Musikken hamrer løs med 150 beats per minut, mens det hoftelange hår flyver op og ned - kun afbrudt af cirklende anslag på luftguitaren. Det, der begyndte som en leg ved en Led Zeppelin-koncert i 1968, hvor fans bankede hovedet i scenekanten, har nu udviklet sig til et risikabelt ritual med alvorlige følger.
I hvert fald, hvis man skal tro to australske forskere fra School of Risk and Safety Science i Sydney. Declan Patton og Andrew McIntosh har undersøgt de fysiske farer ved headbanging og har netop fået publiceret deres nye studium af headbanging i julenummeret af det velansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.
Til heavy-koncert i forskningens tjeneste
I artiklen dokumenterer forskerne, at headbanging kan medføre skader som høretab, slagtilfælde samt mild traumatisk hjerneskade, når hastigheden af musikken når over de 130 bpm (beats per minute), og når vinklen af det enkelte headbang bliver for stor.
Forskerne har foretaget deres undersøgelse i forbindelse med både hard rock- og heavy metal-koncerter. De gik - i forskningens hellige navn - til koncerter med Motörhead, Mötley Crüe, Skid Row, The Hell City Glamours, L.A. Guns, Ozzy Osbourne, Winger, Ratt, Whitesnake og W.A.S.P.
Derudover har forskerne via en fokusgruppe bestående af ti musikere beregnet det gennemsnitlige tempo af deres foretrukne headbanger-sange.
Den klassiske op-ned-stil er ifølge de australske risikoforskere stadig den mest almindelige headbangerteknik. Patton og McIntosh understreger dog, at headbanging som genre dækker over en hel samling af karakteristiske stilarter - herunder det cirkulære swing og side-til-side.
Undgå headbanging over 75 grader
Alligevel har forskerne opbygget det teoretiske afsæt og formler på baggrund af den klassiske op-ned-stil.
Den gennemsnitlige headbanger-sang har en hastighed på omkring 146 slag i minuttet - en hastighed, der ifølge forskerne kan forårsage såvel hovedpine som svimmelhed, hvis bevægelsesvinklen af hoved og nakke er mere end 75 grader. Højere hastigheder og større musikhastighed udgør en særlig risiko for nakkeskader.
Virkningerne af headbanging kan mindskes betydeligt ved at reducere hoved- og halsbevægelser, eller endnu bedre ved at headbange til sange med et lavere tempo. Forskerne anbefaler desuden, at man kun headbanger til hvert andet beat.
Moon River i stedet for Highway to Hell
At de to australske forskere nok har været i muntert julehumør, da de skrev deres forskningsartikel, afslører deres afsluttende anbefalinger:
De mener, at koncertgængere bør overveje hjælp af værnemidler såsom halskraver. De mener også, at heavy metal-bands har et moralsk ansvar, og at der bør stilles krav til bands som AC/DC om at spille sange som 'Moon River' i stedet for 'Highway to Hell'.
Derudover opfordrer forfatterne til, at der igangsættes en landsdækkende oplysningskampagne med Cliff Richard som frontfigur, og at heavy metal-plader fremover mærkes med anti-headbanging advarsler.
Forfatterne opfordrer desuden heavy metal-fans til i stedet at lytte til f.eks. Michael Bolton, Celine Dion, Enya eller Richard Clayderman i stedet.
Stivnakker
Om de australske observationer kan overføres til danske forhold og bands melder historien ikke noget om. Og det er kun lykkedes videnskab.dk at indhente en enkelt kommentar til den tilbundsgående og epokegørende forskning fra dansk musikliv.
Den kommer fra forsanger i det danske rockband Baal, Bjørn Fjæstad, der selv mener, at være blevet lidt mere stivnakket med alderen. På spørgsmålet om det skyldes for meget headbanging, svarer han:
»Det får vi nok aldrig at vide. Og sådan er det.«
