Træt af Politiken og Weekendavisen?

Du kender måske fornemmelsen af at skimme Weekendavisen igennem og tænke, at det var da lige godt en spændende avis, der går bag om de hurtige nyheder fra dagligdagen – men hold da op, hvor er den også stor og tung at tygge sig igennem, så det må blive en anden gang, jeg rent faktisk læser i den.

I så fald er du lige i målgruppen for et nyt koncept, som er udviklet af Søren Dalager Ditlevsen, kandidat fra journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

I sit speciale bedømt til topkarakteren 12 – af vejlederne kaldt »ualmindeligt vellykket« – har han analyseret vores interesser for nyheder og ladet dem forme skabelonen til et nyt magasin, der ligesom Weekendavisen er tænkt som en ugentlig udgivelse.

»Hovedpointen er, at væsentlige emner i samfundet i forvejen kan være svært tilgængelige, så hvorfor formidle dem tungt?«

»Ugeaviser som Weekendavisen eller onlinemagasinet Ræson gør det godt og rammer deres udvalgte målgrupper, men artikler om vigtige emner kan ramme meget bredere, hvis man arbejder mere med formidlingen,« mener Søren Dalager Ditlevsen.

Magasin for mange tusinde danskere

Søren Dalager Ditlevsen forestiller sig et magasin med arbejdsnavnet Kompas. Det er anderledes end f.eks. månedsbladet Euroman, fordi det skal udkomme en gang om ugen og fokusere på at sætte ugens nyheder i perspektiv – og det er anderledes end Weekendavisen og Ræson, fordi det skal skrives og layoutes, så andre end de få, højest uddannede danskere gider følge med.

En vigtig pointe i specialet er, at en kæmpe gruppe af mennesker ser ud til at interessere sig for at få mere at vide om samfundet omkring dem.

Et væld af forskning i form af læserundersøgelser har gennem de seneste ti år vist, at mange vil have viden, som går i dybden og sætter begivenheder og f.eks. politiske handlinger fra i perspektiv på en anden måde, end de daglige nyheder i morgenaviserne, i radio og tv som hovedregel gør det.

Også lavere uddannede vil have solide nyheder

I 2009 lavede Gallup en omfattende undersøgelse af 12.000 danskeres interesser i nyheder. En stor andel fortæller, at de er ”meget” eller ”ret” interesserede i samfundsmæssigt vigtige emner:

• Udenrigsnyt: 63%
• Politik: 48%
• Samfundsøkonomi: 42%
• EU-forhold: 26%

»Folk taler ikke altid sandt i sådan nogle undersøgelser, men tallene er så store, at man kan se, at interessen er til stede, og andre tal fra samme undersøgelse viser, at det gælder i de fleste grupper af befolkningen – ikke kun i den højest uddannede.«

»Men hvor skal man gå hen, hvis man gerne vil læse baggrundshistorier om ugen, der gik, og man ikke tilhører de øverste 5% af de mest veluddannede, som har tålmodighed til at læse Weekendavisen? Det er her, der er et marked for et magasin,« mener Søren Dalager Ditlevsen.

Input fra målgruppen

Ifølge Søren Dalager Ditlevsen består målgruppen af de tusindvis af danskere, som er interesserede i at blive klogere på verden, men har for lidt tid eller bliver lidt for irriterede over formidlingen i f.eks. Weekendavisen.

Søren Ditlevsen bygger sine vurderinger på både eksisterende forskning samt på lange, kvalitative interview med tre udvalgte danskere fra forskellige dele af målgruppen, som han har talt med for både at høre detaljer om eksisterende avisers nyheder og få ideer til sit eget magasin.

Tanken med ’Kompas’ er at ændre tilgangen til stoffet inden for to områder i forhold til de eksisterende ugeaviser:

1. Sprog
2. Layout

1. Sproget skal renses for 'procyklistisk finanspolitik'

Sproget er centralt, hvis man vil have kunder i butikken. Det handler om at undgå de tungeste ord – eller hvis de er meget rammende for et fænomen, så i det mindste sørge for at forklare dem i en boks eller bare en bisætning.

Søren Dalager Ditlevsen nævner som eksempel, at Weekendavisen uden yderligere forklaring bruger et begreber som ’procyklisk finanspolitik’ og nogle gange ynder at hælde lidt fin strøelse over teksterne ved f.eks. at bruge ord som ’qua’ i stedet for ’fordi’ eller ’på grund af’.

Det er fint til Weekendavisens læsere af de ugentlige 53.000 eksemplarer, men det gør det svært for andre at hoppe med på vognen.

»Pointen er ikke så meget, at folk ikke forstår det, men at de bliver irriterede over det. Et begreb som procyklisk finanspolitik virker for eksempel unødvendigt højtravende.«

»Eyetracking-undersøgelser viser tydeligt, at hvis man flere gange støder på ord, man ikke forstår, eller som man er nødt til at læse et par gange eller tænke over i længere tid for at fatte, så holder man op med at læse eller hopper hen til et andet sted i artikel. Man skræmmer ganske enkelt folk væk,« siger Søren Dalager Ditlevsen og tilføjer:

»Det er vigtigt at understrege, at magasinet ikke skal hoppe over i den modsatte grøft og være skrevet i pixi-sprog. Det handler om at finde en balancegang.«

Andre sproglige greb, som giver bonus hos læsere, er f.eks. at variere længden af sætninger og brugen af ord og billeder.

2. Layoutet er en vigtig del af formidlingen

Layout er ifølge Søren Dalager mindst lige så vigtigt som sproget. Kun de mest motiverede hænger på en lang artikel uden billeder eller forklarende elementer, som gør det lidt lettere at få forstå substansen i historien.

De mest oplagte – og mange steder allerede populære – elementer er:

• Billeder
• Fremhævede citater
• Tekstbokse, der skildrer et sagsforløb indtil videre
• Faktabokse med små oplysninger, der knytter sig til emnet
• Grafikker, der illustrerer problemer eller viser kurver med tal
• Historier i mindre dele, som tilsammen danner en helhed

En optælling i specialet over tre forskellige dage på et år viser, at Weekendavisen f.eks. bringer alle historier i én lang køre og kun bruger fremhævede citater i hver ottende artikel.

Journalister glemmer grundlæggende viden

Man behøver ikke være højtuddannet akademiker for at interessere sig for samfundet og væsentlige emner. Det er en fordom, og måske én af årsagerne til, at journalister skriver så højtravende.

Søren Dalager Ditlevsen

Mange af pointerne lyder banale, og det er de såmænd også, fastslår Søren Dalager Ditlevsen.

»Mange af de her elementer lærer man jo at tænke i allerede på første år i journalistik. Alligevel er det glemte dyder mange steder, men de er ikke desto mindre vigtige, hvis man vil have fat i en større målgruppe,« lyder det fra specialeforfatteren.

Kvalitet skal kapre kunder fra dagbladene

Nogen vil nok mene, at behovet for dybere og mere pædagogisk nyhedsformidling bliver opfyldt af bl.a. morgenaviserne Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, der især i weekendens tillæg forsøger at gøre noget mere ud af deres journalistik.

Alle tre dagblade har endda oprustet for at lave mere baggrundsstof og journalistisk graverstof, der skal bore dybere i vigtige emner og store beslutninger, der påvirker samfundet.

Søren Ditlevsen har i sit speciale udelukkende undersøgt, hvordan et nyt magasin med samfundsrelevante emner skal se ud, hvis det skal skille sig ud fra de ugentlige udgivelser, vi allerede har og samtidig ramme en bredere målgruppe. Alligevel har han gjort sig tanker om konkurrencen fra dagspressen.

Efter kandidatens mening vil en udgivelse som Kompas være konkurrencedygtig, fordi dagbladene ligger under for et dagligt pres for at producere nyheder (hvilket gør det svært at finde tid til at grave bag om de vigtigste emner), samt at de bliver læst af færre og færre mennesker.

Det betyder, at flere og flere derude kan have brug for et medie, som sætter de daglige nyheder i perspektiv og sammenhæng.

»Jeg tror, der kommer en modreaktion mod de ultrakorte og overfladiske nyheder på et tidspunkt. Mange er ved at have fået nok, og jeg tror, at kvalitet i fremtiden bliver ’det nye sort’,« siger Søren Dalager Ditlevsen.

Klog journalistik behøver ikke være kedelig

Det er et problem for demokratiet, hvis baggrundsartikler om de væsentlige emner kun kan blive læst af eliten. Vi er dagligt udsat for en ’nyheds-tsunami’, og rigtigt mange efterspørger baggrundshistorier, der går bag om de daglige nyheder.

Søren Dalager Ditlevsen

Det nye magasin ligger endnu kun på tegneblokken, og Søren Ditlevsen har i sit afgrænsede speciale undladt at kigge på, om markedet rent økonomisk kan bære en ny udgivelse, hvad det ville koste og hvem der skal annoncere i det.

»Mit speciale undersøger, hvad man kan gøre for at optimere formidlingen af væsentlige emner. Det giver ikke en færdig markedsanalyse, for det er ikke magasinet i sig selv, der er det vigtige, og det er ikke meningen, at det skal udkomme i morgen.«

»Pointen er, at skal det også være andre end eliten, der skal følge med i samfundsrelevante emner, er det nødvendigt for mange redaktører og journalister at droppe fordommen om, at fokus på formen ødelægger indholdet. Bare fordi det er klogt, behøver det jo ikke være kedeligt,« siger han.

Hvad synes udgiveren?

I den virkelige bladverden er de økonomiske overvejelser helt centrale, for bladmarkedet benhårdt og svært at komme ind på, og erfaringen viser, at tilsvarende journalistiske udgivelser som månedsbladet Press og senest magasinet Fokus (fra Aller Media) har brækket ryggen under presset.

Videnskab.dk har derfor bedt Nordens største udgiver af magasiner, Bonnier, om at vurdere chancerne for, at Kompas ville klare sig på det danske marked.

Læs artiklen: ’Pivfedt magasin’ har ikke en chance i Danmark.