»Vildt problematisk«: Dansk fonds barsels-bommert vækker vrede blandt forskere

Først gik alt efter bogen.

Men så tog samtalen en uventet drejning for den gravide forsker Henriette Elisabeth Autzen, da hun var mødt op til en ansøgningssamtale om en eftertragtet bevilling hos Danmarks Frie Forskningsfond:

»Så er det, at det her rådsmedlem peger på mig med begge sine hænder, som personen kører op og ned, og siger: ‘Du skal tydeligvis snart på orlov. Hvordan kommer det til at påvirke det her projekt?’«

Sådan fortalte Henriette Elisabeth Autzen for nylig om sin oplevelse til Videnskab.dk.

Samtalen, der egentlig skulle handle om hendes evner som forsker og leder, var en del af udvælgelsen til den eftertragtede Sapere Aude-bevilling. Bevillingen fik Henriette Elisabeth Autzen ikke.

At graviditeten og barslen blev en del af ansøgningssamtalen, er »vildt problematisk«, vurderer postdoc ved Aarhus Universitet Lea Skewes, der forsker i ligestilling i forskningen.

»I stedet for at blive set og vurderet som forsker, bliver hun set som kvinde,« påpeger Lea Skewes overfor Videnskab.dk:

»Det svarer til, at nogen under en forskningspræsentation kommenterede på en persons tøj i stedet for indholdet. Egentlig skal din faglighed vurderes, men så handler det pludselig om din krop.«

Danmarks Frie Forskningsfond har overfor Videnskab.dk afvist, at graviditeten har fyldt i bedømmelsen. Og det påstår Henriette Elisabeth Autzen, der er lektor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, heller ikke.

Moderskabsstraffen

Sagen kan alligevel ses som et helt klassisk eksempel på kønsdiskrimination, fortæller Lea Skewes.

»Noget af det, jeg bliver spurgt allermest om af kvinder, er, hvordan de kan gemme deres børn i deres CV, hvis de søger et job. Det spørger de om, fordi kvinder ofte diskrimineres på deres moderskab.«

»Vi har kønsstereotypiske forventninger til hinanden. Hvis man er mor, så antager vi, at det betyder, at jobbet er andenprioritet, og så vurderes det eksempelvis, at man skal have en dårligere løn. Det kaldes for ‘motherhood penalty’«, forklarer Lea Skewes, der understreger, at fænomenet er veldokumenteret i forskningen.

Burde være ulovligt

Men trods harmen er juraen faktisk på fondens side:

»Problemet er, at loven er åben for, at man gerne må spørge til graviditet. Man må bare ikke bruge informationerne i sin vurdering af ansøgeren,« forklarer Lea Skewes.

»Sådan burde det jo ikke være. Hvis vi skal have ligestilling, bør det være ulovligt at spørge til graviditet,« tilføjer ligestillingsforskeren.

Bestyrelsesformand i DFF, Jørgen Frøkiær, har fortalt til Videnskab.dk, at »DFF er opmærksom på, at der ikke skal stilles spørgsmål til barsel eller lignende.«

Røde lamper

I samme artikel hos Videnskab.dk betoner Jørgen Frøkiær dog, at fraværsperioder kan have relevans, når man vurderer ledelsespotentiale:

»Forskningsledelse er et vurderingskriterium… Det er derfor relevant at spørge ind til fraværsperioder, hvis det er sagligt i forhold til gennemførelsen af projektet,« som Jørgen Frøkiær skriver det i en mail til Videnskab.dk.

Ifølge Lea Skewes er det et »interessant« svar:

»Det får mine røde lamper til at blinke, når noget beskrives med kønsneutrale ord, selvom det drejer sig om køn. Man får skrevet køn fuldstændig ud af ligningen ved at kalde det en ‘fraværsperiode’, men det handler jo om køn.«

»Det er kun kvinder, der bærer rundt på kropslige tegn på, at en ‘fraværsperiode’ er nært forestående. Mænd kan jo sagtens være fraværende på grund af barsel eller andet, men det vil deres krop ikke afsløre til en samtale.«

»Burde ikke foregå i 2023«

Flere andre forskere har også rejst kritik af Danmarks Frie Forskningsfond i forbindelse med sagen.

En af dem er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet Rune Busk Damgaard, der er forperson for Det Unge Akademi - Videnskabernes Selskabs forum for unge, talentfulde forskere.

»Det burde ikke foregå i 2023,« skriver han om historien i et indlæg på LinkedIn.

»Uanset om spørgsmål og svar har bidraget til fondens vurdering af Henriettes projekt eller ej, så er det helt upassende, at der skal bruges tid på den slags under et interview - og det fjerner fokus fra det, det skulle handle om: nemlig banebrydende forskning og ledelsespotentiale.«

»Henriette blev behandlet upassende og anderledes end andre ansøgere, netop fordi hun var synligt gravid. Det er ikke i orden,« skriver Rune Busk Damgaard.

En lignende kritik rettes mod fonden af lektor ved Roskilde Universitet Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, der også er medlem af Det Unge Akademi:

»Vi er IKKE i mål med ligestillingen i forskningen,« skriver hun ligeledes på LinkedIn:

»Og at forløbet her bare affejer et svar (fra Jørgen Frøkier, red.) om, at ‘nogen gange er det relevant at spørge til længere fravær’, er med til at underbygge skævvridningen. For en synlig graviditet har ikke noget med ens faglighed at gøre.«

Professor i fysik på Roskilde Universitet Kristine Niss kalder sagen for »pinlig« på det sociale medie X:

https://twitter.com/KristineNiss/status/1731768952726917391?s=20

Efterlyser gennemsigtighed

Henriette Elisabeth Autzen har til Videnskab.dk efterlyst klare linjer om, hvad man egentlig vurderes på, når man sætter næsen op efter en Sapere Aude-bevilling hos Danmarks Frie Forskningsfond.

»Jeg synes, det ville være oplagt at lave mere transparens om, hvad man egentlig bliver evalueret på baggrund af, og hvilke konkrete spørgsmål der kan komme op. Måske skulle man også uddanne rådsmedlemmerne i, hvad de bør spørge om og lave en drejebog for dem,« sagde hun til Videnskab.dk.

Fonde er notorisk lukkede

Ifølge Fondenes Videnscenter bevilligede fonde knap 12 milliarder kroner til forskning i 2021. Årligt giver Danmarks Frie Forskningsfond omtrent 1,5 milliarder kroner.

Danske fonde har med andre ord en temmelig stor indflydelse på forskningen i Danmark.

Men hvad der sker i de fleste fondes maskinrum - hvilken vurdering, der ligger til grund for en bevilling for eksempel - ved vi meget lidt om, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider, der forsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet:

»Jeg har i 20-25 år forsøgt at få adgang til maskinrummet i de danske forskningsfonde. Kun få gange er det lykkedes mig. Det er meget svært at studere. Fondene holder kortene tæt til kroppen,« siger Jesper Wiborg Schneider til Videnskab.dk.

»Det er ellers noget, som metaforskere (forskere, der forsker i forskning, red.) som mig selv har meget stor interesse i. Det har været lidt af en drøm at være fluen på væggen i en forskningsfond, men det er lukket land.«

Jesper Wiborg Schneider nævner DFF’s Sapere Aude-bevillinger, hvor de gør brug af ansøgningssamtaler, som eksempel på en proces, han gerne vil lære bedre at kende:

»Vi har generelt meget lidt indsigt i processen. Vi har heller ikke megen systematisk indsigt i interviewprocessen mellem ansøgere og forskningsråd. Hvad spørges der om og lægges vægt på ved interviews? Hvordan håndteres mulig inhabilitet? Hvordan forhandles ansøgninger mellem bedømmere og så videre«.

Dog vil professoren gerne give en cadeau til nogle fonde for, at de er blevet bedre til at åbne sig de seneste år. Jesper Wiborg Schneider fremhæver især Villum Fonden, som han har fået lov til at følge til et igangværende forskningsprojekt.

Henriette Elisabeth Autzen har sendt en klage til Danmarks Frie Forskningsfond over forløbet, hvori hun beder om svar på, om det er normal procedure at spørge ind til ansøgeres potentielle barsel eller andre helbredsmæssige anliggender.

DFF er i gang med at udfærdige et svar til hende.