Det var meget alvorlige emner, forskerne studerede. Om at havne uden for samfundet, om narkosalg og vold.
Men da de lyttede til optagelser fra interviewene, stod det klart, at de kriminelle stadigvæk grinede. Og det gjorde forskerne, som interviewede dem, også.
»Vi forsøgte at få de historier, som de kan lide at fortælle om sig selv, frem. Mange af dem er morsomme,« fortæller professor i kriminologi Sveinung Sandberg fra Universitetet i Oslo.
Sammen med sine kolleger interviewede han 40 indsatte i 6 norske fængsler mellem 2010 og 2014.
Det tog lang tid at få fat i så mange narkohandlere, som ønskede at deltage. Alle de interviewede var i øvrigt mænd og mellem 20 og 49 år gamle.
Lærer af andre og sig selv
Pusherne har selvironi og gør nar af både sig selv og andre. Når narkohandlerne fortæller om deres liv, gør de det ofte med humør; blandt andet når de:
- Praler af deres egne bedrifter
- Kritiserer autoriteter som politiet eller taler nedsættende om andre i det kriminelle miljø
- Åbner op og fortæller om tragiske hændelser
Sådan tolker forskerne det ihvertfald. De har ikke spurgt de indsatte selv om humoren, men støtter sig til teorier om humorens typiske funktion.
For humor er ikke bare sjov og ballade. Forskning har vist, at politiet bruger humor til at takle dramatiske oplevelser eller til at udfordre hierarkiet.
»Deres projekt er slået fejl«
»Hvis jeg vidste, at politiet var på vej, så lod jeg 10–20 gram ligge på bordet. Hvis der ligger 10–20 gram hash på bordet, så finder de det altid, og så er de glade. Sådan psykologisk set, så giver de sig ikke, før de finder et eller andet. De begynder at lede og skal bare finde noget. Jeg lod det bare ligge fremme på sofabordet,« fortæller Johnny med et grin.
Lige som mange af de andre, som blev interviewet, fortæller han om, hvordan han narrede politiet.
De kriminelle kan prale af deres bedrifter og fremstille sig selv som vindere, på trods af at de egentlig har tabt ved at havne bag murene.
»Det giver dem formentlig en følelse af selvrespekt og status,« siger Sveinung Sandberg.
Han tilføjer:
»De sidder der i fængslet, og deres projekt er mislykkedes.«
Mange af dem har selv problemer med afhængighed.
»Det er mere fristende at fortælle en god, lang historie med humor, en hel del overdrivelser og en sjat drama end at fortælle, at man fik tæsk og havnede i fængsel.«
LÆS OGSÅ: Folk med sort humor har højere IQ
En kynisk verden
»Det var ret koldt. Vi tvang dem til at lægge sig i sneen og lave sneengle. Lidt pinligt for 16-17-årige fyre (…) Og så kørte vi, da vi havde givet dem en omgang.«
Altså, omgang? I slog dem?
»Ja, men ikke så hårdt, vel? Bare et par på kassen og et par knytnæveslag og sådan noget (…) De stod og bævede og frøs, skælvede og sådan, og så fik jeg lidt dårlig samvittighed.«
Henrik griner, når han fortæller om vold mod andre mennesker. Det kan være en måde at leve med det på, tror Sveinung Sandberg.
»Hvis man har dårlig samvittighed, kan man joke med det, og så går det hele lidt lettere,« siger han.
Blev slået som barn
De kriminelle kan fortælle om svære oplevelser med et smil på læben. Adskillige havde en hård opvækst præget af vold og misbrug.
»Jeg tror, de ler af deres egen tragiske situation for at beskytte sig selv. Hvis man sætter sig til at græde, bliver man et offer, og det er der nok mange i den hårde, maskuline gadekultur, som frygter,« siger Sveinung Sandberg.
»Hvis man griner lidt, er det muligt at tale om en hel del ting, som, jeg tror, det ellers vil være svært at tale om.«
Som regel grinede forskerne med deltagerne. Men ikke når det handlede om de rigtig grimme historier.
»Hvis de gik langt i deres beskrivelser af vold, grinede vi heller ikke.«
Hjælper historierne?
Lektor Frode Helmich Pedersen ved Universitetet i Bergen har gransket studiet. Han mener, at det er både interessant og tankevækkende.
Men han spekulerer alligevel på, om historiefortællingen hjælper med at takle svære oplevelser blottet for humor. Og på om de kriminelle kan hævde sig gennem humor, men uden historiefortællingen?
Frode Helmich Pedersen savner, at forskerne separerer humoren fra fortællingen.
»Fordi forskerne blander de to, får de ikke præciseret, om det er humoren eller fortællingen, som skaber effekten,« siger han.
Som litteraturforsker er han optaget af, hvad det er, som adskiller en fortælling fra andre måder at kommunikere på. Han genkender flere aspekter ved Sveinung Sandbergs fund.
»Det er ikke så overraskende, at humor er vigtigt i kriminelle miljøer, for folk som har set populærkulturelle fremstillinger. Også i aviserne hænder det ofte, at de kriminelle kommer med udtalelser, der indikerer, at politifolkene er lidt dumme.«
LÆS OGSÅ: Hvorfor griner vi?
Komiske retssager
Frode Helmich Pedersen leder et projekt, hvor adskillige forskere gransker dommene i norske retssager.
»De er ofte morsomme, fordi folk har gjort og sagt så meget mærkværdigt.«
Men ligesom det er tilfældet med Sveinung Sandberg, er det forskernes tolkninger, understreger Frode Helmich Pedersen.
Man kan også støde på en hel del ufrivillig humor i dommene, forklarer han - for eksempel hvis en bilist er blevet fanget i at køre alt for hurtigt, men i sin forklaring nægter at have kørt bilen - på trods af at han blev pågrebet siddende i førersædet af bilen, som var endt i grøften.
Den måde, dommene er formuleret på, forstærker humoren, mener Frode Helmich Pedersen.
»Hvorfor benytter retten direkte citater, når den tiltalte har sagt noget sjovt? Er det fordi, de ønsker at krydre fortællingen? Synes de, det er godt, at læseren trækker på smilebåndet?«
Menneskeliggørelse
Sveinung Sandberg ønsker at vise, at de kriminelle på mange måder er, som folk er flest.
»Hvis vi hele tiden går rundt og tænker, at det hele er trist og ekstremt voldeligt, bliver de mere anderledes, end de egentlig er,« siger han.
»Det er alvorlige emner, og det virker som om, man ikke tager det alvorligt, hvis man studerer humoren i miljøerne.«
Af samme grund kviede han sig ved at forske i humoren, men netop fordi det handler om en gruppe mennesker, som falder udenfor på så mange måder, er det vigtigt at synliggøre det almenmenneskelige, mener han.
»Hvis vi ser, hvordan de kan grine af sig selv og andre på en genkendelig måde, bliver det lettere at forstå dem mennesker,« siger Sveinung Sandberg.
Og hvis afstanden mellem de almindelige samfundsborgere og de kriminelle bliver mindsket lidt, bliver det måske også lettere for de dømte at blive en del af samfundet igen.
Genkender latteren fra gaden
Forskerne har altså ikke talt med de kriminelle om humor, og hvis de havde spurgt, hvad de mente med det, de sagde, var de måske endt med et helt andet svar.
Humor skal komme naturligt, mener Sveinung Sandberg.
Ved at få de kriminelle til at fortælle om deres liv på en 'hverdagsagtig' måde, håber forskerne på, at de kan danne sig et billede af, hvordan de bruger humoren til at fremstille sig selv.
Han kan genkende adfærden fra dengang, hvor han fulgte narkosælgere i Oslos gader i forbindelse med sin ph.d. Pusherne gjorde ofte nar af hinanden, men de sparkede aldrig opad.
Først når de var på tomandshånd med forskerne, kom de smertefulde historier om et hårdt liv.
Optegnede smuglerruter
Det oprindelige mål med interviewene i fængslet var at få et overblik over narkotikamarkedet i Norge - organisering, prisregulering og hierarki blandt de kriminelle, der har gjort narkokriminalitet til deres levevej.
Forskerne ville gerne tale med de centrale personer, som sælger rigtig meget eller som smugler narko. Nogle af deltagerne afsonede meget lange fængselsstraffe for narkotikakriminalitet.
De fortalte om andre pushere i samme fængsel, som afsonede domme for vold. Da de fik løfte om anonymitet, åbnede de op over for forskerne.
»Jeg var bekymret for, at de ikke ville tale om kriminalitet, som de ikke var dømt for. Men de stolede på os. De fortalte og tegnede smuglerruter gennem Europa. Jeg tror, at alle har brug for at tale om det, de er gode til,« slutter Sveinung Sandberg.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Studie antyder: Når naboen er narkosigtet, risikerer udsatte unge at havne i kriminalitet
LÆS OGSÅ: Unge sælger stoffer på nettet: Ved ikke, om det er ulovligt
