Takket være et kæmpe netværk af ivrige fugleobservatører fra hele Europa har forskerne nu publiceret en af de største undersøgelser, der præcist afslører, hvordan de europæiske fugle reagerer på klimaforandringerne.
Det er gode nyheder for visse lokale fuglearter, som nyder godt af de varmere vintre og forår, og som får stærkere unger, der har større chance for at overleve de mildere vintre.
Men for andre arter tegner der sig et mere dystert billede. Antallet af trækfugle er faldende, og fuglebestande, der har tilpasset sig Nordeuropas kulde, er under stigende pres, fordi deres kolde levesteder bliver skubbet længere og længere nordpå.
Intensive landbrugspraksis har også en effekt
Samtidig rejser truslen fra intensive landbrugsmetoder sig i baggrunden.
»Det er ikke kun klimaet, der driver ændringerne i fuglepopulationerne. Intensiv landbrugspraksis har også en effekt på disse arter,« fortæller Aleksi Lehikoinen fra Finlands Naturhistoriske Museum i Helsinki og medforfatter til undersøgelsen. Han fortsætter:
»Hvis vi vil hjælpe og være i stand til at forudsige, hvordan arterne fremover vil forandre sig, er vi nødt til at iagttage, hvordan de reagerer på både klimaændringerne og det intensiverede landbrug.«
Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet Global Change Biology.
Det største studie af europæiske fugle og klimaet
Lehikoinen er en af mange, der har koordineret det kæmpestore projekt, som til dels er organiseret af European Bird Consensus Council (EBCC).
Projektet er afhængigt af tusindvis af frivillige deltagere fra hele Europa, der iagttager og registrerer fuglearterne i deres lokalområde.
»Vi har frivillige deltagere i næsten alle europæiske lande. De går ud og indsamler data om fuglenes yngletid - typisk i maj og juni,« fortæller Lehikoinen, som sammenholder de finske data og sender dem til EBCC.
I de seneste 20 år har man i 18 europæiske lande indsamlet data fra fugleobservationerne, og alle data er tilgængelige for den videnskabelige forskning.
Nogle kan lide varme - andre ikke
Forskerholdet har finkæmmet den tilgængelige data i eftersøgningen af en forbindelse mellem klima og landbrugsmetoder over hele Europa.
De fandt, at europæiske fugle - som eksempelvis den korttåede træløber og tyrkerduen, der begge lever i Europa hele året, og stillitsen og hedelærken, som kun migrerer kortere distancer om vinteren - ser ud til at nyde de mildere vintre og varmere forårstemperaturer.
»Disse fuglearter klarer sig godt. Nogle af populationerne er endda vokset i antal,« udtaler Lehikoinen og tilføjer:
»På kort sigt ser vi også, at de trækfuglearter, der migrerer længere væk, klarer sig godt efter en varm europæisk sommer, når de kommer fra Afrika. Det er fordi, ungerne har en større sandsynlighed for at overleve, hvilket gør populationen større det følgende år.«
Men Lehikoinen er bekymret for de fuglearter, der har tilpasset sig kulden - som for eksempel gråsisken og engpiberen, som begge er faldet i antal, fordi deres kolde levesteder bliver skubbet længere nordpå af de stigende temperaturer.
Det er ikke kun klimaforandringerne, som har en effekt
Men selvom langdistance-trækfugle - som stenpikkeren og rødstjerten - ser ud til at nyde de varmere europæiske somre, falder de ikke desto mindre i antal.
Lehikoinen og hans kollegaer begrunder dette langsigtede fald med en kombination af klimaændringer og tab af levesteder, som skyldes det intensive landbrug.
»Langdistancetrækfuglearterne klarer sig dårligere end de lokale fugle, da de skal migrere gennem en række forskellige omgivelser, hvor både klimaforandringer og ændringer i jordbruget har fundet sted meget hurtigt,« forklarer Lehikoinen. Han uddyber:
»Intensivt landbrug er en vigtig faktor her. Populationerne er faldende i områder, hvor der er et højt afgrødeudbytte, hvilket lægger et stort pres på fuglene.«
En ny tilgang bekræfter tidligere tendenser
Resultaterne overrasker ikke Martin Green fra Universitetet i Lund. Han studerer også, hvordan europæiske fugle reagerer på de ændrede klimatiske forhold.
Han var ikke involveret i forskningen, men beskriver den som »et meget nyttigt bidrag.«
»Resultaterne alene får mig ikke til at udbryde 'wauw, det her er helt og aldeles nyt!' Jeg er stødt på det meste før i mine undersøgelser,« udtaler Martin Green.
»Men dét, der virkelig er nyt, er den skala, analyserne er foretaget på. De tager så mange faktorer i betragtning - tværs over hele Europa i en eneste analyse - og bruger avanceret statistik, og dét er helt virkelig helt nyt inden for fugleforskningen,« tilføjer han.
Ifølge Green er denne nye fremgangsmåde særlig nyttig i dette tilfælde, fordi Lehikoinen og hans kollegaer kunne udrede, hvordan fuglene reagerer på kort sigt på klimaforandingerne - faktisk fra det ene år til det næste.
»Og dét er i særdeleshed nyttigt, da det på bedste vis gør brug af den tilgængelige data,« afslutter Martin Green.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark