Astronomerne er ikke i tvivl: Universet blev skabt for 13.7 milliarder år siden ved en begivenhed kaldet Big Bang.

Dengang var al energi og stof samlet i en tætpakket klump, der var ufattelig varm, men pludselig udvidede klumpen sig i løbet af et splitsekund med umådelig høj fart.

Denne såkaldte Big Bang-teori er efterhånden underbygget med et hav af astronomiske observationer, og derfor er den også bredt accepteret. Men teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket efter Big Bang.

Men hvad skete der så før det? Det vil Videnskab.dk's læser Marianne Petersen fra Søborg gerne vide.

Da spørgsmålet umiddelbart ligger uden for journalistens egen fatteevne, har Videnskab.dk i al ydmyghed sendt spørgsmålet videre til lektor i kosmologi Steen H. Hansen fra Dark Cosmology Centret på Københavns Universitet.

»Det spørgsmål, man kan stille, er, hvad der eksisterede før den varme klump opstod, men problemet er, at man ikke kan svare på det ud fra observationer,« pointerer han.

Tæt på Big Bang med teleskoper

Når astronomerne forsøger at kaste lys over, hvad det egentlig var, der skete i tidernes morgen, spejder astronomerne så langt ud i verdensrummet, som de overhovedet kan se med deres teleskoper.

Da universet har udvidet sig, siden det blev skabt, vil man komme tættere og tættere på Big Bang, jo længere ud i verdensrummet, man ser.

Problemet er, at man på et tidspunkt møder 'muren', og ligegyldigt hvad astronomerne gør af kunstgreb, så er det hidtil ikke lykkedes astronomerne at se igennem den. Denne uigennemsigtige mur afholder astronomerne fra at se selve Big Bang-begivenheden.

En suppe af partikler spærrer for Big Bang

'Muren' består af en tæt suppe af partikler, der blev dannet lige efter den enorme udvidelse - kaldet inflation - der fandt sted, da universet var 10 (-32) sekunder gammelt.

Før det var universet formentlig en lille klump tætpakket energi, men i slutningen af inflationen faldt temperaturen så meget, at de mange partikler kunne opstå. Det er denne slutfase i inflationen, som astronomerne kalder for Big Bang.

Forskerne ved altså, at der har eksisteret 'noget' før Big Bang, men hvad det var, er det umiddelbart svært at blive klog på, understreger Steen Hansen.

De ligninger, som vi bruger til at beskrive universets udvikling, har en indbygget begrænsning i form af den såkaldte planck-tid. Og det giver ikke mening at udtale sig om, hvad der skete før den tid

»Lige efter partiklernes dannelse bar hver eneste partikel et aftryk fra Big Bang. Men da partiklerne hele tiden bankede ind i hinanden, blev al lagret information øjeblikkeligt slettet, og konsekvensen er, at partiklerne 'glemte' alt om, hvad der skete før og under Big Bang. Derfor kan astronomerne heller ikke bruge partiklerne til at sige noget om den periode,« pointerer Steen Hansen.

Ligninger har indbygget begrænsning

Den eneste mulighed, astronomerne har for at danne sig et indtryk af tiden før Big Bang, er derfor at ekstrapolere deres teorier bagud ved at lade tiden i deres ligninger rulle baglæns.

Men selv om metoden kan føre dem en smule længere tilbage i tid og lige akkurat komme forbi inflationens slutfase, så banker de også her hovedet ind i væggen.

»De ligninger, som vi bruger til at beskrive universets udvikling, har en indbygget begrænsning i form af den såkaldte planck-tid, som er 10 (-43) sekunder. Og det giver ingen mening at udtale sig om, hvad der skete før den tid. Så hvis du er religiøs, er det helt ok at fabulere om, hvad der skete inden da, og så tager vi astronomer den derfra,« slutter Steen H. Hansen.

Du kan læse flere spørgsmål og svar om universet og Big Bang i Spørg Videnskabens arkiver.