»I've had one desire since I was born; To see my body ripped and torn«
Således starter teksten i den sang, som er blevet brugt i et nyt forskningseksperimentet.
Det kannibalske tema i sangen 'Eaten' af dødsmetal-bandet Bloodvath overlader ikke meget til fantasien. Herunder kan du selv høre, hvordan sangen lyder:
Men hverken denne - eller andre grufulde sange - inspirerer til aggression og vold.
Det konkluderer et forskerteam fra Maquaire University Music Lab på Australian University i Sidney. De har netop brugt grufulde sange i et nyt, psykologisk studie.
Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Royal Society Journal Open Science, er en del af et større forskningsprojekt om, hvorledes musik påvirker vores følelser.
Her har forskerne undersøgt, hvordan det påvirker, både at se og høre på voldelige medier, og om det øger aggressive følelser og tanker samt fysisk aggressivitet hos mennesker.
Forskerne skriver ligeledes om de bekymringer, der kan være ved, at vold i forskellige medier fører til mindre fysisk og følelsesmæssig respons i voldelige situationer, herunder mindre hjælpsomhed, nedsat sympati for et voldsoffer og en højere tolerance for voldshandlinger.
Eksperimentet med dødsmetal viste imidlertid, at fans af dødsmetal ikke bliver mindre følsomme og mindre påvirkelige af voldelige billeder end andre mennesker.
Lyttede til dødsmetal eller popmusik
Under forsøget brugte forskerne et klassisk psykologisk eksperiment, som de mener kan sige noget om folks underbevidste respons og reaktioner.
De inviterede 32 metalfans og 48 mennesker, som ikke hører denne genre af musik, ind til forsøget. Personerne skulle enten lytte til dødsmetal eller popmusik samtidig med, at de så på ubehagelige og voldelige billeder.
Yanan Sun, som er den ledende forsker på studiet, forklarer til BBC News, at målet med projektet var at undersøge, i hvilken grad deltagernes hjerne lagde mærke til de voldelige billeder.
For at teste påvirkning af forskellige typer musik brugte forskerne yderligere en sang, som de mente repræsenterer en helt anden genre end dødsmetal: 'Happy' med Pharrel Williams.
Alle deltagerne hørte enten 'Happy' eller 'Eaten' i høretelefonerne samtidig med, at de blev vist billeder - et til hvert øje.
Et af billederne viste vold, eksempelvis nogen som blev angrebet på gaden. Det andet billede viste noget ganske ufarligt - for eksempel en gruppe, som gik over gaden.
Sun forklarer til BBC, at eksperimentet førte til en såkaldt binokulær rivalitet: En situation, hvor øjnene konkurrer om, hvilket billede som skal observeres.
Når mennesker udsættes for et neutralt og et voldeligt billede, har de en tendens til at fokusere mest på det voldelige billede.
»Hjernen vil forsøge at klarlægge dette. Der er muligvis en biologisk forklaring på det, eftersom det er en trussel,« forklarer Bill Thompson, en anden forsker bag studiet, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Eksperimentet viste således, at fans af dødsmetal udviste den samme reaktion, når de så vold, som de andre i forsøget.
»Hvis fans af voldelig musik blev mindre følsomme mod vold, som mange forældre og religiøse grupper er bekymrede for, så ville de ikke vise den samme forstyrrede reaktion. Men fans af dødsmetal viste den samme forstyrrede reaktion ved at se på de voldelige billeder, som de, der ikke var fans af dødsmetal, fortsætter Bill Thompson.
Thompson mener, at resultaterne kan være med til at berolige forældre og religiøse grupper, som er bekymrede for voldelig musik.
Musikken har flere sociale funktioner
Nina Nielsen, som er researcher ved Norges Musikhøjskole i Oslo, ser ikke resultaterne fra det nye studie som overraskende.
»Disse resultater vil ikke overraske fans, musiklyttere eller andre, som har et seriøst forhold til den type af musik, fortæller hun.
Nina Nielsen mener ligeledes, at det er umuligt at påvise, hvordan musikken påvirker os i den kontekst, og at undersøgelsen derfor fremstår en anelse fladpandet.
»Studiet kan muligvis sige noget om hjernebølger og fysisk målbar kognitiv respons, men det siger meget lidt om, hvordan musikken fungerer i sociale miljøer, og det er jo der, at vold, som der skrives om her, kan opstå,« fortæller hun og fortsætter.
»Musikken har vældig mange forskellige sociale funktioner, men pointen er jo, at disse funktioner er menneskeskabte ud fra associationer, erfaringer, miljø og musikkultur. Det har mindre at gøre med, hvordan musikken lyder, som man får et indtryk af her,« fortæller hun.
Nina Nielsen uddyber, at menneskers musikopfattelse handler om associationer, og hvilke funktioner musikken har i en kontekst. Man kan altså ikke bare lytte til tilfældig metal-lyde og tænke, at den påvirker os på en bestemt måde.
»Det handler meget om identitetsopbygning. Om at skabe et tilhørsforhold, som står uden for det konforme. Det er klart, at man kan bruge musikken som en identitetsbærer i miljøer, hvor vold er normalt, men det betyder dog ikke, at det er musikken, der har været med til at skabe det,« fortæller hun.
\ Læs mere
Evaluerer og tolker indtryk
Nina Nielsen citerer den første sætning i forskningsartiklen:
»It is suggested that long-term exposure to violent media may decrease sensitivity to depictions of violence.«
»Netop den præmis har genklang af det, man kalder 'hypodermic needle theory' (kanyle-teorien) eller 'magic bullet theory', som var aktuel i 1940'erne,« siger Nina Nielsen.
Teorierne går grundlæggende ud på, at massemedierne har en direkte, umiddelbar og kraftfuld effekt på dens publikum.
Teoriernes tilhængere mente således, at massemedierne har en kraftig og direkte indvirkning på menneskers adfærd, og at de samtidig har magten til at præge publikum direkte.
»Det er jo ikke sådan, at vi bare åbner sluserne, tager imod og bliver direkte påvirket af de indtryk, vi får ind. Vi evaluerer, forhandler og tolker hele tiden på nye indtryk. Jo flere indtryk vi får, jo flere associationer sidder vi med, og jo flere mangfoldige påstande, vi hører, jo mere komplekst et verdensbillede får vi,« siger Nina Nielsen.
\ Læs mere
Musik på godt og ondt
»Der er nok en del uden for miljøerne, som ikke selv hører dødsmetal, der har en idé om, at denne type musik fører til vold eller aggressioner. Men det (den antagelse, red.) er en myte og er længe blevet omtalt således. Den myte afkræfter studiet også,« lyder det fra Nina Nielsen.
Omend dødsmetal ikke i selv opfordrer til vold, kan denne musikgenre ifølge Nina Nielsen imidlertid bruges som et værktøj til at fremprovokere det.
»Det er klart, at der findes miljøer og bandekulturer, som opfordrer til vold gennem musik,« siger Nina Nielsen
Hun referer til musikeren 'Drill', som er blevet beskrevet i The Guardian. Netop den musik er blevet brugt af bander i dele af London.
»Der ser vi, at musikken har en specifik funktion, der slet og ret går på, at bandemedlemmer vil provokere folk fra andre bander. Der er blevet begået et drab, hvor musikken har været tydeligt har involveret. Men her er det ikke, hvordan musikken lyder, som er skadelig, men hvordan den bliver brugt,« slutter Nina Nielsen.
©Forskning.no. Oversat af Niklas Asp Nielsen.
