Undervisning i folkeskolen bør ofte tage udgangspunkt i elevernes initiativer, og elverne bør have lov til at drive undervisningen fremad. Disse elementer er vigtige for at sikre effektiv læring.

I mit nyligt afleverede ph.d.-projekt har jeg gennem observationer af undervisning i folkeskolen og interview med fire lærere og 50 elever blandt andet undersøgt, hvad der har betydning for, om relationerne mellem lærer og elever understøtter elevernes trivsel og læring eller det modsatte.

Jeg er særligt optaget af, hvorfor nogle elever har en vidt forskellig adfærd afhængigt af hvilke lærere, der underviser, idet eleverne for eksempel forstyrrer undervisningen hos én lærer, men bidrager konstruktivt hos en anden.

I mit arbejde er to amerikanske herrers mere end 30 års empiriske forskning kommet til at stå centralt, da deres forskningsresultater blandt andet kan forklare den slags spørgsmål. Professorerne Edward Deci og Richard Ryan har inden for en række samfundsområder undersøgt, hvad der gør, at mennesker trives og er motiverede for at udforske verden og søge fællesskab med omverden.

Jeg vil give et lille indblik i, hvordan jeg i mit ph.d.-projekt har inddraget de forskningsresultater, som endnu ikke er generelt udbredt i dansk sammenhæng.

Tre psykologiske behov

Sammen med forskere fra store dele af verden har Deci og Ryan konkluderet, at menneskelig trivsel og motivation forudsætter understøttelsen af tre almenmenneskelige, psykologiske behov, og de har beskrevet disse behov grundigt i deres ’Self Determination Theory’, på dansk selvbestemmelsesteorien.

Det drejer sig om behovene for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Det vil sige, at for at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, har man behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ (selvbestemmelse) for at magte de opgaver, man møder (kompetence) og at opleve fællesskab med andre (samhørighed).

I en uddannelseskontekst har det vist sig, at en understøttelse af elevers tre psykologiske behov blandt andet giver bedre læringsresultater og øger elevers faglige engagement, selvværd og vedholdenhed.

Modsat kan kontrollerende og straffende, overudfordrende eller kaotiske samt afvisende læringsmiljøer, der ikke understøtter elevernes tre behov, resultere i en oplevelse af fremmedgørelse i forhold til undervisningen, apati, bekymringer, oprørskhed og kedsomhed. Alt sammen noget der vender elever væk fra læringsmuligheder.

Disse resultater går igen i det empiriske materiale til mit ph.d.-projekt, der blandt andet består af feltnoter fra cirka 70 lektioner i 5., 6. og 7. klasse, 29 timers videooptagelser og 400 siders udskrifter af interview med lærere og elever.

Når de psykologiske behov hæmmes

Det varierer markant, om lærere fremmer eller hæmmer elevernes oplevelse af de tre behov, hvilket har en afgørende betydning for elevernes trivsel og faglige udvikling. Følgende observationer er eksempler på lærerpraksisser, der ikke imødekommer elevernes behov, og som desværre generelt præger undervisningen hos nogle lærere.

Behovet for selvbestemmelse hæmmes ved kontrollerende sprogbrug, et undervisningstempo der ikke er tilpasset elevernes ønske, afvisning af elevers forklaring af deres handlemåder, ydmygende irettesættelser og manglende bestræbelser på at leve sig ind i elevernes perspektiv. I de lektioner, der bærer præg heraf, ses blandt andet mangel på engagement hos eleverne, negativt indstillede holdninger til klassekammeraterne og mangel på koncentration.

Behovet for at opleve kompetence hæmmes ved kontrollerende og negativ feedback, manglende informationer til at løse en opgave og manglende struktur. Tilsammen leder dette til kedsomhed og mangel på koncentration, lavere motivation og vanskeligheder ved at forfølge målene i undervisningen.

Det kan være gavnligt for skolelevers indlæring, hvis læreren møder eleverne med opmærksomhed og venlighed. (Foto: Colourbox)

Elevernes behov for samhørighed understøttes ikke, når læreren afbryder eller ignorerer, når eleverne ikke må hjælpe hinanden, eller når læreren skælder ud, også selvom det kun er rettet mod få elever, da vores samhørighedsbehov kun imødekommes fuldt ud, hvis alle omkring en trives.

I den undervisning, hvor elevernes samhørighedsbehov sjældent imødekommes, ses igen lavt engagement samt fremmedgørelse i forhold til de faglige aktiviteter, kedsomhed, vrede og nervøsitet. Lærerens generelle negligering af elevernes psykologiske behov gør eleverne tilbøjelige til ikke at acceptere de regler og normer, læreren repræsenterer.

En verden til forskel

I mit projekt har jeg blandt andet fulgt undervisningen hos to forskellige lærere til den samme 5.-klasse, hvor jeg meget konkret så, hvilken stor betydning det har, om lærere generelt tilgodeser eller overser de tre behov hos eleverne.

Blandt andet fremstod en elev både besværlig, urolig og kværulerende og forstyrrede i ét væk i undervisningen hos den ene lærer, der sjældent imødekom hans behov for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Men der var en verden til forskel, når man trådte ind i klassen, når de havde den anden lærer, der ofte imødekom elevernes tre psykologiske behov. Her oplevede man den samme elev som en både hjælpsom, dygtig og koncentreret elev, der kun bidrog positivt til undervisningen.

Observationerne viser, at lærer-elev-relationens kvalitet i høj grad afgør elevers sociale og faglige trivsel, og kvaliteten påvirkes markant af, om læreren formår at understøtte elevens tre psykologiske behov eller ej.

Når de psykologiske behov støttes

Hvad gjorde den lærer, der i høj grad lykkedes med sin undervisning, idet eleverne var både koncentrerede, så glade ud, og var engagerede i det faglige indhold?

Elevernes selvbestemmelsesbehov blev imødekommet ved, at hun ofte lod undervisningen tage udgangspunkt i elevernes initiativer gennem en villighed til at forfølge elevernes forslag og undrende spørgsmål og ved at tilrettelægge undervisningen, så den fremstod vedkommende og meningsfuld.

Hun lod eleverne udvise kompetence ved hele tiden at skabe rum for, at de kunne bidrage til undervisningens progression, blandt andet ved ikke selv at tale særligt længe ad gangen samt stille mange forskellige typer spørgsmål, så alle elever kunne byde ind på forskellige tidspunkter.

Derudover mødte hun altid eleverne med venlighed, imødekommenhed og opmærksomhed, de grinte ofte sammen, og eleverne fik ofte mulighed for at hjælpe hinanden. På den måde blev deres samhørighedsbehov støttet.

Lærerens psykologiske behov skal også understøttes

Det er vigtigt at holde sig for øje, at da de tre behov er almenmenneskelige, skal arbejdsmiljøet på skolen også understøtte lærerens behov for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, da det er en central forudsætning for, at læreren trives og er motiveret for sit arbejde.

I forhold til autonomibehovet sker det blandt andet ved, at læreren oplever mening i sine arbejdsopgaver. Kompetencebehovet er afhængigt af, om der gives tilstrækkelig støtte ved pædagogiske udfordringer, om læreren er velforberedt, om relationel og faglig viden fra læreruddannelsen kan anvendes i hverdagen, samt om hverdagens udfordringer matcher ressourcerne.

Understøttelse af lærerens samhørighedsbehov forudsætter blandt andet, at læreren tilbringer tilstrækkelig tid i en klasse, så eleverne læres at kende, og at det kollegiale forhold er præget af glæde og gensidig respekt.

Ovenstående viser, at der på to planer ligger et stort potentiale i at anvende forskning inden for selvbestemmelsesteorien i forhold til folkeskolen. Dels til at kvalificere lærerens måde at relatere til hver enkelt elev og klassen som helhed, så undervisningen understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, og dels til at skabe de bedste rammer for lærerens praksis.