årige Peter får svar på sit spørgsmål her. (Foto: Shutterstock)

Danmark ligger på samme breddegrad som Qúebec og Newfoundland i det kølige Canada.

Alligevel er klimaet helt anderledes: Vores somre er relativt lune, og vores vintre er milde. Det kan vi takke Golfstrømmen for.

11-årige Peter, der går til videnskab i Videnskabsklubben, er godt klar over, at Golfstrømmen har kæmpe betydning for de danske temperaturer.

Derfor har han sendt en video til Spørg Videnskaben med en meget relevant undren om netop Golfstrømmen.

Peter går til videnskab og undrer sig over, hvordan klimaforandringerne og de stigende temperaturer hænger sammen med Golfstrømmen. (Video: Videnskabsklubben)

For, som han så rigtigt siger i videoen herover, så har vi efterhånden hørt om global opvarmning, og vi ved godt, at Jorden gradvis bliver varmere.

Men hvordan hænger det egentlig sammen med Golfstrømmen?

»Jeg har hørt, at hvis Golfstrømmen vender, så bliver det koldere på den nordlige halvkugle. Kommer det til at blive koldere i Danmark, eller bliver det varmere, og hvad kommer det til at betyde for naturen?,« spørger Peter.

Før vi går videre til, hvad det betyder i praksis, er det vigtigt at slå fast, at det er mere korrekt at tale om en svækkelse af strømmen frem for et decideret retningsskifte, som ellers er det, Peter spørger ind til.

Det fastslår Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet, da Spørg Videnskaben ringer til ham for at stille Peters spørgsmål.

Og lad os så finde af, hvad denne mulige svækkelse betyder for Peter og alle os andre.

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Golfstrømmen er en vigtig cirkulationspumpe

Verdens havstrømme bliver påvirket af forskellige kræfter og mekanismer, blandt andet vindforhold og Jordens rotation.

Strømmene, og herunder Golfstrømmen, spiller en meget afgørende rolle i verdens klimasystem og temperaturerne rundt omkring på kloden.

Professor Sebastian H. Mernild har mange års erfaring med at studere klimaforandringer i for eksempel Arktis og Nordeuropa samt årsager til variationer i klimasystemet, og han har publiceret videnskabelige studier om Golfstrømmen.

Han beskriver den som »en stor cirkulationspumpe,« der blandt andet transporterer varmt og saltholdigt overfladevand op til vores del af verden.

Derfor refereres den heller ikke sjældent til som et stort transportbånd.

»Golfstrømmen bringer varmeenergi op til vores breddegrader. I takt med, at vandet kommer længere mod nord, vil det, blandt andet fordi det bliver koldere og dermed tungere, synke til bunden. Langs bunden føres det sydpå igen ned igennem Atlanterhavet og videre ud i de store strømningssystemer,« fortæller Sebastian H. Mernild.

Golfstrømmen er dermed en af de væsentligste årsager til, at nordeuropæiske lande som Danmark får varmere klima end det, som findes på samme breddegrad i Nordamerika.

Og efter alt at dømme vil den blive svagere i fremtiden.

Hvad er Golfstrømmen?

Golfstrømmen er en del af de nordatlantiske havstrømme, der også refereres også til som den thermohaline cirkulation, fordi strømmenes primære drivkræfter er varme (thermo) og salt i vandet (haline).

Golfstrømmen styres af overfladevinde, som fører varmt og saltholdigt vand fra troperne til den nordlige halvkugle. Det varme vand bliver transporteret fra Amerikas østkyst tværs gennem Atlanterhavet og videre op til Nordatlanten.

Undervejs køles vandet af, hvorefter det bliver tættere og synker mod havbunden for derefter at cirkulere tilbage i sydlig retning. Det er netop forstyrrelser i saltbalancen, som ifølge en række forskere kan svække Golfstrømmen i betydelig grad i fremtiden.

Den globale opvarmning betyder, at store dele af Indlandsisen vil smelte og udlede store mængder ferskvand i havet. Det reducerer saltindholdet og dermed tætheden i vandet, hvilket hæmmer nedsynkningen af vandet og dermed Golfstrømmens styrke.

Golfstrømmen er på sit svageste niveau i 1.000 år

Styrken i Golfstrømmen og de nordatlantiske strømme har længe været et emne, som har givet anledning til debat.

Noget af det, der er uenighed om, er, hvorvidt Golfstrømmen allerede nu er aftaget i styrke, og hvorfor det i så fald er sket.

I de seneste par år er der udkommet en række forskningsstudier, som peger på, at Golfstrømmen er på sit svageste niveau i mere end 1.000 år.

Det nyeste studie publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience er fra tidligere i år og sammenholder en lang række tidligere undersøgelser om Golfstrømmen og dens styrke.

Forskerne bag peger på, at mennesker med al sandsynlighed har spillet en rolle i dens nuværende tilstand.

»Så vidt vi kan se af de data, vi har, er cirkulationssystemet i Atlanterhavet – Golfstrømmen er kun en del af det – allerede svækket med cirka 15 procent (siden midten af det 20. århundrede, red.),« skriver en af forfatterne bag artiklen, professor Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland, i en mail til Videnskab.dk.

»Dette har forårsaget afkøling over havet, men faktisk er en stor region i det nordlige Atlanterhav syd for Grønland den eneste del af verden, der er afkølet de seneste hundrede år, mens resten af Jorden er opvarmet.«

Sebastian H. Mernild understreger, at der stadig er mange usikkerheder forbundet med modeller om sammenhænge mellem undervandsstrømmene og den globale opvarmning, men der er dog meget, der tyder på, at klimaforandringerne spiller en rolle i Golfstrømmens svækkelse.

Golfstrømmen er en varm havstrøm, som fører varmt vand fra Den Mexicanske Golf ud i Atlanterhavet mod nordøst, hvor vandet er med til at opvarme Danmark. (Illustration: RedAndr, CC BY-SA 4.0)

Yngre Dryas

For at forestille sig, hvad der kan ske, hvis Golfstrømmen bliver svækket, kan vi faktisk kaste et blik tilbage på tiden lige efter den sidste istid for omkring 10.900 til 9.600 år siden.

Perioden efter istiden går under navnet yngre dryas, hvor det store isskjold, der dækkede Nordamerika og Skandinavien, trak sig tilbage og i processen skabte store isvandssøer i Nordamerika.

I denne periode skete et temperaturfald i den nordlige del af Europa, der med al sandsynlighed bunder i, at store mængder smeltevand flød ud i Atlanterhavet og havde en fortyndende effekt, der svækkede, eller i hvert fald forstyrrede, Golfstrømmens funktion.

»Hvis Indlandsisen kommer til at smelte som følge af global opvarmning, kan man forestille sig, at der på samme måde vil ske en regional nedkøling, hvis vi ser frem mod år 2100 og videre mod 2200 og 2300,« fortæller professor i klimaforandringer, Sebastian H. Mernild.

Hvor meget betyder klimaforandringerne for Golfstrømmen?

Sebastian H. Mernild har selv været med til at undersøge sammenhængen med klimaforandringer og Golfstrømmen.

I 2016 deltog han i en arbejdsgruppe bestående af en række forskellige forskere med det formål at tegne et billede af Golfstrømmens fremtid.

Forskerne tog udgangspunkt i og regnede på forskellige fremtidsscenarier i forhold til udledningen af CO2.

»Hvis man tager de forskellige emissionsscenarier, så kan man i det sidste årti i dette århundrede, altså år 2090-2100, under de mest ekstreme scenarier forvente, at Golfstrømmen i gennemsnit vil blive svækket med op til 37 procent. Det er klart, at det vil have nogle konsekvenser,« siger han.

»Forskergrupper mener, at svækkelsen hænger sammen med den mængde ferskvand, der kommer fra Grønland qua det, at Indlandsisen smelter. Det er med til at fortynde saltkoncentrationen og svække Golfstrømmen,« fortæller Sebastian H. Mernild og henviser blandt andet til Stefan Rahmstorfs studier.

Det kolde Danmark

Sebastian H. Mernilds svar på Peters spørgsmål er derfor:

»Hvis tingene fortsætter frem mod år 2200 og 2300, og hvis vi ikke har fået bugt med klimaforandringerne eller formået at opnå klimaneutralitet, så kan vi faktisk forvente, at Golfstrømmen bliver svækket med i gennemsnit op til 74 procent« siger Sebastian H. Mernild og fortsætter:

»Den er i risiko for fuldstændig at kollapse – der er 44 procent sandsynlighed for det – og så får vi ikke varmeenergien op til Nordeuropa. Det vil betyde, at klimaet forventeligt vil blive relativt koldere regionalt samtidig med, at verden bliver varmere,« siger Sebastian H. Mernild.

Peter vil i den forbindelse også gerne vide, hvordan vi kan forvente, at den danske natur vil se ud i et eventuelt koldere klima.

»Både planter og dyr har præferencer. De har et klima, som de ynder at være i. Forskning af yngre dryas (perioden efter den sidste istid, red.) viser, at der indtraf et bestemt plantedække. Det har man kunnet sige på baggrund af pollenanalyser. Når det bliver koldere, er der nogle bestemte ting, der vokser frem,« forklarer Sebastian H. Mernild.

Arter rykker nordpå, når det bliver varmere

Hver gang temperaturen stiger med 1 grad, vil arter som en tommelfingerregel arbejde sig 100 km længere nordpå.

Kilde: Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, i artiklen 'Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet'

Men hvis Peter nu sidder i spænding og venter på at høre, om isbjørnen kommer til Danmark og dræbersneglen trækker sydpå for at undgå kulden, må vi desværre skuffe ham.

Der er alt for store usikkerheder forbundet med forskningen om Golfstrømmen til, at forskeren kan fortælle, hvor koldt klimaet i Danmark præcis bliver i fremtiden, og hvad det i så fald vil have af betydning for de planter og dyr, der bor her nu.

Behov for mindre CO2-udslip

Det bedste, vi kan gøre, hvis vi ønsker at sætte en stopper for Golfstrømmens gradvise svækkelse, er efter forskernes bedste overbevisning at nedbringe vores udledning af CO2.

Men heldigvis er risikoen for, at Peter kommer til at fryse mere i sin levetid, ikke særlig stor.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Skulle der på et tidspunkt ske en markant afkøling af Danmark, ligger den langt ude i fremtiden. Men selv den kan vores politikere forhindre, skriver Stefan Rahmstorf i sin mail til os:

»Kun i det ekstreme tilfælde, hvor det nuværende strømsystem lukker ned, vil Danmark blive køligere. Heldigvis er det ret usandsynligt, og politikerne kan minimere denne risiko ved at holde sig til Parisaftalen og begrænse den globale opvarmning til langt under 2°C. Hvis de overholder det, de har lovet, og begrænser opvarmningen til 1,5°C, vil jeg så godt som udelukke enhver afkøling af Danmark!«

Vi håber, at Peter kan varme sig ved tanken om, at han med al sandsynlighed ikke får behov for at iføre sig den helt store vinterjakke på noget tidspunkt i sit liv.

Som tak for det meget relevante spørgsmål, sender vi en Videnskab.dk-T-shirt til Peter.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.