Hvordan skal vi brødføde den voksende verdensbefolkning?
Det enorme spørgsmål forsøgte Aarhus Universitet at give et svar på under de nyligt afsluttede Forskningens Døgn, hvor forskere og studerende demonstrerede, hvad kartoflens protein kan bruges til, serverede friturestegte fårekylling og gav indsigt i tangens uanede muligheder. Arrangementet havde fået navnet 'Food in the Future'.
»I år er det fødevarer, vi har fokus på, både manglen på og produktionen af dem. Vi kan ikke komme med svar på spørgsmålene, men vi har en masse interessant forskning på området, som kan bidrage til forståelsen af fødevarer,« siger Anders Frølund, der er kommunikationschef hos Aarhus Universitet.
Kartoffelprotein kan erstatte æg
En af forskerne til dette års Forskningens Døgn var Jesper Malling Schmidt, der i samarbejde med to kartoffelmelsproducenter har formået at omdanne spildproduktet kartoffelprotein til en brugbar ingrediens i for eksempel marengs, mayonnaise og mousse.
\ Fakta
Tang er ikke en plante, blandt andet fordi de ikke har rødder. Derfor er de i en gruppe for sig. I Danmark spiser vi tang, når vi spiser sushi, men tang kan også optræde som E-numre og farvestoffer i andre fødevarer. E-numrene fra 400–407 indeholder tang og bliver blandt andet brugt til gelering i vingummi og budding. De blå M&M’s er farvet ved hjælp af farvestoffer fra de blågrønne-alger, som er en tangart.
»Kartoffelprotein er et spildprodukt, som ikke rigtig er blevet brugt før, og nu bliver det opkvalificeret så det kan bruges til fødevarer,« siger Jesper Malling Schmidt, der er ph.d.-studerende i fødevarekemi og – teknologi og tilføjer:
»Veganere kan få gavn af proteinet, fordi det et vegetabilsk produkt, der kan erstatte æg. Vi håber, at det i fremtiden kan købes i supermarkeder, men lige nu er det kun på tale, at andre firmaer kan købe det,« siger Jesper Malling Schmidt.
Tang er superfood
Sammen med kartoffel-mayonnaisen kunne folk også få en forklaring på, hvorfor havets grøntsag tang har fået betegnelsen superfood, og hvordan vi kan bruge det i køkkenet.
»Tang hører til gruppen af superfoods, som er betegnelsen for ekstremt sunde fødevarer. Tang er superfood, blandt andet fordi det indeholder mange proteiner og kostfibre samt få kulhydrater. Og i disse slanketider er det eftertragtet,« fortæller Mette Møller Nielsen, der er ph.d. studerende på Institut for Bioscience – Marin økologi.
Hun giver flere eksempler på, hvorfor tang er en super-grøntsag.
- Tang indeholder ti gange så mange mineraler end afgrøder på land. Det er især jern og kalk, og der findes tangarter, der indeholder mere kalk end nogle mælkeprodukter.
- Tang indeholder det gode kalium-salt, som er væsentligt sundere end køkkensalt.
- Sammen med kalium-saltene findes der et højt indhold af jod, som kan øge stofskiftet og måske være medvirkende til vægttab.
- Tang har det rigtige forhold mellem Omega 3- og 6-fedtsyrer, som også er højere end i fisk.
»Lige nu får vi primært vores fødevarer fra planter og dyr, men tang er en gruppe for sig (se faktaboks). Så hvis vi inddrager den, så kan vi få vores fødevarer flere steder fra,« siger Mette Møller Nielsen, mens hun fortæller, at nogle studerende lavede en burger, hvor bollen, farsen og salaten indeholdt tang.
Tang er en hovedingrediens i det japanske køkken, og Mette Møller Nielsen fortæller, at de danske kokke er ved at eksperimentere med i højere grad at inddrage tang i mad.
