»Konkurrencen på universiteterne er gået over i hyperkonkurrence.«
Man kan også kalde det mikrokonkurrencer, fordi de er overalt i en forskers liv, fortæller David Budtz Petersen, der er professor på Aalborg Universitet og videnskabsrådgiver.
Han rådgiver lande som Danmark, Tyskland og Japan i forskningsevaluering.
I forlængelse af en artikel om en professor, der nu vil halvere sit antal af årligt udgivne artikler som et oprør mod den stigende hastighed i forskerverdenen, udlægger David Budtz Petersen problemerne og løsninger i et dansk forskningsperspektiv.
Det første, han vil slå fast, er, at videnskab ikke må drives som en virksomhed. Det er faktisk netop det, der er gået galt. Markedslogikker og fokus på hurtige udgivelser har taget over.
Som ph.d. konkurrerer man om at blive postdoc eller adjunkt. Som lektor konkurrerer man om bevillinger og senere om at blive professor. Den, der er bedst til at få sine resultater placeret i de rigtige tidsskrifter, vinder.
Problemet er, at den gode forskning og forsker ikke nødvendigvis trives i det miljø. Og endnu vigtigere, så forsvinder grundforskning, vovemod og de gode spørgsmål, mener David Budtz Pedersen.
»Det betyder, at du kun stiller de spørgsmål, som du kan besvare på et år. Du skal på forhånd vide, at der kommer videnskabelige artikler ud af din forskning,« siger David Budtz Pedersen og fortæller, hvad det gør ved forskningen:
»Resultaterne bliver ligegyldige, middelmådige og uinteressante. Og kulturen mister sin innovative og kreative kraft.«
Den holdning lader videnskabsrådgiveren langt fra til at være ene om. Danske fonde og universiteter er ved at indføre nye logikker, så forskerne og deres arbejde måles på nye parametre.
Den sunde konkurrence er forsvundet
Når forskeren måles på, hvor mange artikler de udgiver, eller hvor ofte de bliver citeret, begynder de at rette deres arbejde mod netop de mål, fortæller David Budtz Pedersen.
Tid til at undervise, formidle, deltage i debatter, tilbyde viden til virksomheder, bedømme andre forskeres forskning, skrive bøger og lave god forskning bliver alt sammen nedprioriteret.
Endnu mere bekymrende er det, at vigtig og god forskning kan gå tabt i den hårde konkurrence. Ikke fordi forskningen i dag er dårligere udført, ifølge professoren, men spørgsmålene, der stilles i forskningen, bliver mere middelmådige og uinteressante.
»Det er karrieremæssigt selvmord, hvis man som postdoc interesserer sig for et område, hvor der ikke er et specifikt tidsskrift,« siger David Budtz Pedersen og fortæller, at det kan gælde alt fra biologiske opdagelser, til test at fysikkens love eller undersøgelser af små sprogområder.
Hvis der ikke kan tænkes kommende publikationer ind i en ansøgning til en fond, er der ingen chance for at få bevillingen. Og det er skadeligt for eksempel for grundforskning, der ofte er langsom, og hvor resultaterne er usikre på forhånd.
David Budtz Pedersen har ikke noget imod sund konkurrence, eller at nogle forskere skal løbe hurtigt og producere meget forskning. Der må gerne være konkurrence:
»Sund konkurrence og sund rivalisering er med til at flytte forskning og gøre den nyskabende,« siger professoren.
Men lige nu hærger der en usund konkurrence, og den skal væk, mener professoren.
Kulturen er ved at ændre sig
Et meget konkret sted, hvor der er behov for at ændre kulturen, og som er i gang, er måden man vurderer fondsansøgninger og ansættelsesforløb, ifølge David Budtz Pedersen.
Når man som forsker søger en ny stilling, skal man - ligesom alle andre - aflevere et CV. Her har det vigtigste element traditionelt været listen over publikationer: Hvor meget man har udgivet og i hvilke tidsskrifter, har nærmest været det eneste, der talte.
Forskere bliver bedømt på, hvor mange studier de har udgivet, hvor de er udgivet, og hvor meget de er citeret andre steder.
Der laves endda indeks-tal, som forsøger at samle alle disse parametre til ét tal, som ansættelsesudvalget kan bruge.
Men selvom de her tal kan være afgørende, er de langtfra det eneste, der udgør en god forsker, fortæller David Budtz Pedersen.
»Heldigvis er kulturen langsomt ved at ændre sig, og internationale reformbølger skylder ind over Danmark. Det er positivt,« siger David Budtz Pedersen.
Ifølge professoren vil en forsker, der søger job på danske universiteter, allerede kunne mærke forskellen.
»Er den her kandidat en god underviser? Hvad har personen faktisk publiceret? Er det interessant for vores miljø? Det er den slags ting, der skal kigges mere på,« siger han.
Han oversætter det meget simpelt til, at der arbejdes med i højere grad at kigge efter kvalitet og ikke bare kvantitet.
Længere bevillinger og flere faste stillinger
Ændringerne er til at få øje på i hele Europa, og ikke mindst i Danmark.
Danmarks Frie Forskningsfond har ændret deres krav til ansøgere, så netop den lange publikationsliste på CV’er kommer til at betyde mindre.
Flere fonde og universiteter - med Aalborg Universitet i spidsen - er blevet en del af CoARA. Det er en international koalition af universiteter og fonde, hvor målet er, at forskere ikke kun vurderes ud fra tal og statistikker, men på kvaliteten af deres arbejde.
Og det er gode, positive skridt, ifølge David Budtz Pedersen. Men der er fortsat meget arbejde forude.
Et andet sted at sætte ind overfor hyperkonkurrenen er ved i højere grad at tænke i langsigtede løsninger og større sikkerhed for forskeren.
»Hvis man gerne vil komme det her til livs, er det en god ide at kigge på flere faste stillinger, længere bevillinger og operere med mere sikkerhed i karriereforløbet,« siger David Budtz Pedersen.
Det vil gøre forskerne mindre bekymrede for, at konkurrenter overhaler dem, mens de har hovedet begravet i et længere forskningsprojekt. Og give dem mere ro til at tænke stort.
»Vi skal turde at stille større spørgsmål, og dermed også være med til at skabe reelle interessante fremskridt. Det er det centrale,« slutter han.
