Hvad vil du helst – have pest eller kolera? Sandsynligvis vil du helst undgå begge dele. Men når spørgsmålet bliver stillet, uden du har flere svarmuligheder, skal du vælge ét.
Sådan er det også tit på nettet og de sociale medier. Andre har på forhånd bestemt, hvilke emner du kan diskutere, og hvilke valg du kan træffe. Hvis du for eksempel går ind og diskuterer under en overskrift, der hedder 'Hvad sker der for svinet Lars Løkke', så er det meget svært at skabe en konstruktiv debat om Venstre-formandens politik.
Den 'ramme', der er sat op for debatten, er svær at gøre op med. Og diskuterer du inden for den, understøtter du den.
Det fortæller adjunkt Pelle G. Hansen, adfærdsforsker ved RUC. Han har skrevet den nye forskningsbaserede bog 'Infostorms' sammen med professor Vincent F. Hendricks, der forsker i logik ved Københavns Universitet. Bogen undersøger, hvordan vi agerer i forhold til informationer, vi får fra nettet.
»Det er vigtigt, at du er opmærksom på 'rammerne', når du agerer på nettet. Det er vigtigt, fordi andre indskrænker dine valg med de rammer, de sætter op. Med andre ord, så lader du dig manipulere af rammerne,« siger Pelle G. Hansen.
\ Fakta
Vi kan ikke stole på mange af de informationer, vi får fra nettet og de sociale medier. Det betyder, at vi træffer dårlige valg, hvis vi tror og agerer på dem. I 2013 solgte folk for eksempel deres aktier i amerikanske virksomheder, da falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredte sig på Twitter. Det kostede USA milliarder. Så hvordan undgår vi at blive forvirrede og manipulerede af informationer på de sociale medier? Det spørgsmål forsøger Videnskab.dk i denne uge at besvare med hjælp fra forfatterne til den nye bog Infostorms, der analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd til, hvordan du bør forholde dig til information på nettet og de sociale medier – dagens råd er nummer fire i rækken.
På nettet sætter andre mennesker rammer op på flere forskellige måder. For eksempel i forbindelse med likes på Facebook. En masse likes sætter rammen for en sag. Hvis tilpas mange liker en opdatering, der siger, at en navngiven mand skal kastreres, fordi han er pædofil, er det svært at få nuanceret sagen.
For er manden i virkeligheden overhovedet pædofil? Er det i virkeligheden nogen, som bare vil sværte hans navn til? Tit stiller vi ikke os selv den slags spørgsmål. Vi liker bare opdateringen, fordi vi ikke bryder os om pædofili – og fordi rammen er defineret på forhånd.
Fjerde råd er derfor: Overvej, hvilken 'ramme' der er lagt om dine beslutninger
Endnu mere sofistikeret bliver det, når du går ind på avisernes og forretningernes hjemmesider. De hjemmesider er bygget op på en måde, så man får lyst til at klikke på bestemte ting. Hjemmesiden er skabt, så den udgør en særlig ramme for dine valg.
Når du shopper eller læser avisen, er det altså ikke nødvendigvis helt frie valg, der ligger bag dine beslutninger om, hvad du køber og læser.
»De her teknologier er efterhånden perfektioneret. Intet er tilfældigt på nettet. Dem, der laver hjemmesider, ved, hvorfor det et mere appellerende at trykke 'her' end 'der'. Det kan godt være, at det er lidt 'pædagog-agtigt' at sige det, men du skal stoppe op og tænke dig om!« siger Pelle G. Hansen.
\ Forfatternes fremgangsmåde
Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi). I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.
Forfatternes fremgangsmåde er:
- Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
- Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.
