Måske har du set dem. Bag glas på museerne både skræmmer og fascinerer deres tusind år gamle kroppe os.
Moselig giver bogstaveligt talt vores forfædre et ansigt og bringer os lidt tættere på den gamle fortid. Det får os til at indse, hvordan forhistorisk og historisk tid lignede vores egen, og hvordan den var anderledes.
Ikke alene kan vi se deres ansigtsudseende, vi får også et indblik i, hvordan folk klædte sig, hvad de spiste og det organiske materiale, der var omkring dem, materiale, som normalt ikke er bevaret.
Man kan sige, at disse personer er blevet ’frosset i tiden’, hvilket giver et unikt indblik i tidligere tider.
Mosekroppe har endda inspireret forfattere og digtere som Seamus Heaney, der skrev et digt med titlen ’The Tollund Man’, eller sangen ’Sig os nu hvad du hed’, der også handler om Tollundmanden, af sangskriveren Lars Lilholt.
Denne fascination har betydet, at forskningen i vid udstrækning har fokuseret på sensationelle fund som Grauballe- eller Tollundmanden, mens mindre velbevarede menneskelige rester har fået mindre opmærksomhed.
I en ny undersøgelse forsøger vi at gøre op med dette snævre fokus.
For at forstå, hvorfor og hvornår mennesker endte i moser og sumpområder, har vi foretaget en ny storstilet analyse af alle daterede menneskelige rester fra sumpområder i hele Nordeuropa.
Mumier og skeletter
For at forstå fortiden så godt som muligt, er det nødvendigt at inddrage alle tilgængelige beviser, herunder de mindre velbevarede menneskelige rester.
Man kan opdele moseligene i følgende to kategorier:
- Mosemumier, der omfatter næsten intakte rester som f.eks. mumien fra Grauballe
- Moseskeletter, hvor kun knogler er tilbage.
Bevaringsgraden af de menneskelige rester (kun knogler eller med hud og hår intakt) afhænger hovedsagelig af mosetypen samt af vejrforholdene og det tidspunkt på året, hvor liget blev placeret i vådområdet.
I den nye undersøgelse blev alle videnskabeligt daterede menneskelige rester fra Nordeuropa medtaget.
Det betyder, at over 1.000 daterede mumier og skeletter blev analyseret. Mere end 130 af de daterede mumier blev fundet i Danmark.
Dette er kun en brøkdel af alle de mennesker, der er fundet i moser, da skeletmateriale fundet i vådområder ikke kan dateres sikkert, medmindre der anvendes kulstofdatering til at placere dem i tiden.
Meget af dette materiale er endnu ikke blevet undersøgt. Vi håber, at den nye undersøgelse vil øge den interessen indenfor forskningen for menneskelige rester fundet i vådområder.
90 fundsteder i Danmark
De fleste menneskelige rester fra danske moser blev fundet mellem 1900 og 1950, dengang tørvegravning stadig var almindelig, og tørven blev gravet manuelt.
Man kan forestille sig den forskrækkelse, som nogle tørvegravere må have oplevet, når de så et ansigt eller et kranie for enden af deres skovl!
I Danmark er mosemumier hovedsageligt fundet i dele af Jylland, men moseskeletter er fundet i de fleste danske områder, og er især koncentreret på Sjælland.
Den nye undersøgelse omfattede over 90 fundsteder fra danske moser.
Ud af de i alt 266 nordeuropæiske fundsteder fandt vi kun ét menneske på de fleste af stederne, selv om der er nogle med rester fra op til fire personer.
Alken Enges blodige historie
Den danske lokalitet Alken Enge skiller sig ud med sine udgravede rester af 380 individer, hvilket gør den til en af de største ’samlinger’ af moselig i Nordeuropa.
Dette sted vidner om en voldsom konflikt, der fandt sted i slutningen af det første årtusinde f.v.t.
De afdøde i denne konflikt blev begravet sammen i et vådt landskab.
De fleste af de steder, hvor man har fundet rester fra flere menneskelige individer, afspejler en enkelt deponeringsbegivenhed.
Mennesker er dog vendt tilbage til nogle steder ved flere lejligheder gennem historien, som det ses ved Bodal Mose på Sjælland.
Her fandt man to lig fra to forskellige tidsperioder: Ét fra den mesolitiske periode og et fra den neolitiske periode.
Lig og knogler fra seks tidsperioder
Vi har inddelt alle kroppe og knogler i seks tidsperioder:
- Fase 1: en del af den danske jægerstenalder, 9000 f.v.t. til 7000 e.v.t.
- Fase 2: dækker perioden 5200-2800 f.v.t. (den del af den danske bondestenalder)
- Fase 3: 2800 til 1600 f.v.t. (mere eller mindre den danske senneolitiske periode)
- Fase 4: 1600-1000 f.v.t. (en del af den danske bronzealder)
- Fase 5: 1000 f.v.t. til 1100 e.v.t. (dækker kunsten fra den danske yngre bronzealder til slutningen af vikingetiden)
- Fase 6: 1100 e.v.t. til 1900 e.v.t (dækker middelalder og postmiddelalder)
Koelbjerg-manden: En af de gamle drenge
Vores undersøgelse viser, at de tidligste beviser på at mennesker har været anbragt i vådområder, stammer fra den mesolitiske periode (9000-7000 f.v.t.), og at alle de kendte tidlige eksempler stammer fra Skandinavien.
Et eksempel herpå er Koelbjerg-manden på Fyn.
Den første fase dateres mellem 9000-7000 f.v.t. med kun fem lig, der alle er fra Skandinavien.
Herefter er der en lang periode uden sikkert daterede menneskelige rester.
De første steder i Storbritannien og Irland dukker op
Vi kan se, at tendensen til at deponere lig i moser fortsætter gennem hele forhistorien og historien med nogle perioder med få fund og andre perioder med toppe af aktivitet.
I bondestenalderen (5200 - 2800 f.v.t.) er traditionen tydelig igen. Dette er den anden periode.
I bondestenalderen er de fleste fund i Danmark og Sydsverige, men de tidligste eksempler fra Irland og Storbritannien er også fra denne fase.
Fra tredje fase (2800-1600 f.v.t.) er de fleste daterede menneskelige rester fundet i det sydøstlige England.
Der findes også danske eksempler, eksempelvis et mose-skelet fundet i Salpetermosen i Hillerød.
Huldremose-kvinden og hendes famøse undertøj
I den fjerde fase (1600-1000 f.v.t.) kan der ikke ses nogen klar geografisk klynge, men det ser ud til at være en almindelig praksis i mange regioner i Nordeuropa.
Den femte fase (1000 f.v.t. - 1100 e.v.t.) er den ’klassiske’ moselig-fase.
Vi finder eksempelvis Huldremose-kvinden, der for nylig er blevet berømt for sin underbeklædning og sin kappe, lavet af skid fra en række forskellige dyrearter.
Vores undersøgelse viser, at denne periode er længere end hidtil antaget.
De første daterede prøver fra Polen og de baltiske lande forekommer i denne fase, mens fund synes at være mere almindelige i Danmark, Nordtyskland og det centrale Irland end i andre områder.
Det yngste danske lig er fra middelalderen
Den sjette og sidste fase dateres til perioden 1100-1900 e.v.t., hvor der kun er få fund fra Skandinavien, men hvor der opstår en ny klynge i Irland og Storbritannien.
Det yngste moselig blev fundet i Irland ved Balykean i 1962.
Man fandt en mand begravet i en kiste, der begik selvmord i midten af det 19. århundrede.
Han havde ikke fået lov til at blive begravet på kirkegården og blev i stedet begravet i mosen. Efter at han blev fundet i 1962 blev han genbegravet og er ikke bevaret i dag.
Det senest kendte danske moselig blev fundet i Fredriksdal og er fra middelalderen.
Dette moselig blev fundet i 1898 og er ikke bevaret, men den tunika, som manden bar, er dog bevaret og er blevet dateret til omkring 1200 e.v.t.
Moseligenes voldsomme skæbne
Omend der er steder som Alken Enge, hvor kun mænd er blevet identificeret, er der fundet både mænd og kvinder i moser.
Resterne i moser omfatter også børn, som eksempelvis et syv- otteårigt barn, der blev anbragt i Tammosegård Mose i bondestenalderen.
Dødsårsagen kunne kun bestemmes med sikkerhed for 57 individer, og i 45 tilfælde drejede det sig om en voldelig død.
Voldelige dødsfald er fundet i alle faser undtagen i den første fase, hvor vi ikke har nogen beviser for voldelig død af de fem fundne moselig.
Med yderligere kultof-datering af moseskeletter vil vi finde ud af, om dette mønster holder stik.
Det tidligste bevis for voldelig død er fra Danmark, hvor en mand med en pilespids indlejret i kraniet og brystbenet blev afdækket ved Porsmose.
Nogle af de senere eksempler fra historiske sammenhænge er personer, der har begået selvmord og er blevet begravet i mosen i stedet for på kirkegården, eller som er frosset eller druknet under forræderiske omstændigheder.
Vi har kun kradset i overfladen
Vores undersøgelse viser, at moser er blevet betragtet som et miljø, hvor man efterlod eller deponerede lig.
I Nordeuropa kan vi se, at denne forbindelse startede i Skandinavien og fortsætter i Danmark ind i middelalderen, hvorefter den - ifølge det daterede materiale - synes at stoppe, selv om traditionen lever videre i Irland og dele af Storbritannien.
Vi håber, at moseliget fortsat vil fascinere og inspirere til yderligere undersøgelser.
Databasen med alt offentliggjort dateret materiale er gratis for alle at downloade og studere.
Takket være moderne videnskabelige analyser er mange af moseligenes hemmeligheder blevet afsløret, hvilket giver et væld af oplysninger om virkelige mennesker gennem historien.
Må moseligene fortsat hjælpe os med at stå ansigt til ansigt med fortiden.
