Alken Enge: Historisk massemord i Østjylland involverede køller og økser
Hundredvis af mænd og børn blev nedslagtet efter et blodigt opgør i Østjylland for over 2.000 år siden. Lokalsamfundet var traumatiseret i generationer, indikerer analyser.
alken enge jernalderen arkæologi massemord nedslagtning Moesgaard museum

Kranium fra Alken Enge - en enestående arkæologisk lokation i Østjylland. (Foto: Mads Dalegaard, Moesgaard Museum)

Kranium fra Alken Enge - en enestående arkæologisk lokation i Østjylland. (Foto: Mads Dalegaard, Moesgaard Museum)

Bækkener blev sat på pinde, knæhaser blev skåret over, og menneskeknogler har ridser, som antyder, at kødet blev flået af, efter et blodigt opgør omkring år nul i Alken Enge ved Skanderborg. 

Over 2.000 menneskeknogler er dukket op, siden arkæologer fra Moesgaard Museum i 2009 begyndte en udgravning i området, og Alken Enge er blevet internationalt kendt, fordi det er det eneste sted i Europa, hvor man har fundet skeletter af en hel hærstyrke fra den tidlige Jernalder.

Skeletterne vidner om et barbarisk massemord, hvor mænd og drenge helt ned til 13-års alderen blev tortureret, myrdet og ofret, har Videnskab.dk tidligere skrevet i artiklen Massegrav fra Jernalderen får hårerne til at stritte.

LÆS OGSÅ: Barbarisk fund: Vores forfædre bar ligrester på kæppe

Nogle kæmpede med køller

Nu er resultaterne af de arkæologiske og geologiske undersøgelser fra området samlet i en ny bog 'De dræbte krigere fra Alken Enge' udgivet af Moesgaard Museum. Det blodige opgør fik sandsynligvis konsekvenser for lokalområdet i flere generationer frem, fremgår det af bogen. 

Vi vender tilbage til, hvordan området forandrede sig efter nedslagtningen. Først lidt nyt om, hvad arkæologerne har fundet i Alken Enge.

Udover de mange menneskeknogler har forskerne fundet våben, deriblandt tre køller, fortæller Mads Kähler Holst, som er arkæolog og direktør på Moesgaard Museum. 

»En af køllerne ligner et baseballbat. En anden er en kroget pind med et klumphoved på. Derudover har vi fundet spydspidser, skjolde, en enkelt økse og et fragment af et sværd. Lidt af hvert,« siger han. 

Kampen var ulige

Forskerne har endnu ingen kvalificerede bud på, hvem der kæmpede i det blodige opgør, og hvorfor de tørnede sammen. Men våbenfundene fortæller, at der næppe er blevet kæmpet på lige vilkår. 

For selv om det er over 2.000 år siden, at slaget i Alken Enge fandt sted, var køller på det tidspunkt et relativt primitivt våben. Spyd og sværd var mere moderne.

Nogle af de mænd, der kæmpede, har altså været bedre udstyret end andre. 

»Våbenfundene er en blandet landhandel af primitive og mere avancerede våben. Det tyder på, at kampen har været ulige, og at nogle af mændene ikke var med i en professionel hær, men formentlig bare var en flok, der hurtigt stimlede sammen. Måske var det derfor, at de blev så eftertrykkeligt slået ned,« siger Mads Kähler Holst. 

De myrdede i Alken Enge er næppe døde af kølleslag, for deres knogler har mærker efter skarpe våben - ikke efter stump vold som slag med køller. Derfor formoder arkæologerne, at dem, der bar køller, var blandt slagets tabere.

LÆS OGSÅ: Ny viden om gådefuld jernalder skik

Landskabet forandrede sig

Den brutale nedslagtning kan have haft betydning for eftertiden i flere generationer frem, antyder geologiske undersøgelser af, hvordan vegetationen har udviklet sig i området. 

Før slaget var der marker og græsningsarealer i Alken Enge, viser pollenanalyser af en sø i nærheden. 

Efter slaget blev hundredvis af lig med afskårne hoveder efterladt i græsset i op til 12 måneder, hvorefter de blev smidt i en sø, viser analyser af knoglerne - læs om det i artiklen Nyfunden massegrav vidner om barbarisk krigsskik. 

Geologiske undersøgelser viser, at landskabet efterfølgende blev forladt og efterhånden groede til med træer, fremgår det af den nye bog.

»60-75 år efter slaget var 80-90 procent af området dækket af skov,« siger Mads Kähler Holst.

Alken Enge blev måske tabubelagt

Skoven stod uberørt i de næste 800 år, og der er ikke tegn på, at folk igen bosatte sig i området. 

»Den forandrede vegetation tyder på, at området overgik til en helt anden brug, og at der har været tale om en voldelig konflikt, som fik store konsekvenser for lokalområdet,« siger Mette Løvschal, som er arkæolog og lektor på Moesgaard Museum og Aarhus Universitet. 

»En mulighed er, at folk blev fortrængt fra området, eller at Alken Enge blev et sted, hvor folk ikke længere turde komme. Det kan have udviklet sig til et tabubelagt sted,« fortsætter hun.

Livet i Jernalderen var voldsomt

Charlotta Lindblom, der er museumsinspektør på Vejle Museum, har ikke deltaget i udgravningerne i Alken Enge. Men hun har fulgt arbejdet på sidelinjen, og fundene fra området har givet hende et nyt billede af, hvor voldsomt livet i den tidlige Jernalder kunne være. 

»En af de ting, der har gjort stort indtryk på mig, er den brutalitet, fundene vidner om,« siger Charlotta Lindblom og fortsætter: 

»Vi vidste godt i forvejen, at man i Jernalderen havde et andet forhold til døden, for eksempel ved vi fra moseligene, at man havde en skik med at ofre folk i moser. Men det, der skete i Alken Enge, var virkelig helt utroligt voldsomt.« 

LÆS OGSÅ: Ny analysemetode afslører hemmeligheder fra danske moselig

Området blev helligt

I Illerup Ådal, som ligger i nærheden, befinder en af Europas største arkæologiske udgravninger sig. Her har arkæologerne fundet massevis af våben, som blev ofret til guderne omkring 200 år efter det grufulde slag i Alken Enge. 

Kortet viser, hvordan Illerup Ådal og Alken Enge er placeret i forhold til hinanden. (Grafik: Moesgaard Museum)

Der er også andre tegn på, at der i eftertiden foregik religiøse ritualer i området, fremgår det i en anden ny publikation fra Moesgaard Museum - det sidste bind ud af 15 i et forskningsbaseret værk om Illerup Ådal.  

»Vores gæt er, at hele Ådalen blev et stort og centralt helligt område, måske på grund af slaget i Alken Enge. Man ofrede våben, men også andre ting, for eksempel dyr, lerkar, menneskelignende figurer og mad,« siger Mette Løvschal. 

DNA-analyser kan give flere svar

Charlotta Lindblom har ikke læst den nye bog fra Moesgaard Museum, men hypotesen om, at området efterfølgende er blevet et helligt sted på grund af det brutale massemord er ikke helt tosset, vurderer hun.  

»Man kan sagtens forestille sig, at hele området i mange generationer efter har været et myteomspunden sted, og at det er derfor, at det efterfølgende har været brugt til religiøse ofringer,« siger Charlotta Lindblom, som selv har beskæftiget sig med moselig. 

Undersøgelserne af knoglerne fra Alken Enge er langt fra slut. Forskerne er blandt andet i gang med at lave DNA- og strontium-analyser, som de håber kan give svar på, hvor de mænd og drenge, som kæmpede, kom fra.

LÆS OGSÅ: Farvet tøj blev moderne for 2.000 år siden 

LÆS OGSÅ: Storslået arkæologisk fund er blandt årets vigtigste

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.