Vi har allerede set på teorien om, at skibe og fly forsvinder i stor stil fra Bermuda-trekanten, fordi Jordens magnetfelt skulle være særlig stærkt eller underligt i området. Det er det ikke.
En anden populær og naturlig forklaring på hændelserne i Bermuda-trekanten (se Videnskab.dk's oversigt over de mest populære teorier) lyder, at skibe synker, fordi metangas bobler op fra havbunden.
Teorien er, at en forskydning af havbunden kan sætte gang i et stort udbrud af bobler, som stiger op til havoverfladen og fjerner skibets opdrift, så det hurtigt synker til bunds.
Havbunden i Bermuda-trekanten kan forrykke sig
Hvis det skal være forklaringen, er der en række forudsætninger, der skal være på plads. Først og fremmest skal havbunden kunne komme i bevægelse – og det er den faktisk jævnligt i en del af Bermuda-trekanten. Det beretter geolog Paul Knutz, der blandt andet har studeret farvandene i Caribien som deltager på havekspeditionen Galathea 3.
»Puerto Rico ligger på en aktiv pladegrænse, hvor der er en høj tektonisk aktivitet, som manifesterer sig ved hyppige jordskælv. Tænk på Port-au-Prince og jordskælvet på Haiti i 2010.«
»Så havbunden i det område kan godt forrykke sig og dermed potentielt frigive metan. Men ser man på et oversigtskort over jordskælvsaktivitet i Atlanten, er den ikke specielt høj i området, der dækker Bermuda-trekanten,« konstaterer Paul Knutz, seniorgeolog ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Store mængder metangas gemmer sig i undergrunden
Paul Knutz tilføjer, at den amerikanske kontinentalsokkel skærer sig gennem trekanten, og at der kan ske undersøiske jordskred ned ad skrænten. Det er en anden måde, metangas potentielt kan slippe fri på, måske som gashydrat; gas i koncentreret og fast form, der bliver dannet under højt tryk ved lave temperaturer, for eksempel på bunden af havet, og som kan gå i opløsning på vej op mod havoverfladen.
Spørgsmålet er så, om der reelt finder metangasudslip sted?
Den amerikanske geologiske forskningsinstitution USGS fastslår, at der i hvert fald i den vestlige del af Bermuda-trekanten, tæt på USA, gemmer sig store mængder metangas i undergrunden.
Bermuda-trekanten gemmer ikke på særligt aktiv havbund
Paul Knutz fortæller, at man ganske vist kender til gasudslip fra havbunden, men man har aldrig observeret et såkaldt 'blow-out', hvor en gigantisk boble skulle stige til vejrs.
Samme melding kommer fra professor Bo Barker Jørgensen, der kun kender til mindre udslip af metangas.
»Mange steder sker en udbobling fra havbunden; det har man kortlagt rundt omkring i verdenshavene, og vi har en god fornemmelse af, hvor det sker. Bermuda-trekanten er i den forbindelse ikke noget specielt område. Her er havbunden ikke specielt aktiv,« siger Bo Barker Jørgensen, der til daglig forsker i gasdannelse i havbunden ved Center For Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet.
Ifølge amerikanske USGS fandt sidste større udbrud af metangas sted i slutningen af den seneste istid for omkring 11.000 år siden.
Ville bobler fra metangas kunne få et skib til at synke?
Et sidste afgørende punkt for teorien er, om en ordentlig portion bobler, der vælter op til overfladen, overhovedet ville få et skib til at synke.
Langt de fleste forskere mener nej.
På Aalborg Universitet har lektor Morten Lauge Pedersen mange gange lavet forsøg i sit laboratorium med metangas, der stiger op gennem et rør, fyldt med vand, mod et objekt i toppen. Han har endnu ikke oplevet, at boblerne har fået objektet til at synke.
»Den forklaring, jeg har set på fænomenet i Bermuda-trekanten, er, at boblerne skulle samle sig under skibene, så de mister opdrift. Det er en spændende forklaring, men den er ikke særligt realistisk.«
»Metangasbobler samler sig ikke under objekter. De flyder udenom og op over dem. Så medmindre man designer skibe med omvendt skrog, så skibene alligevel ikke kan sejle, så vil boblerne ikke samle sig nedenunder,« bemærker naturgeograf Morten Lauge Pedersen, lektor ved Aalborg Universitet og med i forskningsgruppen for 'Physical Geography' i faggruppen for 'Water and Environment'.
To forskerhold fik forskellige TV-resultater
Gas udløst fra havbunden, flere kilometer nede, vil formentlig aldrig nå overfladen.
Bo Barker Jørgensen, professor, Aarhus Universitet
Forskere har ad flere omgange forsøgt sig foran snurrende TV-kameraer med at sænke skibe ved hjælp af bobler for at simulere teorien om Bermuda-trekanten.
Et hold måtte over for Discovery Channel opgive projektet. Det kunne kun lade sig gøre at sænke skibet, hvis det var lastet så meget, at skibet reelt var ved at synke i forvejen:
Et andet hold havde over for BBC lidt mere held. Men de måtte flytte båden til udkanten af et intenst boblebad for at få bagenden af båden til at miste opdrift og på den måde få den til at synke.
Man kan måske spørge sig selv, hvor mange sejlere der ville blive liggende med deres båd i udkanten af et stort boblebad på Atlanterhavet uden at prøve at komme væk i en fart. Men videoen viser i hvert fald, at det teoretisk set kan lade sig gøre at sænke et skib ved hjælp af bobler:
Metangasbobler opfører sig anderledes i virkeligheden
Klippet fra BBC viser, at det principielt kan lade sig gøre at sænke et skib med et væld af bobler. Men eksperimentet har en svaghed i forhold til boblerne i naturen.
Ifølge Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet vil boblerne nemlig aldrig nå overfladen i en tæt klump og så koncentreret, som det kan ses i de to videoer.
»Teoretisk set kan det lade sig gøre, men der skal virkelig meget gas til. Hvis et skib pludselig skal synke, skal 10, 20, 30 procent af rumfanget af det vand, skibet sejler i, pludselig være gas, og det er slet ikke sådan, tingene foregår i havet. Ingen steder vil et skib kunne synke af den udgasning, der sker. Det er meget mindre gas, der kommer ud.«
»Jeg mener, at chancen for, at en større mængde gasser slipper ud af havbunden, netop som et skib er på vej hen over området, er så ringe, at det lyder ganske usandsynligt, at der skulle være en sammenhæng der.«
Bobler fra metangas vil formentlig aldrig nå havoverfladen
Teorien om, at bobler fra havbunden får skibe på dybt vand til pludseligt at synke, bliver også udfordret af et andet, grundlæggende fysisk problem.
»Gas udløst fra havbunden, flere kilometer nede, vil formentlig aldrig nå overfladen. Boblerne kan godt nå en kilometer op, men så fordufter metanen fra boblerne og ud i vandet, og så bliver boblerne mindre og forsvinder. I et område som Bermuda-trekanten, hvor den gennemsnitlige dybde ligger på omkring tre kilometer, er det usandsynligt, at gasbobler overhovedet vil nå op til overfladen,« bemærker Bo Barker Jørgensen.
Metangas fra havet ville aldrig kunne få fly til at bryde i brand
Engelske forskere har ifølge Ing.dk tidligere lagt lidt ekstra på overvejelserne og påstået, at metangas fra havbunden ikke bare kunne nå overfladen, men endda kunne stige videre op i atmosfæren og få fly til at bryde i brand – og at det kunne være en mulig forklaring på mystiske fly-forsvindinger i Bermuda-trekanten.
Den påstand knuser Bo Barker Jørgensen med hård hånd.
»Det ville være totalt umuligt. Det kan slet ikke lade sig gøre. Så store mængder metan kan ikke pludselig slippe ud af havbunden, og hvis de gør, bliver de spredt ud i atmosfæren og blandet med luft, inden de når flere kilometer op i luften, hvor det vil være fortyndet til ingenting. Det er en skrøne, fremsat af nogen, som ikke forstår sig på fysiske sammenhænge,« lyder det fra professoren.
Næste artikel i serien om Bermuda-trekanten: Dødsensfarlige uvejr
Endnu en central teori om Bermuda-trekanten må altså lide den videnskabelige død i Videnskab.dk's serie om det sangsomspundne område.
Spørgsmålet er, om andre naturfænomener kan stå bag de mange mystiske forsvindinger?
I næste artikel ser vi nærmere på pludselige og meget voldsomme uvejr i Bermuda-trekanten.
