Kvindelige forskere er generelt bedre end deres mandlige kollegaer til at se på, om der findes kønsforskelle inden for sundhedsvæsenet.
Det viser et nyt dansk-amerikansk studie, der har analyseret kønsfordelingen af forfattere på 1,5 millioner medicinske studier.
\ Historien kort
- Kvinder udgør 45 procent af forfatterne på de videnskabelige undersøgelser, der kigger på kønsforskelle.
- Tallet er kun 35 procent i de undersøgelser, der ikke inddrager kønsperspektivet.
- Øremærkede forskningsmidler til studier af kønsforskelle kan muligvis lede til flere kvindelige professorer og forskningsledere.
Det nye studie viser, at kvinder udgør 45 procent af forfatterne på de artikler, der medtager et kønsperspektiv, og kun 35 procent på de studier, som ikke har den kønsmæssige betragtning med.
\ Læs mere
Samtidig viser studiet, at artikler med kvindelige første- og sidsteforfattere har større sandsynlighed for at have kønsforskelles betydning med i deres forskning (læs mere i boksen under artiklen).
»Det er store sygdomsområder, hvor forskningens resultater påvirker, hvordan man i praksis behandler patienterne. Derfor er det vigtigt, at eventuelle kønsforskelle bliver belyst, og det gør de altså oftere, når der er kvindelige forfattere med i forskergruppen,« forklarer Mathias Wullum Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og førsteforfatter til det nye studie.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Skævvridning mellem kønnene i forskning
Ifølge Mathias Wullum Nielsen har resultatet betydning for mere end bare fordelingen af kvinder og mænd i forskningen.
Det har også betydning for anvendeligheden af den forskning, som kommer ud af det.
»Når vi diskuterer ligestilling, gør vi det ofte i relation til repræsentationen af begge køn blandt forskerne. Vores studie indikerer, at kønsfordelingen blandt forskerne også har betydning for, hvilke spørgsmål der adresseres i forskningen,« fortæller Mathias Wullum Nielsen.
\ Læs mere
Mathias Wullum Nielsen nævner som eksempel, at kvinder sjældnere end mænd indgår som forsøgspersoner i kliniske forsøg vedrørende hjerte-kar-sygdomme, selv om de oftere end mænd dør af disse sygdomme.
Den samme tendens er blevet fremhævet inden for kræftforskningen, der også ofte inkluderer flere mænd end kvinder.
Forskeren fortæller desuden, at selv når både kvinder og mænd indgår som forsøgspersoner, er det stadig ikke en selvfølge, at forskere tager højde for eventuelle kønsforskelle i deres analyser.
Forsker i det, de kan forholde sig til
Selvom det nye forskningsresultat viser en betydelig forskel på indholdet af videnskabelige studier afhængigt af forskernes køn, overrasker resultatet ikke Rikke Andreassen, der er kønsforsker og professor mso ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Hun fortæller, at forskningsresultater afhænger af forskernes forskningsspørgsmål, og at forskere har forskellige erfaringer med sig, som de inddrager i deres forskning.
Derfor er det ikke overraskende, at kvindelige forskere ser på, hvordan eksempelvis en given sygdom rammer kvinder i forhold til mænd.
»Ville det ikke være mere overraskende, hvis der ikke var en forskel?« spørger Rikke Andreassen retorisk.
Vigtigt med flere kvinder i forskning
Rikke Andreassen forestiller sig, at man sikkert også kan finde en sammenhæng mellem ældre forskere og forskning i ældreområdet, eller at danske forskere med anden etnisk baggrund end dansk måske er mere opmærksomme på forskelle i forhold til race og etnicitet inden for eksempelvis sundhedsvæsenet.
\ Læs mere
Forskeren fra Roskilde Universitet er dog ganske enig i, at studiet peger på, at der skal flere kvindelige forskere til for at få mere mangfoldig forskning.
»Hvis vi vil have en bred forståelse af verden og alle dens mange facetter, er det vigtigt, at de forskere, som undersøger den, også repræsenterer mangfoldigheden. Indtil videre er kvinder dog håbløst underrepræsenteret på professorniveau,« siger Rikke Andreassen.
Vigtigt bidrag til ligestillingsdebatten
Det nye forskningsresultat er ifølge Mathias Wullum Nielsen også vigtigt, når man vil diskutere ligestilling i forskningsverden.
Både EU og det amerikanske National Institute of Health (NIH) har som mål at fremme ligestilling i forskningsverden, hvilket blandt andet vil sige flere kvindelige professorer og forskningsledere.
Da forskningsresultatet ikke specificerer en retning, men kun peger på en sammenhæng mellem andelen af kvinder på forfatterlisten til videnskabelige artikler og fokus på kønsperspektivet, kan mere forskning i medicinske kønsforskelle ifølge Mathias Wullum Nielsen muligvis være med til at nå målsætningerne.
Eksempelvis kunne de råd, der uddeler penge til forskning, måske overveje at øremærke flere midler til forskning, som fokuserer på kønsperspektivet.
Mathias Wullum Nielsen fortæller, at det nemlig tyder på, at den type forskning kan være med til at tiltrække de kvindelige forskere.
»Vores studie er på den måde et lille bidrag til hele diskussionen om vigtigheden i at fremme kønsperspektivet i forskning og få flere kvinder op i de øverste stillingsniveauer,« siger han.
\ To tredjedele af alle medicinske studier er lavet af mandlige forskere
I det nye forskningsarbejde har Mathias Wullum Nielsen og hans kolleger brugt matematiske algoritmer til at analysere navne på forfatterlisterne på medicinsk forskning fra 2008 og fremefter.
I alt har de undersøgt navnene på mere end 1,5 million videnskabelige studier.
Ved at sammenholde fornavnene med nationale navneregistre kunne de få et overblik over, hvor stor en andel kvindelige forskere udgjorde på forfatterlisterne.
Efterfølgende sammenholdt de dette resultat med allerede eksisterende databaser over, hvad de forskellige studier beskæftiger sig med, og om forskerne har analyseret kønsforskelle i deres undersøgelser.
Læs også: Læger: Vi mangler forskning i fejl i sundhedsvæsnet
Det kunne både dreje sig om undersøgelser af fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder, hvilket eksempelvis kan være afgørende for diagnosticering og behandling, men også forskelle, som var afledt af kultur eller sociale normer, eksempelvis i forhold til livstilssygdomme og arbejdsrelaterede sundhedsrisici.
Det kunne blandt andet være, at mænd oftere arbejder i tunge håndværksfag, eller at kvinder oftere arbejder i sygeplejen, og at arbejdsbyrden og de sociale normer i disse fag har indflydelse på helbredet.
»Gennemsnitligt er to tredjedele af forfatterne på studierne mænd, men vi kan se, at når kønsdiversiteten stiger i forskningsgruppen, stiger sandsynligheden for at integrere et kønsperspektiv også. Det er specielt gældende, hvis sidsteforfatteren, der ofte er tovholder på forskningsprojekter, er kvinde,« fortæller Mathias Wullum Nielsen.
