Musik får vores hjerner til at svinge i takt

Du kender det helt sikkert godt – når man har en sang på hjernen, som bare kører i ring.

Vores hjerner reagerer, når vi lytter til musik, og begynder at svinge i takt til lyden i musikken.

Men det er ikke alle hjerner, der reagerer ens på musik, og i musikeres hjerner sker der faktisk nogle helt andre ting end i os andre almindelige, dødelige musikelskere.

Men hvad er det, der gør en sang til en ørehænger, hvordan bliver man ved med at skrive hits, og hvordan i alverden bærer et band sig ad med at spille så godt sammen helt uden at kunne tale sammen imens?

Det undersøger Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd, i det her afsnit, hvor vært Maja Jensen blandt andet besøger det aarhusianske band Undertekst, som kæmper med at lave en opfølger til deres første hit ‘Skal vi tage til månen?’.

Lyt med her:

Hvordan bliver en sang et hit?

For at skaffe medlemmerne af bandet Undertekst nogle tips til, hvordan de kan skrive flere hits, og for at blive klogere på hjernens forhold til musik tager Heads Up!-vært Maja fat i Peter Vuust, som er hjerneforsker og leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Peter fortæller, at det er bemærkelsesværdigt, at bandets første hit begynder på et omkvæd og ikke et vers, som man ellers normalt gør.

Og den afvigelse fra det, vi forventer af en popsang, kan godt være en af forklaringerne på, hvorfor sangen blev et hit, forklarer Peter.

Vores hjerner forsøger nemlig hele tiden at finde mønstre i det, vi oplever.

Og når vi først har fundet og gennemskuet mønstret, kan vores hjerner vende opmærksomheden mod noget andet.

Derfor er det meget typisk, at popsange gør noget, der bryder med hjernens forventninger, så vi bliver nødt til at bruge mere energi på at lytte for at regne sangens mønstre ud.

Vores høresystem fungerer nemlig sådan, at når der ændres noget i lydes frekvens, så stopper hjernen med det samme op og analyserer den ændring, der sker – helt uden vi i vores bevidsthed opfatter, at det sker, forklarer Peter.

Hvis Undertekst gerne vil lave endnu sang, der kan blive et hit, nytter det altså ikke noget, at de bare laver et til nummer, der minder om det, de allerede har haft succes med.

Men det er ikke helt let for musikere at finde på noget nyt – og det har hjernen også en finger med i spillet i, fortæller Peter.

Hvis noget har fungeret for os en gang, vil vores hjerner nemlig automatisk allerhelst gentage den proces, fordi den er tryg.

Det er en overlevelsesmekanisme, som skal forhindre, at vi bevæger os ud i for mange farlige situationer.

Vores hjerner svinger i takt

Ifølge Peter er musik på mange måder et slags sprog helt uden ord.

Han fremhæver, at musik er fantastisk, fordi det kan formidle følelser og stemninger – og så kan det få os til at være i sync med både musikken og hinanden.

Når der kommer lyd ind i hjernen gennem vores høresans, påvirker svingningerne i musikken nemlig hjernen, så de elektriske impulser i hjernen bliver synkroniseret med musikken.

Vores hjerner svinger altså helt bogstavelig i takt med den musik, vi lytter til, forklarer Peter.

Derfor kan der opstå en helt særlig følelse af samhørighed, når et band spiller musik sammen, og når vi går til koncerter og har den samme musikalske oplevelse.

Men selvom musik har en fantastisk indvirkning på alle menneskers hjerner, er det ikke alle hjerner, der reagerer ens eller lige meget, fortæller Peter.

Peter har nemlig lavet forsøg, som eksempelvis har vist, at musikeres hjerner reagerer helt anderledes på overraskelser i musik end ikke-musikeres hjerner.

Hvordan det hænger sammen, og hvad bands som Undertekst kan gøre for at blive ved med at lave hits, kan du høre meget mere om i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen, eller der hvor du normalt lytter til podcasts!