Blev jordskælvene i Haiti sat i gang af mennesker?
Haiti er ramt af en lang række jordskælv; alle tilsyneladende i præcis 10 kilometers dybde. Det er meget usædvanligt. Kan det være tegn på, at jordskælvene er udløst af et menneskeskabt våben, spørger en læser.

En lille farvet facade på en restaurant stod stadig tilbage 12. januar 2010 i Haitis hovedstad Port-au-Prince efter jordskælvet, som målte 7,0 på Richeterskalaen. (Foto: Marco Dormino, FN)

En lille farvet facade på en restaurant stod stadig tilbage 12. januar 2010 i Haitis hovedstad Port-au-Prince efter jordskælvet, som målte 7,0 på Richeterskalaen. (Foto: Marco Dormino, FN)

 

Fans af klassiske filmhelte som Superman og James Bond vil næppe være i tvivl om, at de største skurke på Jorden vil gøre hvad som helst for at sikre sig verdensherredømme - og gerne opfinder våben, som blandt andet kan sætte gang i jordskælv og slå tusindvis af mennesker ihjel.

Spørgsmålet er, om nogen har brugt sådan et våben i virkeligheden. Casper Hornstrup bider i hvert fald mærke i underlige tal fra det statslige amerikanske center USGS, som registrerer jordskælv over hele verden.

Unaturligt mange jordskælv i samme højde

Normalt sætter jordskælv ind i forskellige afstande til jordoverfladen ned til flere hundrede kilometers dybde. Men ifølge data fra USGS's Earthquake Hazards Program er næsten alle 100 registrerede jordskælv i Haiti sat ind i præcis samme afstand: 10,0 kilometer nede i jorden.

»Hvad er sandsynligheden for, at så mange jordskælv i Haiti sker naturligt i lige præcis 10 kilometers dybde? Jeg vil mene, at den nærmest er ikke-eksisterende. De jordskælv må være menneskeskabt med et stykke software,« skriver Casper Hornstrup i en mail.

Han finder opbakning til sine tanker hos blandt andre en pensioneret officer fra den amerikanske hær, Thomas E. Bearden, der mener, at et dusin lande i verden allerede råder over en teknologi, som kan udløse naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier.

Det hører med til historien, at Thomas E. Bearden nyder meget lille troværdighed uden for sine tilhængeres kredse - men Spørg Videnskaben kan naturligvis ikke acceptere en vis uvished om jordskælvenes oprindelse.

Derfor flyver spørgsmålet som skudt ud af en kanon videre til seismolog Trine Dahl-Jensen: Er jordskælvene skabt af mennesker?

'Falsk dybde' skabt af mennesker

Fakta

 

VIDSTE DU

Et jordskælv bliver registreret mere præcist, jo tættere det finder sted på målestationer.

Det forklarer, hvorfor hypocentre på nogle jordskælv med det samme kan måles blot en enkelt kilometer under jordoverfladen, mens data på andre jordskælv må 'låses', selvom de finder sted på omkring 10 kilometers dybde.

 

Svaret er nej. Jordskælvene er ikke skabt af mennesker - men mennesker er alligevel indblandet. Forvirret?

»Det skal forstås på den måde, at det kan være svært at lave en hurtig lokalisering på dybden af et jordskælv, når det har fundet sted tæt på Jordens overflade, og derfor 'låser' man lokaliseringen i computeren på for eksempel 10 kilometer,« starter forskeren og uddyber:

»Et jordskælv har en 3D-position i jorden. Man vil gerne have alle parametre med, både længde, bredde og dybde, så man kan finde hypocentret; stedet under jorden, hvor energien fra jordskælvet bliver frigivet. Det ligger lodret under epicentret oppe på jorden.«

»Ved jordskælv tæt på jordoverfladen sætter man dybden til 10 kilometer, mens man beregner længde- og breddegrad, som beregningsmæssigt er lettere at finde end dybden.«

»Efterhånden får man data fra flere målestationer, deriblandt lokale netværk, og en seismolog vurderer dem alle sammen. Derefter kan man tit bestemme dybden med rimelig præcision,« forklarer Trine Dahl-Jensen, seniorforsker i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

»De første meldinger om jordskælvet i Haiti var låst til 10 kilometers dybde. Nu har en seismolog været inde over og har beregnet epicentret til 13 kilometers dybde. Så det er rigtigt, at software så at sige har skabt jordskælv i 10 kilometers dybde, men jeg er ret sikker på, at der ikke har været nogen mennesker, som har sat jordskælvene i gang fra start af,« konstaterer Trine Dahl-Jensen.

Mennesker har startet jordskælv

Tanken er til gengæld ikke helt utopisk. Det er faktisk lykkedes mennesker uforvarende at sætte gang i jordskælv.

San Andreas-forkastningen på Carrizo-sletten. To tektoniske plader gnider sig mod hinanden i Californien i USA og skaber fra tid til anden jordskælv - og efterlader sig et tydeligt spor gennem landskabet. (Foto: Ikluft)

Det skete i 2006, da en virksomhed i Basel i Schweiz borede fem kilometer ned i undergrunden og pumpede vand ned for at udvinde varme fra omkring 100 grader varme klipper med en metode kaldet 'enhanced geothermal system' eller EGS.

Ifølge et indlæg i tidsskriftet Nature satte boringerne gang i tusindvis af små jordskælv og senere et større, som målte 3,4 på Richterskalaen. Virksomheden endte med at stoppe sine boringer og undskylde den slemme forskrækkelse over for lokalbefolkningen.

»I litteraturen har man diskuteret, om man kunne gå ind på steder, hvor man forventer et stort jordskælv på et tidspunkt, og lave en masse små, forebyggende jordskælv, for eksempel ved San Andreas-forkastningen i Californien, hvor der var et stort jordskælv i 2006.«

»Men man har ikke turde gøre det, for der skal mange tusinde små jordskælv til at gøre det ud for et stort, og man er simpelthen bange for at komme til at udløse ét af de store,« fortæller Trine Dahl-Jensen.

Desværre var svaret nok lidt mindre rystende, end spørgsmålet lagde op til, men vi sender stadig en t-shirt af sted til Casper Hornstrup for at gøre opmærksom på risikoen for et nyt masseødelæggelsesvåben.

Du kan finde flere svar i Spørg Videnskaben eller selv sende et spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.