Til dagligt tager vi myriader af forskellige valg.
Alt fra hvad vi vil spise til morgenmad, hvilket tøj vi tager på, hvilket program vi vil se i fjernsynet, og hvilke varer vi vil købe i butikken.
Vi skænker det ikke en tanke, om disse valg er andet end bevidste valg. Det er vore valg, og det er vort bevidste væsen, som har taget dem.
Men hvad hvis vore valg påvirkes af biologiske processer, som ikke optræder på den bevidste scene?
Ligeglad med belønning eller bange for at tabe?
Megen ny forskning har på det sidste vist, at biologiske faktorer påvirker vore valg. Og megen af denne forskning har peget på en sammenhæng mellem forskellige niveauer af hjernens signalstoffer og ændringer i beslutningsadfærd.
Hvis man tilhører den uheldige gruppe, som udvikler Parkinsons sygdom, hvor hjernens dopamin-niveau er unaturligt lavt, udvikler man ofte en apati og manglende reaktion på belønning.
Hvis man giver dopamin-fremmende medicin, ændrer dette ofte patientens adfærd – de begynder at reagere mere på belønning og kan i yderste konsekvens udvikle ludomani.
Tilsvarende for personer, som lider af angst, som ofte er knyttet til et højere niveau af signalstoffet serotonin: Disse personer er i langt højere grad mere bange for at tabe penge, hvis de bliver bedt om at spille et spil (såkaldt ‘tabs-aversiv’ adfærd).
Behandler man disse patienter med medicin, som sænker serotonin-niveauet, vil de også blive mindre bange for at tabe penge.
Nyt forskningsområde
På mange måder kan det derfor se ud til, at der er en sammenhæng mellem forstyrrelser på hjernens signalstof og de beslutninger, vi tager. Men gælder dette kun i ekstreme tilfælde?
Megen forskning har nu vist, at vor genetiske makeup påvirker de forskellige niveauer af signalstoffer.
Har man en form for gen, kan det bevirke, at man har et højere serotonin-niveau, end hvis man har en anden version af det samme gen.
Det samme gælder andre signalstoffer som dopamin. Dette spændende nye forskningsområde kaldes i disse dage for adfærdsgenetik og ‘imaging genetics’.
Sidstnævnte er netop forsøget på at vise, hvordan genetiske variationer påvirker hjernens strukturer og funktioner mere specifikt.
Påvirker på samme måde som narkotika
Området har netop påvist en lang række forskellige fænomener, hvor genetiske variationer påvirker personlighedstræk, psykologiske reaktioner og intellektet.
Ikke mindst har flere undersøgelser nu også påvist genetiske variationer i økonomiske beslutninger.
I en ny artikel, som udkommer i Journal of Economic Psychology, har vi samlet op på nogle af disse fund.
Efter at have gennemgået undersøgelser af patienter med forskellige lidelser og afvigende signalstof-niveauer, gør vi også rede for, hvordan vi som personer kan påvirkes tilsvarende, ved for eksempel at tage psykoaktive stoffer som ecstasy og kokain.
Sidst, og afgørende, gennemgås der forskning, som viser, hvordan genetisk variation medvirker til individuelle forskelle i økonomiske valg.
Dopamin styrer risiko-lysten
Ved at fokusere på to systemer – serotonin og dopamin – tegner der sig et interessant billede, som forenklet kan forklares på denne måde:
På den ene side ser det ud til, at genetisk variation af dopamin-systemet påvirker, hvor meget vi reagerer på (forventningen om) belønning, og hvor meget vi går efter at vinde penge.
En genetisk variation, som medvirker et relativt højere dopamin-niveau, er forbundet med, at personer i større grad tager risici og tiltrækkes mere af forventningen om en belønning.
En genetisk variation, som medvirker et relativt lavere dopamin-niveau, er forbundet med en tilsvarende lavere reaktion på belønning.
Hjerneforskningen er ved at ændre sig
På den anden side ser det ud til, at genetisk variation i serotonin-systsmet i større grad påvirker vores frygt for at tabe penge.
En genetisk variation, som giver et højere serotonin-niveau, er forbundet med, at personer er mere risiko-aversive.
De er mindre villige til at løbe en risiko og er mere påvirkede af de negative konsekvenser af et valg. Omvendt vil personer med et genetisk drevet lavere serotonin-niveau reagere mindre på negative konsekvenser.
Ny hjerneforskning bevæger sig i disse dage med lysets hastighed bort fra den ensidige fokus på hjerneområder til en mere indgående forståelse af individuelle faktorer: Hvad gør os til individer, unikke og forskellige fra andre?
Dagens hjerneforskning flytter grænser, ikke bare for hvad der er teknisk muligt, men også for vor opfattelse af os selv som mennesker.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.
