Verdens mærkeligste ID? Særlig gruppe vikinger filede deres tænder for at kende hinanden

Vi mennesker pynter på os selv på mange måder: gennem tøj, hårfarve, tatoveringer, piercinger og lignende. Det har vi gjort gennem næsten hele vores historie.

Vikingerne var heller ikke dårlige til at ændre på deres kroppe, også på måder, der virker lidt voldsomme på os: ved at file deres tænder eller strække børns kranier ud.

Dét kan man se i et nyt studie, hvor forskere har kigget på tandrester fra 130 vikingemænd, de fleste fra Gotland. Mange af tænderne har en vandret streg filet ind i sig.

Efter at have gennemgået en række muligheder for, hvorfor tænderne er blevet skåret i, kom de frem til det mest sandsynlige svar. Nemlig at en bestemt gruppe handelsmænd markerede deres tænder for at kunne kende hinanden, altså en slags ID.

Dét tror de, fordi resterne generelt er begravet på steder kendt for handel, på måder der ikke er typiske for de lokale, og fordi de ikke ligner krigere eller slaver.

Mere end bare et tandlægebesøg

Det virker umiddelbart ikke super-tilfældigt, at så mange vikingers tandsæt er blevet filet på samme måde.

Men der kan også være en række andre forklaringer på, hvorfor Gotlands-vikingerne er gået amok med tandfilen, siger Anne Pedersen, seniorforsker på Nationalmuseet i København, der har læst studiet for Videnskab.dk.

»Vi ved jo allesammen, hvor ubehageligt et besøg hos tandlægen kan være, og at få filet tænderne på den her måde kan sagtens have gjort ondt,« påpeger Anne Pedersen:

»Altså har de nok ikke gjort det uden grund.«

Fordi rillerne er en form for permanent og synlig ændring af kroppen, mener forskerne, at de har markeret en bestemt gruppe i samfundet. For eksempel en gruppe handelsmænd.

De peger blandt andet på, at de filede tænder alle er fundet i byer og handelspladser, der i vikingetiden var meget åbne for handel.

På én af gravpladserne på Gotland lå alle personerne med filede tænder også begravet med ansigtet nedad og alle inden for samme område.

Dét virker ikke som en særligt formel begravelse og kunne tyde på, at de var ikke-lokale, der kun opholdt sig i byen i perioder, eksempelvis handelsmand, lyder argumentet.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at de fleste af personerne med de rillede bisser er fundet på Gotland.

Der er også variation i antallet af riller og hvilke tænder, der er blevet filet. Så selvom de måske har markeret handelsmænd på Gotland, kan de have haft andre og mere lokale betydninger i Danmark og andre dele af Sverige.

»Desværre er skeletter og tænder fra Danmark generelt også dårligere bevaret. Jeg synes, det kunne være rigtig interessant med flere danske eksempler,« mener Anne Pedersen.

Rille-bærerne kunne også have tilhørt andre grupper

Forskerne siger ikke definitivt, at tandrille-vikingerne var handelsmænd, for der er andre måder at tolke fundene på, selvom de i forskernes øjne er mindre sandsynlige.

For eksempel kunne de have været krigere, hvilket nok er det, mange af os tænker mest på, når vi tænker på vikinger.

Selv i moderne tid er det ikke ualmindeligt, at soldater skiller sig ud ved for eksempel at have bestemte tatoveringer.

Men det er kun meget få af personerne, der er blevet begravet med våben, og der er ikke de store tegn på kampskader i de rester, vi har, pointerer forskerne i studiet.

»Men her skal vi huske, at det med at begrave krigere med våben faktisk var en meget lokal skik, som ikke fandtes i hele Norden og ikke blev fastholdt gennem hele vikingetiden,« påpeger Anne Pedersen.

Studiet overvejer også, om de rillede tandsæt kan have markeret personer af slave-status. Der er nogle af de døde, der lader til at være blevet slået ihjel og begravet rituelt, måske som ofre.

»Men det er kun få eksempler, og det er ikke helt klart for os, hvad der skulle til for at blive betragtet som slave i disse samfund,« siger Anne Pedersen.

Stadig mange spørgsmål om ID-tændernes gruppe

Anne Pedersen synes selv, at det er lidt mere sandsynligt, at de rillede tænder har tilhørt en kriger-gruppe og ikke handelsmænd.

Men når det er sagt, kan fortolkningen af tandresterne variere, og man kan argumentere i mange retninger, når man desværre ikke har meget materiale at arbejde med.

Én ting er der dog ikke meget tvivl om, hvad angår tand-rillerne: De har sandsynligvis markeret en bestemt gruppe, altså har de fungeret som en identifikationsmarkør.

»Gruppen er der, men spørgsmålet er så bare, hvad det er for en gruppe,« siger Anne Pedersen.

Det er én ting at gå med noget bestemt tøj eller et smykke, men når man bruger sin krop som medie og giver den et nærmest permanent mærke, er der ofte en god grund til det.

Hvad den grund har været for disse vikinger, kan man forhåbentlig komme nærmere ind på med mere forskning, der tager anderledes midler i brug.

»Det kunne for eksempel være rigtig interessant at analysere DNA på de her rester, for hvis man kunne vise, at de døde med filede tænder var i familie med hinanden, kunne det give et hint om, hvem de var, og hvilke liv de levede,« siger Anne Pedersen:

»Der er flest eksempler fra Gotland, og andre analyser kunne måske give et fingerpeg om, hvor individerne hver især oprindeligt kom fra.«