Vikinge-graffiti er måske det ældste billede i Island

Islandske arkæologer har fundet en sandsten med et billede af et skib indridset. Ifølge udgravningens leder er sådanne udskæringer af skibe i ben, træ eller sten ret almindelige i Norden. Men dette er den første tegning af et skib fundet i Island og menes at være det ældste billede i landet, måske fra omkring år 800.

Skibet er af en type, der var almindelige i Skandinavien i vikingetiden. Men det adskiller sig fra andre kendte skibsristninger på en afgørende måde.

»Det er et spændende fund, der er lidt atypisk,« fortæller Morten Ravn, skibsarkæolog og forskningskoordinator på Vikingeskibsmuseet i Roskilde til Videnskab.dk, »normalt sidder sejlet på vikingetidsskibsristninger sådan, så det går hen over masten. Men her vises sejlet kun i forskibet. Det vises fra masten og fremefter i skibet.«

Datering ud fra kontekst

Stenen blev fundet i Stöð ved Stöðvarfjörður i det østlige Island, som med 201 perler og 29 sølvgenstande er den rigeste udgravning i landet, fortæller Bjarni F. Einarsson, der leder arbejdet, til Iceland Review. Arkæologer har gravet på stedet siden 2015.

»Vi har to langhuse på stedet, og det yngre er oven på det ældre. Vi er ved at udgrave det ældre, og under langhusets mur fandt en af de studerende stenen i midten af juni. Så den er ældre end det ældste langhus, fordi den var under muren,« fortæller Bjarni F. Einarsson til Videnskab.dk over telefonen fra Island.

»Det er altid spændende, når der bliver fundet sådan nogle ting. Og konteksten er ret interessant, for skibsafbildninger kan være vanskelige at datere. Andre indristninger fra Skandinavien har en bedre kontekst, men der findes også nogle, som ikke rigtig har en. Men her er den jo fundet inde i et hus med en rimelig datering, en sluttet kontekst. Det er spændende,« supplerer Morten Ravn.

Forpost for jægere

Ifølge arkeonews.net er det yngre langhus 31,4 meter langt, og det ældre 43,37 meter – et af de største fundet på øen. I Skandinavien havde kun høvdinger langhuse på over 28 meter. Det ældre langhus menes at være fra omkring år 800, 75 år før Island blev permanent bosat.

Bjarni F. Einarsson, der er tilknyttet Göteborgs Universitet, mener, det har fungeret som forpost for en fremmed hersker. Måske en årstidsbestemt jagtlejr for en norsk høvding, som sendte ekspeditioner til Island.

Ifølge RÚV, Islands nationale nyhedstjeneste, er der fundet en enorm mængde genstande og levn, der tyder på, at der blev drevet hvalfangst og forarbejdning af fiskeolie i Stöð. Scanninger tyder på, at der er flere bygninger og måske skibsvrag under jorden på stedet.

Det skæve sejl

Sejlet på et vikingeskib er bundet fast til en rundholdt af træ, en såkaldt rå. Råen hejses op i masten ved hjælp af en rakke og sejlet sættes i den ønskede position.

Den rå, som sejlet er bundet til, har givet navn til vikingetidens sejltype, et råsejl, der er et firkantet sejl, typisk syet sammen af lange vertikale baner af stærkt stof, der gengiver det velkendte stribede mønster, som også ses på indristningen på stenen.

Råsejlet hænger, så der er omtrent lige meget rå og sejldug på begge sider af masten. Ifølge Morten Ravn kender man ikke nogen skibstyper fra Norden i denne periode med asymmetriske sejl, som det ser ud på ristningen.

»Det gør, at jeg bliver en lille smule i tvivl, om det egentlig er en båd med råsejl, der vises på stenen. At gengive sejlet på den måde er specielt, for på alle de andre ristninger, vi har fra den tid, går sejlet hen over masten. Men her vises sejlet kun i forskibet,« siger han og fortsætter:

»Det kan skyldes mange ting, men det er i hvert fald atypisk. Så hvis det er et skib med sejl, er det gengivet på en anderledes måde end de andre skibsristninger, vi kender til. Den, der har lavet den, har taget sig lidt kunstnerisk frihed.«

Måske ikke så vigtigt

Morten Ravns kollega Ole Kastholm, der er inspektør på ROMU - Roskilde Museum og specialist i vikingetidens skibsbilleder, mener dog ikke, at man skal lægge for meget i indristningens asymmetri.

»Jeg mener ikke, at man med sikkerhed kan sige, hvilken streg der er masten, og dermed om den overhovedet ses. I toppen af sejlet ses streger ved begge hjørner, og måske er det mere en ’stil’ end en skibsteknologisk detalje,« fortæller han til Videnskab.dk.

»På andre skibsmotiver kan der optræde en smule asymmetri, men ikke så meget som her. Jeg vil dog være skeptisk over for at tolke for meget ud fra den detalje. Kunstnerens eventuelle ønsker om at skabe perspektiv kan medføre nogle forvrængninger, især hvis der er tale om en amatør, som blot har lavet det lille skib til sig selv.«

Sejlets gåde

For at blive klogere, har Videnskab.dk bedt eksperterne sammenligne med nogle af de andre kendte skibsafbildninger, der er bevaret fra vikingetiden.

»Vi har mange forskellige afbildninger af skibe fra Skandinavien, « fortæller Morten Ravn, »de måske mest berømte er de gotlandske billedsten: En masse store sten opstillet på øen Gotland, der er flot dekorerede med forskellige billeder og motiver, mange af dem med skibafbildninger.

»De er blevet brugt til at udforske et af arkæologiens helt store spørgsmål: Hvornår kom sejlteknologien til Norden? Billedstenene kan dateres ud fra de motiver, der er gengivet på stenene, samt stenenes form, og at dømme efter de første afbildninger på stenene kom sejlteknologien til Norden i løbet af 700-tallet.«

Skibsbilleder alle vegne

De billedlige kilder, såkaldt ikonografisk materiale, er vigtige når arkæologer skal regne ud, hvordan man byggede skibe i vikingetiden. Og billeder af skibe er ridset ind mange steder. Det fortæller professor emeritus i arkæologi ved Aarhus Universitet Else Roesdahl til Videnskab.dk.

»Skibsristninger er især bevaret på træ, for eksempel Osebergskibet i Norge og et bræt fundet ved en byudgravning i Viborg. Men de optræder også på små bærbare ting, som sten og endda rav,« forklarer hun.

Morten Ravn peger på Löddeköpinge-stenen, en skifersten med et indridset skibsmotiv dateret til 800-tallet, fundet i et grubehus i Skåne. Han nævner også de såkaldte Hedeby-mønter, der er udsmykket med skibsafbildninger, og de skibsmotiver der findes ridset ind i kirker rundtom i Danmark, blandt andre Himmelev Kirke lidt udenfor Roskilde.

Stenen uden alder

Den måske bedst sammenlignelige er dog Karlby-stenen: En lille sten, der i størrelse og motiv svarer til nyfundet fra Island. Den blev fundet ved Karlby på Djursland i 1987 og er meget omdiskuteret i dansk arkæologi, fordi den netop er fundet uden kontekst, blot samlet op på stranden.

»Den har to indridsninger. På den ene side en dyrefigur, en hjort eller sådan noget lignende. Og på den anden side er der indridset et lille skib med sejl og også sideror. Der er nogle forskere, der ud fra at kigge på, hvordan skibet er udformet, mener, at det er det allertidligste billede, vi har på et skib med sejl,« fortæller Morten Ravn og tilføjer:

»Problemet er dateringen, fordi den er fundet helt uden kontekst. Det kan ikke udelukkes, at den kan være fra overgangen til vikingetiden. Der er en del, der tyder på det. Men det er svært at vide det med sikkerhed.«

Mulighed for at sammenligne

Om Karlby-stenen er fra samme periode som stenen fra Stöð må stå hen i det uvisse. For Morten Ravn, der primært beskæftiger sig med oldtidens skibsbygning og søfart, er afbildningerne det vigtigste:

»Den er stadig interessant som et skib med sejl. Og den vil være interessant at sammenligne med stenen fra Island, fordi det er en lille sten med et lille skib, der er ristet ind meget detaljeret. På den måde er den interessant.«

Skibets symbolske betydning

Men hvorfor er skibsafbildninger så fremherskende i perioden? Ifølge eksperterne er det ikke tilfældigt:

»Graffiti med skibe er slet ikke ualmindelige i vikingetiden. Skibe spillede jo en stor rolle dengang, og havde også stor betydning som sociale symboler og prestigemarkører - som biler i dag,« fortæller Else Roesdahl. Ole Kastholm supplerer:

»Skibe har været vigtige gennem størstedelen af Skandinaviens historie på grund af landskabet. Men der er to perioder i oldtiden, hvor billeder af skibe spiller en særlig stor rolle: På bronzealderens helleristninger er skibe afbildet i tusindvis.

»På dette tidspunkt opstår der nogle omfattende handelsnetværker, som rækker langt ned i Europa, helt til Middelhavsområdet, baseret på sejlads på åbent hav såvel som floder. Skibet bliver derfor et værdiladet symbol og finder vej ind i datidens religiøse opfattelser.«

Han uddyber:

»I vikingetiden, over tusind år senere, bliver skibet igen et vigtigt symbol, både religiøst og politisk. Religiøst ses det som et transportmiddel fra de levendes til de dødes verden. For en konge har det været symbol på overlegenhed, centralisering og langdistanceforbindelser.«

Hvad blev stenen brugt til?

Skibsmotiver i kirker og på mønter udstedt af kongemagten passer fint med denne betydning. Men hvorfor så ridse et skib ind i en lille sten, der havner under en husmur på Island? Hvad har den dekorerede sandsten været brugt til?

Bjarni F. Einarsson, der i modsætning til de danske eksperter har haft stenen i hånden, observerer følgende:

»Stenen har et hul boret i bunden. Så vi mistænker, at den måske har været monteret på et spinderedskab, men er brækket af, og så har nogen ridset i den, ligesom graffiti. Det er ret udbredt på handelspladser i Skandinavien, men vi ved ikke hvorfor. Hvorfor ridsede folk skibe på alt muligt i vikingetiden – på sten, kirker og knogler?« spekulerer han.

Morten Ravn og Ole Kastholm udelukker ikke, at stenen kan være en slags spillebrik.

»Vi ved, at man har fordrevet rejsetiden til søs med brætspil, blandt andet indridset i skibsdørken,« fortæller Ole Kastholm. Begge mener de dog, samstemmende med Else Roesdahl, at det sandsynligvis er en slags amulet.

Eksperternes dom

»Egentlig tror jeg mest på amuletten. Indridsningen har en personlig og dagligdags karakter, ikke en kunstnerisk, som følger forskellige konventioner. Stenen er ganske lille og kan let komme med på rejsen i en bæltetaske,« fortæller Ole Kastholm og tilføjer:

»Den yngre jernalders maritime samfund var præget af farefulde rejser over havet, hvor mange søfolk døde. Rejsen fra Norge til Island har været risikofyldt, og det er oplagt, at de, som skulle ud på sådan en rejse, har væbnet sig på alle tænkelige måder, også gennem ritualer, ofringer og lykkebringende amuletter. Den lille sten fra Island kunne være vidnesbyrd om et menneske, som overlevede rejsen og nåede frem til målet.«

»Nogle har foreslået, at den måske er et symbol på frihed. På drømmen om at blive sømand, blive rig eller blive husket for heroiske bedrifter,« supplerer Bjarni F. Einarsson og afslutter:

»For mig kunne den repræsentere en form for lykkesten for personen: De besejrede Atlanterhavet og kom til denne ø langt, langt væk, hvor de lagde den under muren som en slags hus-offer. Men vi ved det ikke.«