Mange mener, at det er aldersdiskrimination, når yngre patienter kommer foran i ventelisten for livsvigtige organtransplantationer på bekostning af ældre.
Men er det moralsk forkert diskrimination, givet at ældre patienter har levet længere end yngre patienter og dermed er bedre stillet, end de er?
Når boligsøgende fravælger kvarterer, hvor andre etniske grupper end deres egen er i flertal, er det etnisk diskrimination. Men kan staten på legitim vis forhindre, eventuelt forbyde, den form for diskrimination?
Hvis ikke, hvor går skellet så mellem diskrimination, staten bør forbyde, og diskrimination som staten bør tillade? Den slags spørgsmål udgør de spørgsmål, som jeg søger at besvare i min bog 'Born Free and Equal'.
Diskrimination er ikke bare forskelsbehandling
Mange mener, at det altid er moralsk forkert at diskriminere. Men hvad vil det egentlig sige at diskriminere?
Diskrimination har selvfølgelig noget med forskelsbehandling at gøre. Men bare det at forskelsbehandle er ikke at diskriminere. Ellers ville det for eksempel være diskrimination, når en dommer dømmer de skyldige og lader de uskyldige gå fri.
Der er imidlertid tilfælde af forskelsbehandling, næsten alle vil beskrive som diskrimination. Det gælder for eksempel tidligere tiders fravær af stemmeret for kvinder, og måden ikke-hvide personer blev behandlet på under apartheid.
Det kan være uklart om noget udgør diskrimination
Der er dog også mange tilfælde af forskelsbehandling, hvor det er uklart, om det udgør diskrimination.
Er det for eksempel:
- diskrimination af rygere, når hospitalers lungeafdelinger kun ansætter ikke-rygere?
- religiøs diskrimination, når religiøse organisationer ikke vil ansætte personer med en anderledes tro eller ateister som præster?
- kønsdiskrimination, når swingerklubber opkræver medlemsgebyr fra mandlige men ikke fra kvindelige medlemmer?
- aldersdiskrimination, når person over 65 kan udelukkes fra arbejdsløshedsforsikring alene på grund af deres alder?
- racediskrimination, når Det Kongelige Teater på baggrund af viden om, hvor lille en andel med anden etnisk baggrund end dansk, der udgjorde teatrets publikum i sæsonen 2005/2006, overvejede at give denne persongruppe rabat på billetpriserne til udvalgte forestillinger?
Diskrimination kan med fordel forstås som forskelsbehandling
Det er desværre vanskeligt at finde entydige og velbegrundede svar på sådanne spørgsmål i litteraturen.
Blandt andet derfor har jeg analyseret diskriminationsbegrebet.
I bogen 'Born Free and Equal' argumenterer jeg for, at diskrimination med fordel kan forstås som forskelsbehandling af individer ud fra deres medlemskab af socialt fremtrædende grupper. En gruppe er socialt fremtrædende, hvis det, at man opfattes som medlem af gruppen, påvirker karakteren af ens samkvem med andre over en bred vifte af sociale sammenhænge.
Mænd og kvinder, etniske, racemæssige og religiøse grupper, og aldersgrupper er socialt fremtrædende grupper i den forstand, men gruppen af individer, som bor i et postdistrikt med et lige postnummer, er ikke.
Sidstnævnte gruppe kan derfor ikke udsættes for diskrimination som sådan. Rygere er efterhånden nok en slags mellemkategori. Men de øvrige tilfælde, jeg nævner ovenfor, udgør alle tilfælde af diskrimination efter min definition.
Det er svært at forestille sig en verden uden diskrimination
I bogen skelner jeg også mellem forskellige former for diskrimination, for eksempel direkte og indirekte diskrimination og statistisk og ikke-statistisk diskrimination.
Jeg viser blandt andet, hvorfor indirekte diskrimination er et meget komplekst begreb, og at det overraskende nok er vanskeligt at se, hvorfor en af de væsentligste former for indirekte diskrimination ikke er indirekte diskrimination mod fattige - en form for diskrimination, som næsten ingen taler om.
Hvad angår statistisk diskrimination, så viser jeg, hvorfor det er meget svært at forestille sig en verden uden statistisk diskrimination.
Det er for eksempel (uproblematisk) statistisk diskrimination, når ordenspolitiet bruger flere resurser på yngre mænd end på ældre kvinder, eller når kvinder forholder sig forskelligt til personer, de møder på gaden en sen nattetime, alt efter deres køn.
Moralsk acceptabel diskrimination
De fleste mener, at diskrimination er moralsk forkert. Nogle vil sige, at diskrimination er nærmest selvindlysende forkert. Men hvad er det, som gør diskrimination moralsk forkert? Nogle mener, at det er moralsk forkert, fordi det skaber mulighedsulighed.
Andre mener, at diskrimination er forkert, fordi det udtrykker disrespekt over for den diskriminerede. Atter andre mener, at den moralske indvending mod diskrimination er, at diskrimination skader dem, der bliver udsat herfor.
De synspunkter er forskellige. Mens visse former for diskrimination formentlig er moralsk forkerte ud fra alle tre synspunkter, så er der andre tilfælde, hvor dette ikke gælder.
Racediskrimination mod en privilegeret minoritet, for eksempel hvide i Sydafrika i dag, kan være både skadefuld og disrespektfuld over for dets medlemmer, mens den samtidig mindsker mulighedsuligheden.
Aldersgrupper er socialt fremtrædende
Ikke bare giver de mest almindelige forklaringer af, hvad der gør diskrimination moralsk forkert, forskellige svar på, hvilke former for forskelsbehandling er forkert.
Et yderligere problem er, at nogle tilfælde af diskrimination tilsyneladende er moralsk påkrævede. For eksempel antages det almindeligvis, at være aldersdiskrimination at give yngre patienter forrang frem for ældre i køen til organtransplantation.
(Foto: Tropenmuseum of the Royal Tropical Institute)
Den form for forskelsbehandling udgør da også diskrimination i forhold til min foretrukne definition, idet aldersgrupper er socialt fremtrædende.
Men i så fald synes aldersdiskrimination i det tilfælde at være moralsk påkrævet. Alt andet lige har ældre patienter nydt langt flere gode leveår end yngre, og vi bør derfor give forrang til yngre patienter. I det mindste bør vi gøre det, hvis det er moralsk set vigtigere at gavne dem, der er dårligst stillede, end at gavne dem, som er bedre stillede.
Det er ualmindeligt, at diskrimination gavner alle
I min bog argumenterer jeg derfor for, at diskrimination ikke altid er moralsk forkert. Når det er moralsk forkert, så er det forkert først og fremmest på grund af dets skadevirkninger.
Det er i den sammenhæng irrelevant, at den, som diskriminerer, eksempelvis har til hensigt at udelukke medlemmer af bestemte grupper eller er fjendtligt indstillet over for dem.
Ligeledes er det heller ikke i kraft af diskriminerende handlingers sociale mening - for eksempel at et skilt, der siger 'Whites only', signalerer, at 'non-Whites' har en lavere moralsk status - at diskrimination er moralsk forkert, når det er.
Det er ualmindeligt, at diskrimination gavner alle. Men når det gør, er det ikke moralsk forkert, ifølge min opfattelse.
Mange mener, at man kan modsætte sig diskrimination
Nogen vil indvende mod min skadesfokuserede redegørelse, at den ikke tager højde for hensynet til lighed. I bogen diskuterer jeg derfor forholdet mellem diskrimination og lighedsidealet indgående.
En vigtig konklusion i den forbindelse er, at hvis man mener, at indirekte diskrimination er moralsk forkert, så forpligter man sig samtidig til at acceptere lighed som fordelingsretfærdighedsidealet.
Det er en interessant konklusion, for mange mener, at man kan modsætte sig diskrimination, men samtidigt acceptere at et retfærdigt samfund kan rumme store sociale og økonomiske uligheder.
Hvis min påstand holder, så er det ikke muligt på konsistent vis at gå ind for lettelser af topskatten og være imod alle former for diskrimination, således som det Radikale Venstre siger, de er. Hvis man, som jeg, accepterer en skadefokuseret opfattelse, kan man sige, at mange former for indirekte diskrimination er moralsk forkerte, fordi det skader bestemte grupper, men så tilføje, at indirekte diskrimination som sådan ikke er moralsk forkert.
Det er nemlig ikke moralsk forkert, når det for eksempel på en ulighedsskabende måde gavner nogen, uden at skade andre.
Diskriminationsbekæmpelse
Selvom folk har forskellige opfattelser af, hvad der gør diskrimination moralsk forkert, så er alle formentlig enige om, at i det mindste nogle tilfælde af diskrimination er moralsk forkerte. Hvad bør vi gøre for at forhindre moralsk forkert diskrimination?
Igen er der betydelig uenighed. Nogle mener, at der er ganske få tilfælde, hvor staten på moralsk tilladelig vis kan forhindre moralsk forkerte diskriminerende handlinger.
For eksempel er det moralsk forkert, når individer diskriminerer på baggrund af race eller religion i deres kærlighedsliv. Imidlertid har de ret til det i den forstand, at ingen, herunder i særdeleshed ikke staten, på moralsk tilladelig vis kan forhindre dem i det eller tilskynde dem til at lade være.
Andre mener, at staten kan gå langt i forhold til at eliminere moralsk forkert diskrimination, ved eksempelvis at tilskynde til at folk i deres privatliv omgås på tværs af race- og religiøse skel og dermed danne par på tværs af sådanne.
Enkeltpersoner har også et ansvar
I min bog argumenterer jeg blandt andet for, at pligten til at bidrage til at eliminere diskrimination ikke blot påhviler staten, men også påhviler enkeltpersoner. Det har blandt andet betydning for, hvordan vi bør handle som forbrugere.
Endvidere argumenterer jeg for, at målet om at neutralisere virkningerne af diskrimination ikke nødvendigvis indfries ved, at forskellige grupper er repræsenteret i en grad, der svarer til deres andel af den samlede befolkning.
Det betyder, at man ikke kan slutte fra, at en gruppe er underrepræsenteret til, at den er udsat for diskrimination, eller fra at en gruppe er ligeligt repræsenteret til, at den ikke er udsat for diskrimination. Det indebærer, at mange af de argumenter for forskellige former for positiv særbehandling, som gives i den danske offentlige debat, er problematiske.
Endelig argumenterer jeg for, at profilering, for eksempel den som udøves af dørmænd i nattelivet, udgør en form for statistisk diskrimination. Den er endvidere ikke moralsk forkert, blot fordi den udgør diskrimination.
Men profilering vil ofte være moralsk forkert af andre grunde, for eksempel fordi den stigmatiserer bestemte grupper i et omfang, der ikke står mål med dens positive virkninger.
Mere analyse af diskrimination er nødvendig
Min bog er ikke en udtømmende behandling af dens tre hovedspørgsmål.
Det er imidlertid påfaldende, i hvor ringe grad principielle spørgsmål omkring diskrimination har optaget politiske teoretikere og politiske filosoffer trods emnets centrale placering i den politiske hverdag i vestlige samfund i de sidste 50 år.
Det er mit håb, at bogen kan bidrage til at ændre på dette forhold, og at den giver nogle velbegrundede svar på sine hovedspørgsmål, og at disse kan føre diskussionen videre.
Som det formentlig er fremgået, så går bogen ofte imod udbredte, men ofte ikke så velovervejede, synspunkter om diskrimination. Synspunkter som læseren utvivlsomt vil genkende fra samfundsdebatten i Danmark.
