I løbet af de seneste dage har forskere skiftevis kritiseret og forsvaret valget af Esben Lunde Larsen som Uddannelses- og forskningsminister. Kritikken faldt efter den nyvalgte minister havde udtalt til Jyllandsposten, at han tror, at der står en Gud bag skabelsen af alting.
Esben Lunde Hansen bliver af flere beskyldt for at være kreationist, og at han skulle afvise den videnskabelige forklaring på, hvordan Jorden og herunder mennesket, er opstået.
Nu svarer Esben Lunde Hansen selv på kritikken over for Videnskab.dk.
»Det er et videnskabeligt bevist faktum, at der har fundet mekanistiske processer sted igennem millioner af år, hvor stjerner, planeter og levende væsener har udviklet sig. Men det er min opfattelse, at man sagtens kan tro, at en skabende gud kan være ophavet hertil. Det er tro – ikke en videnskabelig dokumenteret påstand,« skriver Esben Lunde Larsen til Videnskab.dk i en e-mail.
»Jeg har aldrig opfattet mig selv som kreationist, og jeg tror, at en række danske debattører i denne sammenhæng skal være varsomme med at lægge folk, herunder ministeren for uddannelse og forskning, ord i munden,« skriver Esben Lunde Larsen.
Darwin eller Gud?
Hele diskussionen startede, da Jyllandsposten spurgte den nyudnævnte minister, om om vi mennesker stammer fra aberne?
»Jeg tror, at der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til. Og det er der jo heller ikke nogen, der kan give en teologisk forklaring på eller lignende,« sagde forskningsminister Esben Lunde Larsen og fortsatte:
\ Fakta
Filosoffer og videnskabsfolk har siden antikkens Grækenland diskuteret muligheden for en ’førstebevæger’ - en Gud, der satte det hele i gang. Den tanke har dog mødt flere kritiske røster gennem tiden. For hvad har så skabt Gud? Men forskere ved endnu ikke, hvad der forårsagede Big Bang, og det er et af de store mysterier i videnskaben. Der findes flere videnskabelige hypoteser men fælles for dem alle er, at de ikke indeholder en Gud. LÆS MERE: Hvad skete før Big Bang?
»Der er en evolutionstanke om, hvordan ting har udviklet sig. Men hvordan det blev sat i gang, kan være et trosspørgsmål, hvis du spørger i teologien. Og det kan være et videnskabsspørgsmål, hvis du spørger i evolutionsbiologien.«
Det har fået religiøshistoriker og lektor Mikael Rothstein fra Syddansk Universitet til at kritisere valget af Esben Lunde Larsen som forskningsminister.
»Det er uacceptabelt, at han har et job, hvor han skal være øverste chef for forskning og videnskab i vores land, når han repræsenterer synspunkter, der står i et grelt modsætningsforhold til forskning og videnskaben,« siger Mikael Rothstein til Politiken. Han peger samtidig på, at ministerens overbevisninger er kreationistiske (se faktaboks) og er i modstrid med videnskaben.
Professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard forsvarer dog valget af Esben Lunde Larsen som forskningsminister.
»Det, jeg hører, er en mand, der giver udtryk for sin personlige tro. Men han understreger samtidig, at der skal være fuldstændig forskningsfrihed, og at han ikke nærer det fjerneste ønske om at blande sig i forskningen. Dermed er alt præcis, som det skal være, og Esben Lunde Larsens tro er fuldstændig irrelevant for hans virke som videnskabsminister,« siger Peter C. Kjærgaard, der er direktør for Statens Naturhistoriske Museum og selv har forsket i kreationismens fremmach i Europa, til Kristeligt Dagblad.
Forskere: Ministeren sidestiller videnskab med fantasi
Rothstein tolker dog ministerens svar anderledes end Peter Kjærgaard. I et opfølgende debatindlæg i Politiken skriver Mikael Rothstein sammen med kollegaen Jens-André Herbener, at Esben Lunde Larsen sidestiller religiøse fantasier med videnskab:
»Forskningsministeren sidestiller altså fantasi med videnskab. Hvor længe skal vi værne os mod religiøse fantasier i akademisk sammenhæng? Ja, kristendom har spillet en rolle i vores kulturhistorie, ja, de fleste danskere er småkristne, ja, grundloven fletter fingre med kirken, men at den minister, som har ansvar for forskning, videnskab og uddannelse, uden at blinke kiler myte, magi og mirakel ind på linje med systematisk, evidensbaseret, kontrollabel forskning – det er set gennem de videnskabelige briller en skandale,« siger Mikael Rothstein og Jens-André Herbener i artiklen.
Der er tale om en misforståelse
\ Fakta
Kreationisme har eksisteret siden 1920’erne i USA og kommer i flere varianter. Nogle kreationister forsøger at påpege mangler og problemer ved evolutionsteorien, mens de accepterer videnskabens svar på for eksempel Jordens alder. Andre kreationister er langt mere bibeltro og insisterer på, at Jorden blev skabt på seks dage og har en alder på omkring 6000 år. Nogle kreationister mener, at deres argumentation kan holde til en videnskabelig vurdering, og blandt amerikanske tilhængere findes mange, der påstår, at de udøver skabelsesvidenskab eller på engelsk ’creation science’. På visse kristne universiteter undervises for eksempel i argumentation mod evolutionsteorien. Siden sidst i 1990’erne er der vokset en ny sidegren frem af kreationismen, som kalder sig intelligent design, der søger at give skabelsestroen et videnskabeligt skær gennem pseudovidenskabelige udgivelser. Kilde: Den Store Danske.
Videnskab.dk har spurgt forskningsminister Esben Lunde Larsen, om han er til Biblens forklaring på Jordens og menneskets skabelse eller om han følger videnskabens forklaringer.
»Jeg følger de videnskabelige resultater,« svarer Esben Lunde Larsen.
Mener du, at de videnskabelige metoder til at opnå svar på universets udvikling fra Big Bang og frem er pålidelige? Og de resultater som forskningen finder frem til derfor er troværdige?
»Ja, jeg mener, at de videnskabelige metoder til at opnå svar på universitets udvikling fra Big Bang og frem er pålidelige, og at de resultater, som forskningen finder frem til, er troværdige. Jeg er selv uddannet forsker og har altid været fortaler for den enkelte forskers forskningsfrihed til at nå resultater på baggrund af god og gedigen forskning. Det kunne jeg ikke drømme om at ændre i mit virke som uddannelses- og forskningsminister« siger Esben Lunde Larsen, og fortsætter:
»Derfor synes jeg ærlig talt også, det er useriøst, når nogen antyder, at det at være kristen ikke er foreneligt med posten som uddannelses- og forskningsminister. Jeg skal som politiker bedømmes på mine politiske resultater, mine valg og min politik – ikke på min tro som privatperson.«
LÆS OGSÅ: Forskere: Kreationisme på fremmarch i Europa
Viden og tro skal holdes adskilte
Esben Lunde Larsen mener heller ikke, at troen skal have indflydelse på den videnskabelige praksis.
Jeg følger de videnskabelige resultater. Jeg mener, at de videnskabelige metoder til at opnå svar på universitets udvikling fra Big Bang og frem er pålidelige, og at de resultater, som forskningen finder frem til, er troværdige.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.
»Viden er det, man ved, mens tro er det, man tror. De skal holdes adskilte, og tro har ikke en plads i videnskaben, men det udelukker ikke for mig, at man tror på noget, man ikke ved noget om; Gud eller kærlighed for eksempel,« siger Esben Lunde Larsen.
Videnskaben skal altid prioriteres, når det kommer til at teste sandhedsværdien af en påstand, men troen og teologien kan stadig bidrage med eksistentielle spørgsmål, mener uddannelses- og forskningsministeren.
»Videnskabens resultater har altid forrang som dokumentation for en påstand. Men tro og videnskab udelukker ikke hinanden. De taler forskellige sprog. For at eksemplificere dette kan jeg nævne Anker Fjord Hospice, hvor jeg har været bestyrelsesformand det seneste halvandet år. Når en patient befinder sig i sin sidste livsfase, har de ofte brug for nogle svar fra lægen, nogle svar fra psykologen og nogle svar fra præsten. Lægevidenskaben giver svar på, hvordan sygdomssituationen er. Psykologien og teologien kan bidrage til at give eksistentielle forklaringsrammer til at håndtere situationen for den enkelte patient,« siger Esben Lunde Larsen.
Også Peter C. Kjærgaard mener, at tro og god forskning kan gå side om side.
»Historien er rig på eksempler på dybt religiøse videnskabsmænd, der har været ansvarlige for nogle af de vigtigste og største naturvidenskabelige gennembrud. Newton, Rømer, Galilei, Kopernikus. Og den liste kan fortsættes langt ind i nutiden. Naturvidenskaben er et uafhængigt fællesrum, der er renset og skal holdes fri for tro og ideologi, men det er befolket af hinduer, jøder, muslimer, ateister og kristne. Sådan har det været historisk, og sådan er det fortsat den dag i dag,« siger Peter C. Kjærgaard til Kristeligt Dagblad.
Opdatering 8/7 2015 kl. 15.40: Kommentar fra Mikael Rothstein til Esben Lunde Larsen udmelding i denne artikel
