Tanke-forsker: Mennesker aner ikke, hvorfor de handler, som de gør
Er du bevidst om dine egne handlinger, og hvorfor du foretager dem? »Ja,« vil du måske indskyde. Men det viser sig ofte at være forkert, fortæller professor og forsker i kognition.

I videoen her fortæller Petter Johansson fra Lund Universitet om fænomenet valg-blindhed – choice-blindness på engelsk. (Video: TedTalk)

I videoen her fortæller Petter Johansson fra Lund Universitet om fænomenet valg-blindhed – choice-blindness på engelsk. (Video: TedTalk)

»Hvorfor synes du, at de rige skal betale mere i skat? Hvorfor købte du den nyeste iPhone? Hvorfor har du valgt din nuværende partner? Og hvorfor stemte så mange mennesker på Donald Trump?«

Med denne tirade af spørgsmål, indleder den svenske professor og forsker i kognition ved Lund Universitet, Petter Johansson, sin TedTalk.

Og efter mange års forskning i menneskelige handlinger og tankeprocesser, præsenterer han følgende hårdtslående (og noget svimmelhedsfremkaldende) konklusion:

Vi aner ofte ikke, hvorfor vi vælger én person frem for en anden, eller ofte hvorfor vi overhovedet vælger noget som helst.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Petter Johansson, kalder fænomenet for valg-blindhed (choice blindness på engelsk), og han har været med til at etablere 'The Choice Blindness Lab' på Lund Universitet.

Trylle-metoder

Petter Johansson har blandt andet lånt metoder fra tryllekunstnere i sin forskning, hvor han udfordrer vores ide om, hvorfor vi mener og handler, som vi gør.

I ét forskningsforsøg bad han for eksempel en række forsøgspersoner vælge mellem ét billede af to forskellige personer.

Med tricks hentet fra tryllekunstnere lykkedes det Petter Johansson at give forsøgspersonerne det modsatte billede af det, som de lige havde valgt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

80 procent af 120 forsøgspersonerne opdagede det aldrig og begyndte således på rationel vis at gøre rede for og forsvare det valg, som de aldrig havde taget. For eksempel forklarede en forsøgsperson sig på følgende vis:

»Jeg kan godt lide hendes smil og konturerne fra næsen og ansigtet. Der er noget mere interessant over hende og hendes frisure.«

Lær meget mere om valg-blindhed og se Petter Johanssons underholdende trylle-metoder i videoen foroven.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk