Hvordan udvikler man de bedste forskningsmiljøer i verden? Og er der særlige måder man leder og organiserer forskningsmiljøer, så de bliver mere excellente, tiltrækker de bedste talenter og skaber større videnskabelige gennembrud?

Det var nogle af de emner, der blev diskuteret på dette års møde i AAAS - The American Association for the Advancement of Science, som ejer og udgiver det videnskabelige tidsskrift Science.

I løbet af de seneste år er begrebet videnskabelig 'excellence' igen og igen dukket op i debatten om universiteter og forskning. Universiteternes evne til at skabe videnskabelige gennembrud og tiltrække de bedste forskere er blevet en nøgle til klare sig i den internationale konkurrence om viden og innovation.

En række nye instrumenter er blevet taget i brug, der skal bidrage til at opbygge grundforskningsmiljøer på højeste internationale niveau - som for eksempel Det Europæiske Forskningsråd eller Danmarks Grundforskningsfond.

Grundforskning er tilbage på dagsordenen

Efter i en årrække at være sendt i skammekrogen af den mere anvendelsesorienterede og strategiske forskning er grundforskningen igen kommet højt på dagsordenen.

Sidste år offentliggjorde et panel af internationale eksperter en evaluering af Danmarks Grundforskningsfond, der hvert år uddeler 400 millioner kroner til ny forskning.

Konklusionen var klar. Grundforskningsfonden udgør et afgørende bidrag til opbygningen og positioneringen af dansk forskning.

En bibliometrisk analyse viste, at de danske grundforskningscentre (de såkaldte 'centers of excellence') isoleret set klarer sig lige så godt som MIT, Stanford og Harvard, når det gælder publikationer i de bedste internationale tværfaglige tidsskrifter.

Forskningscentre støttet af fonden er simpelthen blandt de bedste i verden, når det gælder om at opnå gennemslagskraft og tiltrække internationale topforskere.

Ambitiøse satsninger betaler sig

I Europas nye rammeprogram for forskning og innovation, 'Horizon 2020', er de europæiske politikere blevet enige om en endnu mere ambitiøs satsning på grundforskning – med en fordeling af 17 procent af de samlede 525 milliarder til Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Fra højre ses Jean-Pierre Bourguignon, Steven Chu og Klaus Bock ved ESOF2014 VIP receptionen i Chicago. (Foto: Peter Krause)

Siden sin oprettelse i 2008 har ERC finansieret over 4000 projekter. Og det kan betale sig. Resultatet er forbløffende højt med over 20.000 publicerede artikler i internationale tidsskrifter. Forskning finansieret af Det Europæiske Forskningsråd fører i gennemsnit til en artikel om ugen i de videnskabelige tidsskrifter Science og Nature.

Hvad er det så, som gør disse grundforskningscentre så fremragende? Det var omdrejningspunktet for en paneldebat på dette års udgave af AAAS i Chicago.

Her mødtes præsidenten for det Europæiske Forskningsråd, Jean-Pierre Bourguignon, med rektor for McGill University i Canada, Suzanne Fortier og rektor for Nanyang Technological University i Singapore, Bertil Andersson, for at drøfte hvilke strategier universiteter og forskningsråd kan tage i brug for at løfte forskerne op i verdensklasse.

Grundforskningens grundlæggende krav

For grundforskningsmiljøer i hele verden gælder det, at en række grundprincipper skal være på plads, for at de kan levere varen:

• De kræver en høj grad af fleksibilitet og autonomi fra kortsigtede krav og administration.
   
• De arbejder med talentudvikling som et centralt element i deres strategi.
   
• De har en stærk kobling til andre universiteter og netværk og indgår i internationalt samarbejde med de førende forskere på deres område.
   
• De har fokus på akademisk ledelse frem for administrativ ledelse.
   
• De arbejder ud fra en klar videnskabelig målsætning, der ofte viser sig at være anvendelig for industri og samfund, men hvor anvendeligheden ikke definerer videnskabeligheden.

Grundforskning i verdensklasse stiller ekstra krav

Grundforskningscentre skal først og fremmest udvælges og støttes på baggrund af deres forskningskvalitet og potentiale til at udføre fremragende forskning i international klasse, påpegede eksperterne i panelet ved AAAS-konferencen.

Det er naturligvis ingen let sag at forudsige, hvilke gennembrud forskningen vil føre til. Men en række kriterier for excellence kan opstilles. Eksempelvis:

• Forskningens originalitet
   
• Forskningsprojektets brug eller kombination af nye metoder
   
• Projektets evne til at skabe synergi blandt projektdeltagerne

Udfordringen for myndigheder, der finansierer forskning, er at skabe maksimal frihed og fleksibilitet for forskningscentrene i en periode på 5-10 år.

På den måde får forskerne mulighed for at arbejde langsigtet og udvikle større og væsentligere gennembrud.

Autonome forskere leverer varen

Erfaringerne viser, at miljøer der opnår international gennemslagskraft, samtidig er bedst stillede, når det gælder om at tiltrække nye bevillinger og ikke mindst tiltrække talenter og samarbejdspartnere fra udlandet.

Hos Det Europæiske Forskningsråd, ligesom hos en række andre forskningsfonde, understreges forskernes autonomi af, at forskningslederen har ret til at tage sin bevilling med sig og flytte til andre universiteter, hvis ikke han eller hun er tilfreds med de betingelser, værtsinstitutionen stiller til rådighed.

David Budtz Pedersen er forskningsleder for Humanomics Research Centre, Københavns Universitet og strategisk rådgiver i forbindelse med ESOF2014.

Selv om de færreste benytte sig af denne mulighed, skaber det vigtige sanktionsmuligheder for forskerne, når de skal forhandle deres vilkår med universitetsledelsen.

Universitetsledelsernes rolle blev understreget i flere af oplæggene på konferencen. Man kan ikke overlade det til eksterne forskningsråd og fonde at finansiere de bedste forskere uden samtidig at skabe en væsentlig komplementaritet med den måde, forskningsinstitutionerne opererer på.

Det blev flere gange betonet, hvordan et stærkt fokus på forskeren bør være med til at sikre så få administrative barriere som muligt, direkte kommunikation med beslutningstagere samt fleksible ansættelsesvilkår og belønningsmekanismer.

Forskning i verdensklasse kræver kapital

Talent og kreativitet kommer ikke af sig selv. Det kræver lederskab på universiteterne og langsigtede investeringer fra fonde og forskningsråd.

Hertil kommer tilstedeværelsen af gavmild og risikovillig kapital. Bertil Andersson kunne fortælle, hvordan Nanyang universitetet i Singapore på blot 26 år har opnået en placering som nummer 41 på QS World University Rankings.

En massiv satsning på grundforskning og kapacitetsopbygning sammen med langsigtet finansiering fra regeringen har gjort det muligt at tiltrække nogle af verdens bedste forskere og indgå samarbejde med blandt andet Berkeley og Yale i USA samt Cambridge i Storbritannien.

Humanister og matematikere er anderledes

Excellence betyder ikke nødvendigvis det samme inden for alle felter. I Det Europæiske Forskningsråd arbejder 25 forskellige fagpaneler med at udpege, hvilke projekter der skal modtage penge.

Kvalitet og originalitet i humanistisk forskning er ikke altid sammenlignelig med kvalitet i naturvidenskabelig forskning. Matematikerne kan man heller ikke vurdere efter standardskalaen.

Jean-Pierre Bourguignon fra Det Europæiske Forskningsråd gjorde opmærksom på, at man for eksempel ikke kan bruge citationer i videnskabelige tidsskrifter til at bedømme matematikere - hans eget felt.

På listen over de 25 mest citerede matematikere i verden er der stort set ingen af de forskere, som matematikere i dag mener, har leveret de væsentligste bidrag. Når man vurderer forskningskvalitet, må man altså tage ansvar og kigge på de enkelte projektforslag og forskerne bagved dem.

Grundforskning betaler sig

Fra politikernes perspektiv er det evige dilemma, om vi får nok ud af forskningsmidlerne – og om grundforskningen bliver omsat til samfundsrelevant viden.

Erfaringerne fra Danmark, Singapore og Canada er imidlertid entydige. Investeringer i grundforskning skaber internationalt anerkendte forskningsmiljøer, som tiltrækker de bedste talenter og udvikler løsninger, som er afgørende for samfundets evne til at udvikle et dynamisk erhvervsliv.

Kun ved en ambitiøs satsning på grundforskning får samfundet adgang til højtuddannet arbejdskraft og innovation.