Verdens ældste trækonstruktion opdaget: Bygget før Homo sapiens opstod
Arkæologer har fundet bearbejdede træpæle på omkring 500.000 år i Zambia. Fundet giver et nyt indblik i livet, før det moderne menneske kom på banen.
Arkæologer har fundet bearbejdede træpæle på omkring 500.000 år i Zambia. Fundet giver et nyt indblik i livet, før det moderne menneske kom på banen.

I nærheden af Kalambo Falls – et mere end 200 meter højt vandfald i Zambia i det sydlige Afrika – har arkæologer gjort et fund, der beskrives som »enestående«.
Der er tale om to træpæle, som bærer tydeligt præg af at være blevet bearbejdet med skarpe stenredskaber, og som er dateret til at være mindst 476.000 år gamle.
Dermed er trækonstruktionen altså blevet bygget og bearbejdet, før det moderne menneske, Homo sapiens, kom på banen.
»Det er uhyre sjældent at finde organisk materiale, som er så gammelt, så på den måde er det et fantastisk fund, som giver et lille indblik i en teknologi og kultur, som vi ellers aldrig ser,« siger Felix Riede, professor ved Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
»Det er et utrolig spændende og vigtigt fund,« istemmer Peter C. Kjærgaard, som er professor i evolutionær historie på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.
Forskerne bag fundet gætter på, at trækonstruktionen kan have været fundamentet til en slags platform, gangbro eller bolig.
Der findes kun ganske få fund af trægenstande, som er i samme aldersklasse som det nye fund – men hidtil har der været tale om spyd, grave-pinde, boomeranger eller lignende.
Det nye fund udgør dermed verdens ældste, kendte trækonstruktion, hvor to forskellige stykker træ bevidst er blevet sat sammen, lyder det fra forskerne bag det nye studie, som er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature.
Professor Felix Riede vurderer også, at det nye fund er unikt.
»Så vidt jeg kan se, er det tydeligt bearbejdet. Det er mere end bare en pind, som er hugget og spidset til et spyd. Der er tale om en decideret konstruktion, som er bygget sammen af flere dele. Der er meget langt imellem den type af fund,« siger Felix Riede, som ikke har været en del af det nye studie, men som selv studerer forhistoriske folk.

Han påpeger, at på den tid, hvor konstruktionen blev udført for omkring 500.000 år siden, var vores forfædre efterhånden begyndt at ligne det moderne menneske mere og mere.
»Det er en periode, hvor vi så småt begynder overgangen fra en sen Homo erectus til en tidlig Homo sapiens. De lignede os meget. De havde måske en lidt mindre hjerne og var lidt kraftigere bygget i forhold til deres kropsproportioner, men ellers var udseendet meget som vores,« siger Felix Riede.
Forskerne bag fundet mener, at evnen til at bygge trækonstruktioner også vidner om, at disse tidligere forfædre ikke kun var begyndt at ligne os på udseendet, men også i deres adfærd.
»Vores fund har ændret min måde at tænke på vores tidlige forfædre. Glem mærkatet 'stenalder' - se hvad disse mennesker lavede: De byggede noget nyt og stort af træ. De brugte deres intelligens, forestillingsevne og færdigheder til at skabe noget, de aldrig havde set før, noget der aldrig tidligere havde eksisteret,« professor og arkæolog Larry Barham, som har stået i spidsen for udgravningen, i en pressemeddelelse fra University of Aberystwyth.
»Disse folk var mere som os, end vi troede,« tilføjer han.
Ifølge pressemeddelelsen udfordrer opdagelsen af trækonstruktionen også den gængse forestilling om, at stenalderfolk på denne tid levede som nomader.
Forskerne påpeger, at livet ved Kalambo Falls ikke alene har budt på en kilde til vand, men skoven omkring dem har også givet dem tilstrækkeligt med mad til, at det kunne give mening at slå sig ned og bygge træstrukturer.
Felix Riede er enig i, at fundet kan være med til at flytte vores opfattelse af adfærden blandt vores tidlige forfædre.
»Det skubber til og tilføjer en brik i det store puslespil, som fortæller os, hvordan og hvornår den samlede pakke af adfærd, som definerer mennesket – hvornår opstod den?« siger Felix Riede.
Han påpeger, at der også findes en række fund af stenteknologi, tidlig kunst, træspyd og brug af ild, som går forud for det moderne menneske, Homo sapiens, opståen for omkring 200.000 år siden.

Den ældste kendte trægenstand er et fragment af en poleret træplanke, som er blevet fundet i Israel, og som er dateret til at være omkring 780.000 år gammel.
»Vi ved, at tidlige menneskearter har brugt en lang række forskellige materialer til at lave redskaber. Men organisk materiale forgår meget let og forsvinder hurtigt. Derfor har vi bygget rigtig meget af vores forståelse på stenredskaber og fossiler. Bortset fra nogle få spyd og andre træredskaber har vi ikke meget at arbejde med,« fortæller professor Peter C. Kjærgaard, som har læst det nye studie for Videnskab.dk
»Denne bjælkestruktur bekræfter, hvad vi længe har tænkt, at også menneskearter før Homo sapiens udnyttede og bearbejdede naturen for at få byggematerialer og en hverdag til at fungere.«
En vigtig årsag til, at de gamle trægenstande har været i stand til at overleve igennem årtusinder er ifølge forskerne, at de har ligget under vand – og dermed ikke været i kontakt med ilt.
Til at datere de gamle træstykker i det nye studie har forskerne brugt en teknik kaldet luminescensens-datering. Teknikken kan afsløre, hvornår mineraler i sandet omkring fundet sidste gang var udsat for sollys – og dermed give oplysninger om deres alder.
»De nye dateringsmetoder gør det muligt at gå meget længere tilbage i tiden og giver os et indblik i menneskets evolution. Udgravningsstedet ved Kalambo Falls blev udgravet tilbage i 1960’erne, hvor lignende træstykker også blev fundet, men man kunne ikke datere dem, så den sande betydning af stedet har ikke stået klart før nu,« siger professor Geoff Duller from Aberystwyth University, som har stået for datering, i pressemeddelelsen.
Ud over trækonstruktionen har forskerne også gjort en række andre fund på stedet, herunder en ’grave-pind’, som er dateret til at være 390.000 år gammel.
Andre trægenstande inkluderer en kile, en kløvet gren med et hak, der kan have været en del af en fælde, og en tømmerstamme, som er skåret i begge ender.
»Det kan være en arbejdsflade, ligesom et Black and Decker-arbejdsbord,« siger professor Barham til mediet The Guardian.
En amerikansk ekspert i tidlig stenalderarkæologi, Sonia Harmand, kalder det nye fund for en 'banebrydende opdagelse.'
»Vi ved så lidt om brugen af organiske materialer i de tidlige stadier af vores udvikling, at dette fund er en meget ønsket opdagelse,« siger Sonia Harmand fra Stony Brook University i New York til The Guardian.
»Holdet bag fundet består af eksperter på verdensplan, så opdagelsen er uden tvivl troværdig.«
Felix Riede påpeger, at selvom det er yderst heldigt at gøre et fund i verdensklasse, er der ikke kun tale om rent held.
»Det er helt fantastisk og heldigt at finde træ, som er bevaret igennem årtusinder. Men fundet er gjort på en klassisk lokalitet, hvor man har arbejdet arkæologisk i længere tid. Så det er på grund af en systematisk forskningsindsats, at man har været i stand til at gøre den her slags opdagelser,« fastslår han.
Artiklen er opdateret kl. 20.50 med tilføjelse af Peter C. Kjærgaards citater