Kvindelig forsker blev udfrittet om barsel af dansk fond – samtalen skulle handle om hendes lederevner

Henriette Elisabeth Autzen var blandt de håbefulde forskere, der blev inviteret til årets ansøgningssamtaler hos Danmarks Frie Forskningsfond.

Her får unge forskere med lederpotentiale 7 minutter til at præsentere det forskningsprojekt, de søger penge til, og 13 minutter til at svare på relevante spørgsmål fra et fagudvalg.

Hvis deres projekt og lederegenskaber ser lovende nok ud, har de mulighed for at modtage den eftertragtede Sapere Aude-bevilling.

Derfor troede Henriette Elisabeth Autzen, at hendes 13 minutter skulle bruges på at tale om forskning og ledelse.

Sådan startede det da også, da hun sad foran de fem rådsmedlemmer og to sekretærer.

»Først stillede rådet mig spørgsmål om noget, der var fuldstændigt legitimt i forhold til det aktuelle opslag, ledelse og management,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Men så tog samtalen en uventet drejning.

»Så er det, at det her rådsmedlem peger på mig med begge sine hænder, som personen kører op og ned, og siger: ‘Du skal tydeligvis snart på orlov. Hvordan kommer det til at påvirke det her projekt?’«

Henriette Elisabeth Autzen, der til daglig er gruppeleder og lektor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, var på det tidspunkt 31 uger henne i sin graviditet.

Hun forklarede rådet, at hendes barsel ikke kom til at spille ind på hendes forskningsprojekt, der først var sat til at skulle i gang, efter hendes barsel er slut.

Alligevel følte hun sig i situationen nødsaget til at give dem en redegørelse for rekrutteringsstrategi og ledelse af hendes nuværende team i forbindelse med barslen, fortæller hun til Videnskab.dk.

Men spørgsmålene stoppede ikke der.

Senere ville de nemlig også vide, hvordan hun vil varetage sine samarbejder med eksterne partnere, mens hun er på barselsorlov.

Mens hun var i gang med at svare på barselsspørgsmålene, begyndte en af sekretærerne i rummet at lave tegn, som hun ikke forstod: Betød det, at der var brugt for lang tid på at svare på spørgsmålet, eller var tiden ved at være gået?

Kort tid og få faglige spørgsmål senere var samtalen slut.

»Da jeg kom ud derfra, havde jeg bare en så dårlig smag i munden,« fortæller hun.

Et par dage senere fik hun beskeden om, at hun ikke ville få en bevilling til sit projekt.

Havde en mand fået samme spørgsmål?

»I dag fortryder jeg, at jeg i situationen ikke sagde, at jeg ikke syntes, at spørgsmålene og den efterfølgende samtale var ok,« fortæller Henriette Elisabeth Autzen.

»Men man er jo under pres, og jeg havde virkelig ikke forventet, at det var sådan noget, der blev spurgt ind til. Jeg er overrasket over, at samtalen om barsel ikke blev lukket ned af enten et rådsmedlem eller en af de to sekretærer.«

Hun undrer sig generelt over samtaleforløbet, fortæller hun. Hun synes, at snakken om barsel tog alt for meget tid under interviewet, som egentlig skulle handle om forskningsledelse.

»I min optik blev der brugt uforholdsmæssig meget tid på at snakke om barsel. Udover at jeg blev paf over spørgsmålet, ville jeg jo hellere have talt om min ledelsesstil og management, som der jo også stod i indbydelsen, at det skulle handle om.«

Hun har derfor sendt en klage til Danmarks Frie Forskningsfond over forløbet, hvori hun beder om svar på, om det er normal procedure at spørge ind til ansøgeres potentielle barsel eller andre helbredsmæssige anliggender.

Og så vil hun gerne vide, om de samme spørgsmål stilles til mænd eller ikke-gravide kvinder.

»Jeg vil sådan set også godt vide, om mine svar om barsel har påvirket vurderingen af mit potentiale og evner. Og så vil jeg selvfølgelig gerne vide, om fonden generelt synes, det er fair at spørge om.«

Hun fortæller, at hendes klage ikke handler om, at hun er utilfreds med, at hun ikke fik bevillingen.

»Da jeg klagede til fonden, gjorde jeg opmærksom på, at det ikke var en klage over afgørelsen, altså at jeg ikke fik bevillingen. For selv hvis jeg havde fået den, ville klagen være den samme. Jeg syntes simpelthen ikke, det var et ok interview.«

Håber på forandring

I skrivende stund har Henriette Elisabeth Autzen endnu ikke modtaget hverken svar på sin klage eller feedback fra samtalen.

Hendes forhåbning er dog, at man ændrer procedure for ansøgningssamtalen.

»Jeg synes, det ville være oplagt at lave mere transparens om, hvad man egentlig bliver evalueret på baggrund af, og hvilke konkrete spørgsmål der kan komme op. Måske skulle man også uddanne rådsmedlemmerne i, hvad de bør spørge om og lave en drejebog for dem.«

Hvis de vurderer, at det var urimeligt, at du skulle bruge tid på de her spørgsmål, håber du så på at blive inviteret til en ny samtale?

»Altså, det kunne da være fedt, men det har ikke været min motivation for at gå ud med det her. Hvis jeg havde fået bevillingen, havde jeg stadig klaget. Samtidig er jeg klar over, at der jo nu vil være en bias til det næste interview. Så uanset hvad er det nok bare svært at komme tilbage fra.«

Forskningsfond: Barsel indgik ikke i vurderingen

Videnskab.dk har anmodet om et interview med Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Bestyrelsesformand Jørgen Frøkiær har sendt et længere skriftligt svar.

Han skriver blandt andet:

»Graviditet og barsel indgår ikke som et vurderingskriterium ved tildeling af bevillinger i DFF; heller ikke ved tildeling af Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. DFF er i gang med at udfærdige et svar til Henriette Autzen.«

Han understreger derudover, at: »DFF er opmærksom på, at der ikke skal stilles spørgsmål til barsel eller lignende.«

Han mener dog, at fraværsperioder kan have relevans, når man vurderer ledelsespotentiale:

»Forskningsledelse er et vurderingskriterium… Det er derfor relevant at spørge ind til fraværsperioder, hvis det er sagligt i forhold til gennemførslen af projektet. Det kan eksempelvis være i forhold til, hvordan ansøger forholder sig til længerevarende fraværsperioder, dels for sit eget vedkommende, dels for projektdeltagernes vedkommende.«

Det fulde svar kan læses i faktaboksen nedenfor: