Tjek dit profilbillede: Hvilken af de ni Tinder-stereotyper er du?

Har du nogensinde været i tvivl om, hvilket billede du skal lægge på Tinder? Et ellers simpelt valg kan føles altafgørende: Er det billedet, der giver en kaffedate eller det, der får dig til at ligne endnu en fyr, der elsker god mad og lange gåture?

Så du prøver at skille dig ud. Du vælger billedet fra en skitur i Alperne. Solbriller i panden og sne så langt øjet rækker. Din ven nikker: »Så ligner du heller ikke alle de andre.«

Men måske er du ikke så unik, som du tror.

Et nyt studie fra Spanien tyder på, at mange Tinder-profiler ligner hinanden langt mere, end vi aner.

De ni stereotyper

Ved at lade en computer finde mønstre i tusindvis af Tinder-billeder opdagede forskerne fra Universitat Oberta de Catalunya, at vi i virkeligheden er meget mindre kreative, end vi regner med.

I stedet for at være unikke, falder de fleste af os ubevidst i ni meget specifikke kategorier:

1. Halvlangt portræt (24 procent af profilerne): Det absolut mest populære valg. Halv krop og direkte øjenkontakt med kameraet.
2. Den ‘casual’ posering (16 procent): Den afslappede stil, hvor du bevidst kigger væk fra kameraet for at ligne en, der bare tilfældigt blev fanget i et fedt øjeblik.
3. Close-up (14 procent): Det tætte nærbillede med direkte blik i kameraet, hvor kun hovedet og ansigtet er synligt.
4. Fuld figur (13 procent): Helkropsbilledet med direkte øjenkontakt.
5. Solbrille-typen (10 procent): Billeder, hvor solbrillerne er på, oftest i by- eller strandmiljøer.
6. Naturelskeren (8 procent): Billeder med en baggrund ude i den vilde natur.
7. Nøgenhed (7 procent): Billeder med en høj grad af nøgenhed og meget lidt tøj, oftest taget derhjemme eller ved kysten.
8. ‘Screensaveren’ (5 procent): Billeder, hvor personen slet ikke er synlig - det er udelukkende en pæn baggrund eller et landskab.
9. Kropsdele uden ansigt (3 procent): Billeder, der udelukkende viser udvalgte dele af kroppen (for eksempel fødder eller mave), men hvor hovedet er skåret fra.

De første fire kategorier udgør alene 67 procent af alle profiler. Det betyder, at to tredjedele af alle Tinder-brugerne i undersøgelsen vælger en af disse fire standardposeringer.

For Jesper Dammeyer, professor i psykologi ved Københavns Universitet, er det især to af de mindre kategorier, der skiller sig ud: Solbrille-typen og billeder, der kun viser kropsdele uden ansigt.

»Begge kategorier skaber en kontrast mellem ønsket om at blive set og samtidig at beskytte sig selv,« forklarer han.

Han ser det ikke som en tilfældighed, men som en bevidst strategi for at balancere mellem synlighed og beskyttelse.

»Når man tager solbriller på eller viser kun en del af kroppen, skaber man en smule mystik og måske interesse. Det er som at sige: ‘Se mig, men ikke for meget.’«

Hvorfor ser mænd og kvinder så forskellige ud?

Studiet fandt ikke bare ni faste kasser, men også massive forskelle på, hvem der ender hvor. Særligt dit køn er afgørende.

• Heteroseksuelle mænd vælger oftere udendørsbilleder i naturen, anlægger en seriøs mine og undgår at kigge direkte i kameraet.
• Heteroseksuelle kvinder smiler oftere direkte til kameraet, uploader billeder i fuld figur og viser mere af kroppen.

Forskerne bag studiet peger på, at mønstret potentielt kan forklares med evolutionær teori: Vores urtids-hjerner styrer stadig showet. Tanken er, at mænd ubevidst forsøger at signalere status og tryghed (gennem seriøse naturbilleder), mens kvinder forsøger at signalere fertilitet og tiltrækning (via smil og kropsfokus).

Men den forklaring køber Malthe Rye ikke helt. Han forsker i online-datingkultur ved Københavns Universitet og mener, at det handler mere om kultur end biologi.

»Selvfølgelig har vi en biologi, og selvfølgelig er der noget evolution på spil. Det er bare en ekstremt lille del af, hvordan vi vælger billeder på dating apps,« slår han fast.

I stedet peger han på, at det er den kultur, vi vokser op i, der fungerer som den primære drivkraft.

»Vi lærer gennem samfundet, medier og sociale normer, hvordan man ‘bør’ præsentere sig på dating-apps,« forklarer han.

Din alder er den stærkeste faktor

Men det er ikke kun dit køn, der afslører dig. Din alder spiller også en stor rolle.

• Unge (18-29 år): Den yngste gruppe er ikke bange for at vise hud. De falder oftest i den ‘afslappede fælde', hvor de bevidst kigger væk fra kameraet, for at se ud som om billedet er taget helt tilfældigt.

• Midaldrende (30-49 år): Her ændrer strategien sig markant, og vi begynder at skjule os. Brugen af solbriller stiger, og vi foretrækker tætte nærbilleder, hvor kroppen skæres fra.

• Over 50 år: Tendensen kulminerer hos den ældste gruppe, der ofte direkte undgår at vise kroppen og i stedet gemmer sig bag ‘screensaver’-billeder.

Ifølge psykologiprofessor Jesper Dammeyer giver det rigtig god mening, at vores alder kan aflæses så tydeligt i vores billeder.

»Vores valg af billeder afspejler, hvilke forventninger samfundet har til vores alder,« siger han og kommer med nogle eksempler:

»Unge skal se friske og sjove ud, mens ældre skal signalere erfaring og modenhed.«

Dette mønster viser, hvordan vores forhold til at blive ældre påvirker den måde, vi præsenterer os selv på online.

Vores billedvalg bliver i virkeligheden en form for aldersspecifik selvcensur, hvor vi ubevidst tilpasser os de sociale normer for, hvad der anses for ‘passende’ for vores aldersgruppe.

Frygten for at falde udenfor

Hvorfor klumper vi os sammen i de samme kasser på Tinder? Ifølge professor Jesper Dammeyer er forklaringen simpel: Vi har simpelthen brug for stereotyper.

Når vi swiper gennem et hav af profiler, fungerer billederne som lynhurtige mentale genveje til at afkode andres intentioner og personlighed.

»Vi mennesker propper alting i kasser. De hjælper os med at finde orden i en tilværelse, der er fyldt med kaos,« forklarer professoren.

Men vi copy-paster ikke kun hinanden for at skabe orden. Vi gør det også af frygt.

»Man er bange for at blive dømt,« siger Malthe Rye.

Han forklarer, at dating-apps kan føles brutale. Sender du ubevidst de forkerte signaler, falder du uden for skabelonen og bliver valgt fra.

Derfor lærer vi lynhurtigt at tilpasse os flokken.

»Vi vil gerne undgå at skille os ud på den forkerte måde eller fremstå som nogen, der ikke passer ind.«

Han nævner som eksempel, at mange mænd har lært »the hard way«, at de skal droppe det klassiske billede, hvor de stolt poserer med en stor fisk, de selv har fanget.

»Der er noget ved den her mand, der står med en fisk i hånden, som kommer til at minde om et barn, der siger til sin mor: 'Se her, se hvor god jeg er',« forklarer han.

Forskernes råd: Skal man følge strømmen?

Så hvad gør man, når man sidder og stirrer på sit Tinder-billede og tænker: ‘Er det her godt nok?’ Skal man ligne alle de andre eller prøve at skille sig ud?

Ifølge professor Jesper Dammeyer kan det faktisk være en fordel at gøre lidt af begge dele.

Han anbefaler, at du først finder ud af, hvilken af de ni kategorier du egentlig passer bedst ind i. Og så læner du dig ind i den.

Det gør det nemlig lettere for andre hurtigt at forstå, hvem du er, og om I matcher.

»Man matcher ofte med dem, der ligner en selv - det er det gode match,« siger han.

Men der må gerne være et lille twist, tilføjer han. Noget, der gør, at du ikke bare bliver endnu en kopi.

Det vigtigste er dog, at du ikke oversælger dig selv. Hvis du prøver at ligne en eventyrlysten skibums, men i virkeligheden helst vil blive hjemme på sofaen, skaber du en kløft mellem dit online-jeg og dit rigtige jeg.

I psykologien kaldes dette for selvdiskrepans - og forskningen viser tydeligt, at denne kløft er en direkte genvej til mistrivsel, dårlige dates og skuffelse, når I endelig mødes i virkeligheden

Kort sagt: Vær dig selv, det betaler sig i længden.