Danmarks YDUN-program, en forskningsbevillig der er øremærket til kvindelige forskere, har skabt kontrovers med sit udtrykkelige kønskriterie. Dette på trods af at bevillingen kun svarer til værdien i et enkelt år af de ekstra midler, der uddeles til mandlige forskere som følge af, at de har en højere succesrate end kvinder, når det gælder ansøgninger om midler fra Det Frie Forskningsråd (DFF).
Danmark tog ligestillings-tyren ved hornene, da en særlig forskningsbevillig til yngre kvinder blev søsat i 2014. Men politisk set er det et farligt dyr at tackle. YDUN-programmet, der er opkaldt efter ungdommens gudinde i nordisk mytologi og 110 millioner kroner værd, blev styret af DFF og betalt over finansloven.
Ud af 553 ansøgninger havde 3 procent af ansøgerne succes med 17 bevillinger på typisk 6,5 millioner kroner hver.
Den politiske ballade, initiativet udløste, var overraskende i et land, der er berømt for ligestilling, gode børnepasningsmuligheder og høj procentandel af kvinder på arbejdsmarkedet.
Det var så galt, at formanden for DFF, Peter Munk Christiansen, svor, at han aldrig igen ville stå i spidsen for et YDUN-initiativ. Selv om han samtidig er meget stolt af dets store konkurrencedygtighed og mobilisering af unge, talentfulde kvinder. Modreaktionen var for voldsom til, at stormen kunne rides af, og det lader til, at YDUN bliver en engangsforstilling.
Tallene skal ses i større sammenhæng
YDUN-programmet kom på et godt tidspunkt for DFF. Et internationalt ekspertpanel havde kort forinden givet rådet en overvejende positiv evaluering, hvor deres største kritik netop var rådets manglende fokus på mangfoldighed og ligestilling. Rådet svarede på kritikken ved at publicere kønsopdelte statistikker for de foregående år.
DFF’s egen analyse konkluderede, at mænd og kvinder er nogenlunde jævnbyrdige. Det inspirerede os til at analysere DFF’s statistik, og vi fandt et velkendt mønster. Siden etableringen af DFF, i årene 2005-2013, har mænd og kvinder haft en succesrate på henholdsvis 14 og 11 procent i forbindelse med ansøgninger til rådet om forskningsmidler.
Overfladisk set er tallene tætte, men forskellen er statistisk signifikant og viser, at mandlige ansøgere har ca. 20 procent større chance for succes. Det mandlige forspring varer ved gennem hele perioden og ses i samtlige fem fagråd under DFF, der dækker naturvidenskab, teknologi, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
YDUN var en dråbe i havet
Mændenes forspring har i gennemsnit været på 106 millioner kroner om året, siden DFF begyndte at uddele forskningsmidler (se grafen). Det må siges at være ironisk for Peter Munk Christiansen, at det stort set svarer til et årligt YDUN-program for mænd.
Samlet beløber det sig i DFF’s levetid til mere end en milliard kroner. I det store billede nåede YDUN, velkomment som det var i forsøget på at udvide Danmarks talentmasse, kun at udligne forskellen i et enkelt år - og udligningen gælder kun de midler, DFF uddeler.
DFF har gjort betydelige fremskridt i forhold til at forbedre kønsfordelingen i deres fagråd, hvor en væsentlig andel på cirka 30 procent af medlemmerne er førende kvindelige videnskabsfolk med ekstraordinær faglig tyngde. Imidlertid er DFF kun ansvarlig for 40 procent af bevillingerne under Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds paraply. Det samme mønster, der viser en fordel for mandlige ansøgere, kan sandsynligvis findes i andre nationale forsknings- og innovationsbevillinger. De har ikke haft nogen YDUN-programmer at gøre godt med.
YDUN-programmet gav ingenting på ligestillingskontoen
I virkeligheden udlignede YDUN ikke konkurrenceforholdene - ikke i et eneste år. Det skyldes, at konkurrencen om YDUN-pengene var meget højere end for den gennemsnitlige DFF-bevilling. Overandelen af de øvrige DFF-bevillinger, som mændene blev tildelt, var tæt på den samlede YDUN-pulje. Men hertil var der 8 gange færre ansøgere - i gennemsnit ansøgte 66 mænd om de penge, mens 527 kvinder ansøgte om YDUN.
Mændenes bedre udsigter til forskningsmidler kunne ende som en selvopfyldende profeti, hvor mandlige forskere ved at have bedre adgang til økonomisk støtte har mulighed for at forske mere og derved forekommer mere konkurrencedygtige - en cyklus hvor flere bevillinger fører til større forskningsproduktivitet, som fører til flere bevillinger.
I sidste ende - uanset fortolkningen af det mandlige forspring gennem hele DFF’s bevillingsprogram - er faktum, at mandlige ansøgere haft bedre udsigter til støtte end kvindelige i mindst 10 år.
De mandlige ansøgeres større succesrate på 10-25 procent er i underkanten af statistisk påviselighed i de enkelte fagråd fra år til år, så den kan være svær at opdage. Men den kan ses i de samlede tal.
Et sådant mandligt forspring kan bidrage betydeligt til den utætte pipeline, der ved hvert karrieretrin fjerner flere kvinder end mænd fra den akademiske verden.
